kan slet ikk fat det

MoarHvidovre skriver:

Jeg har skrevet med dig før. Du er 17 år. Hvad med, at få styr på tingene og så når du er moden til det - få et barn. Du har før skrevet, at din kæreste ikke vil være far. Du ender som alene-mor.

Hvis man tager p-piller som man skal er de 99-100% sikre (selvfølgelig kan det ske for nogen selvom man tager dem som man skal). Måske du har sjusket lidt med dem nu, hvor du har så brændende et ønske for, at få et barn? Du har tidligere givet udtryk for, at du føler dig udenfor pga. alle i din omgangskreds har fået børn.

Men en start er selvfølgelig at komme til læge og få bekræftet, at du er gravid.

 

 

Enig

jaa ville os først rigitg gerne have min uddannelse,, men det har i åbenbart ikk rigtig læst,, og det jeg mente med det indlæg var at kæresten ville vente op til ti år og mere til,.. at det var det som gik mi på men har vil nok ikk fået skrevet det som det skulle stå sorry

MoarHvidovre skriver:

Jeg har skrevet med dig før. Du er 17 år. Hvad med, at få styr på tingene og så når du er moden til det - få et barn. Du har før skrevet, at din kæreste ikke vil være far. Du ender som alene-mor.

Hvis man tager p-piller som man skal er de 99-100% sikre (selvfølgelig kan det ske for nogen selvom man tager dem som man skal). Måske du har sjusket lidt med dem nu, hvor du har så brændende et ønske for, at få et barn? Du har tidligere givet udtryk for, at du føler dig udenfor pga. alle i din omgangskreds har fået børn.

Men en start er selvfølgelig at komme til læge og få bekræftet, at du er gravid.

 

 

ja undskyld jeg blander mig men man kan godt have ok styr på sit liv selvom man kun er 17 år og man kan osse godt være nogen gode forældre selvom man kun er 17 om man er 17 el 35 foreksempel kan man være gode forældre alligevel alder er ik noget som sådan syntes jeg ikke.. jeg kender nogen der har fået barn i en tidlig alder og de klare det sgu skide godt.. syntes virkelig det er at rakke ned på hende det du har skrevet undskyld mig....

grinbidderen skriver:

ja undskyld jeg blander mig men man kan godt have ok styr på sit liv selvom man kun er 17 år og man kan osse godt være nogen gode forældre selvom man kun er 17 om man er 17 el 35 foreksempel kan man være gode forældre alligevel alder er ik noget som sådan syntes jeg ikke.. jeg kender nogen der har fået barn i en tidlig alder og de klare det sgu skide godt.. syntes virkelig det er at rakke ned på hende det du har skrevet undskyld mig....

tak endelig en som ved alder ikk betyder noget.. ja der er mange 17 årig som kun tænker på druk og ikk har en skid styr på sit liv men der er os mange der har

tak endelig en som ved alder ikk betyder noget.. ja der er mange 17 årig som kun tænker på druk og ikk har en skid styr på sit liv men der er os mange der har

ja jeg syntes selvføllig der er mange unge som får børn bare fordi de ik vil have abort el ik har beskyttet sig osv. men hvis begge er enige om de gerne vil have barn hvis det sker og har nogen lunde råd til et barn så er det fair efter min plan man skal jo bare tænke på at det er meget dyrt at have 1 barn. jeg var selv gravid som 17 årige og ville osse beholde mit barn men mistet det  lige før jeg var 3 måndner henne men er da glad for at jeg ventet og ham jeg har nu var heller ikke planlagt men elsker ham over alt på denne jord.. og selvom jeg er mor nu kan jeg stadigvæk gå i byen engang imellem da min mand så passer den lille eller omvendt...

vores økonomi er god vi laver madplan handler højst to gange om ugen og fylder alt godt op,, såå vi har da penge til et barn,, jeg har taget abort engang og vil ikk gøre det igen da jeg ved det skader min krop ret meget,, og jeg var jo på p piller kan godt være jeg blev gravid tidligere på året med de samme men vi regenede ikk med det skete igen..

Nu er der nok nogen der ryster på hovedet af mig. Men nu får du li lidt af min historie.

For lidt over 2 år siden stod jeg selv i den situation og blev gravid og blev fra nogle andre folk (som bestemte i mit liv) nærmest tvunget til abort eller at babyen blev taget fra mig, den gang havde jeg en meget dårlig og ustabil kæreste så den dag idag er jeg stolt af at jeg ikk valgte ham som far. Men jeg fortryder MEGET.

Jeg er nu gravid igen med en ny kæreste. Som jeg blev gravid med på p-plaster efter at vi var kærester i 5 dage. Han ville først have børn efter 2-3 år men jeg sag til ham fra starten at hvis den glippede en dag ville jeg ikk vælge en abort. Da risikoen for at man ikk kan blive gravid mere er høj efter 1 abort i forvejen.

Men selvom jeg er i uge 14+2 er jeg DØD nervøs hele tiden og er kun rolig når jeg kan høre fra folk at de ser min mave vokse m.m.

Jeg har set hjertet slå 4-5 gange allerede (kan ikk huske det præcis) og har fine tal.

Kæresten er 19år og jeg er 20år.

Men tilgengæld har jeg en veninde som havde en kæreste som var voldig over for hende i graviditeten og hun er den dag idag alene mor til en dreng. Og ser meget negativ på andre mennesker og os med hendes mening om at jeg evt sku være gravid hun ved intet da jeg vælger ikk at tale med mennesker der mener at alt er noget skídt og vi bliver udsat for det samme som hende.

Det jeg enlig vil sige er at vi alle er forskellige hvad der enden angår baggrund eller alder. Alle kan være gode forældre så længe man tager i mod den hjælp, råd og vejledning man får og prøver ad.

Så bare fordi man er 17 år og er gravid kan man sagtens klare forældre rollen og hvis ikk er der altid et system som f.eks børnelæge og sundhedsplejsken som griber ind hvis noget ikk er ok!

nemlig ja fik os af vide at jeg kunne risker ikk at blive gravid igen og min læge var ikk glad for jeg tog abort dengang men hun kunne godt forstå mig da jeg var 15 år og mit liv det var i byen hver weekenden alt har bare ændret sig efter jeg har fundet sammen med min kæreste som jeg har været sammen med i godt et år nu og bor sammen med.. vores liv er stabilt og vi gider ikk bruge penge på at tag i byen da vi heller vil bruge pengene på noget andet.. vi har hverken været i byen eller fest i al den tid vi har været sammen,, og når min kæreste har været fuld som han højst har været 2 3 gange i det her år har det været til noget familie noget og jeg har slet ikk drukket og finder ikk lysten til det

Så bare fordi man er 17 år og er gravid kan man sagtens klare forældre rollen og hvis ikk er der altid et system som f.eks børnelæge og sundhedsplejsken som griber ind hvis noget ikk er ok!

Nu vælger jeg lige at markere det stykke, for lige nøjagtigt dér er jeg ikke enig, og det her er jo en debat

Nu kan jeg se mange fra "De unge mødre", og uden at nævne nogle navne, synes jeg ikke, det er alle sammen, der tager ligemeget ansvar for deres børn. Der er selvfølgelig nogen af dem, der klarer det super godt, MEN det er altså langt fra dem alle sammen. Her kommer noget fra mig selv: Da jeg var 17, ønskede jeg også brændende at blive gravid - Jeg havde bare ikke rigtig nogen sans for mine omgivelser. Jeg var sammen med en tumpe af en kæreste, som jeg altid havde skænderier med, hvorpå det endte i vold, men jeg tænkte, at selvfølgelig var jeg da klar til et barn, for det kunne da være sjovt! Jeg er lykkelig over, at jeg ikke blev gravid. På det tidspunkt drak jeg heller ikke, men det begyndte jeg så på, da jeg blev de 18 og kunne komme i byen. Jeg tror bare, at der sker rigtig meget med en på de tre år. Nu er jeg selv tyve og gravid i 10. uge, og det er først nu, jeg føler mig overordentlig klar. Jeg har haft mine byture både torsdag, fredag og lørdag, og jeg ville ikke ha' undværet dem. Jeg tror, at langt fra de fleste på 17 - og 18 for den sags skyld - ved hvem de selv er, og jeg ved, at man forandrer sig rigtig meget på bare de få år. Man når at få mange både op- og nedture, og det er i de år, man lærer allermest. Det jeg siger er egentlig, at man skal overveje meget nøje, om man vil byde et barn alle disse rutsjeture, for de vil komme. Det er bare et spørgsmål om tid, og det er ganske normalt. Den skal bare med i vurderingerne. Det skal lige siges, at jeg ikke har noget imod helt unge mødre, men jeg snakker bare af erfaring - Ikke kun min egen, men også alle andre, jeg kender og har kendt i den alder. På den anden side, kan jeg også godt se, at der ér jo rent faktisk en risiko for, at man ikke kan få børn igen, hvis man bliver ved at få aborter - Men jeg synes, det er MEGA egoistisk at sige, at fordi din krop bliver "slidt" af aborter, selv om det i følge dig selv er "klogest at gøre", at du så vil sætte et barn til verden med lige netop dén begrundelse. Min mening og No hard feelings Held og lykke med at finde ud af, hvad du vil. Og forresten et enkelt spørgsmål: Har du fortrudt den abort, du fik for et halvt år siden? 

Camilla

Kan se, jeg ikke lige fik hele pointen med:

Så bare fordi man er 17 år og er gravid kan man sagtens klare forældre rollen og hvis ikk er der altid et system som f.eks børnelæge og sundhedsplejsken som griber ind hvis noget ikk er ok!

Lige netop dét punkt er ikke godt nok, ifølge min opfattelse. Det nytter ikke noget at sige, at "jamen hvis man nu ikke kan finde ud af det, er der nok nogen, der griber ind". Det synes jeg, er respektløst at sige, da et menneskeliv bliver formet i de første leveår, og et helt menneskeliv KAN gå hen og blive ødelagt, hvis det netop ikke er ok på hjemmefronten. Det er ufatteligt lidt, der skal til, før det går hen og påvirker rigtig meget.