Louise - fik en opringning i går aftes af en af naboerne som jeg også er i mødregruppe med sammen med Nanna. Der er planlagt julehygge for mødrene i mødregruppen den 10 december hvor der skal spises ude og bag efter på bar i varde. Jeg havde meldt fra da vi på ingen måde har pengene til det, men hvor ville jeg gerne med.
Mødregruppen ved godt hvordan jeg har det pga sygdom og grunden til at jeg ikke kunne tage med den 10.
Hun ringede så igår aftes for at fortælle mig at de i mødregruppen ville gi mig en blomst, men havde besluttet at de i stedet ville gi mig turen den 10 så jeg kunne komme med for de ville rigtig gerne ha mig med og at den tur nok ville gavne mig mere end en blomst. For f..... hvor jeg hylede, tænk at de vil gøre det for mig, bare at de tænker de vil gi mig en blomst men det her er da bare .... ja ved ikke hva jeg skal kalde det .... for dælen jeg elsker de tøser, dem og deres unger betyder så meget for mig. Hvor ville det var ensomt at bo her uden dem. De er min mødregruppe, vores naboer og mine veninder, vi ses både uden og med mænd og børn, vores unger går i dagpleje og børnehave sammen og de fleste kommer til at gå i skole sammen på kryds og tværs til den tid.
Ville ønske jeg kunne sætte bedre ord å¨hvordan jeg føler for det her er vist lidt rodet, de betyder bare så meget. Hvordan kan jeg nogensinde give dem det samme tilbage som de giver mig.
Hvordan takker jeg dem for den her tur??
Anmeld