Ja jeg er så af den overbevisning at det med at blive blefri er en forældreopgave, forstået på den måde, at det er os som forældre der skal hjælpe vores børn - og i den anledning også give dem et (kærligt) skub i den rigtige retning.
Min søn blev blefri da han var knap 2 1/2 år, og det var ene og alene hans fars og min beslutning. Sofus havde ikke vist tegn på, at han var "klar" eller specielt interesseret i hverken toilet eller potte. Vi sagde simpelthen til ham en dag, at nu var han en stor dreng som ikke skulle bruge ble mere. Så var han med ude at købe et toiletsæde og lækkert "store dreng undertøj - todelt) , og så gik vi i gang.
Han fik et stykke slik for hvert toiletbesøg, og trods en del uheld den første uge, så kom bleen ikke på igen, og da ugen var omme så kørte det bare (og slikket havde han glemt alt om)
Det jeg mener er, at jeg tror det er vigtigt at vi som forældre "magter" og "gider" at tage de uheld der kommer i starten - og at vi gør det med et smil og med stor ros når det lykkes. Jeg tror IKKE på at det er børnene der skal komme og sige "nu er jeg klar til at smide bleen" det er os, de voksne der bør hjælpe vores børn på det område.
Der er selvfølgelig børn som af den ene eller anden (medicinske) grund først er klar til at smide bleen meget sent, men for langt de fleste tror jeg altså at det gælder om at have en helt naturlig tilgang til det. Det er efter min mening ikke ondt eller forkert at vi som forældre presser en smule på for at få vores børn blefri - tværtimod.
Line.
Anmeld
