Anonym skriver:
Jeg er meget overrasket over, at der kan sidde en gruppe herinde og blive enige med sig selv om at det kan være den enkel institution, leder eller pædagog som kan snage ( som nogen åbentbart mener det er) i om pasningen er relevant eller ej. Det er nu engang sådan at der for en del år siden blev indført det som hedder feriepasning.
Feriepasning er blevet indført af politikerne for at spare. Alle institutioner skal holde lukket på bestemte uger, nogle uger er ens egen institution åben andre gange er det kun en fra dagtilbuddet som holder åben.
Det er faktisk vigtigt for pædagogerne at vide at denne feriepasning bliver benytte af dem som har “rigtig” brug for det.. for pædagogerne er nemlig pålagt at de også skal holde ferie på det tidspunkt, for at der ikke er for mange som skal holde ferie i løbet af året og ødelægge den vigtige faste rutine i Institutionerne. At man selvfølgelig gerne vil være hjemme og feks holde jul med sin familie, ser jeg intet galt i. Jeg ved at de børn hvis forældre arbejder eller af den ene eller anden grund ikke kan have dem hjemme er mere end velkommen. Men at ens barn keder sig eller har det sjovere der er ikke en grund.
Pædagoger har som regel et rigtig godt samarbejde med de familier de har på deres stue og ved ofte godt hvem der har brug for det eller ej.
Yderemere er juli en gratis institutions måned, så hvis man vil tænke i kroner og øre så skal man lige huske den.
men alt i alt er jeg faktisk lidt overrasket over, hvor oppe i det rødefelt man kan blive,over noget som gavner og passer på vores kære unger.
Dit første udsagn forstår jeg ikke. Dem, du er uenig med, mener jo netop ikke, at den enkelte institution, leder eller pædagog kan/har ret til at udspørge forældrene om deres begrundelser for at bruge nødpasning OG vurdere, om årsagen er legitim.
Jeg tror, alle kan være enige i, at det ikke er hensigtsmæssigt hverken for den kommunale økonomi eller for det enkelte barn, at nødpasningen bruges uden nærmere overvejelse eller i det, der ikke objektivt synes at være strengt nødvendigt. Men der er ikke nogen jura på området i den forstand, at institutionen kan afvise at passe et barn eller udfritte forældrene om deres behov. Man kan henstille til, at forældre generelt overvejer brugen af nødpasning, men at gøre det til et emne for diskussion mellem institutionen og den enkelte forælder er ikke i orden.
Er der tale om, at man professionelt er bekymret for et barns trivsel, og indgår manglende ferie som en del af det samlede billede, går man selvfølgelig videre med det. Men det er jo en helt anden og mere omfattende sag.
Ét er moralske anfægtelser og undren/frustration/forargelse over enkelte forældres valg - det kan være forståeligt nok. Men som professionel må man bide det i sig og acceptere, at forældrene har rettighederne på deres side. Den ret kan ikke gradbøjes.
At blande betaling for institutionen ind i billedet er usagligt - om så seks måneder om året var betalingsfri, så har forældrene ret til at benytte sig af pasningen. Jeg forstår slet ikke, hvad det har med emnet at gøre. Og det samme gælder pædagogernes private ønsker om at holde fri, uanset at det også gavner institutionen og dermed børnene.
Jeg tror, at de fleste offentligt ansatte i pleje-, sundheds- og undervisningssektoren oplever situationer, hvor man i den grad kan stille spørgsmålstegn ved behovet for diverse behandlinger og ydelser, og hvor det udadtil synes at være spild af personalekræfter og skattekroner. Det berettiger ikke, at man nægter at stå til rådighed eller presser folk til at afstå fra deres rettigheder ud fra egne, subjektive vurderinger. Den går altså ikke.
