Problemer med legeaftaler

Anonym skriver:

Synd for barnet!? Min søn er enebarn. Og spørger du ham om han vil have flere søskende så er svaret et rungende nej. 
Du glemmer også dem der har haft en kæmpe kamp med at då det ENE barn og ikke kan få flere. 
Du har nogle rigtig grimme udtalelser synes jeg 

Det har da intet med folk som ikke kan få børn /har svært ved at få børn at gøre.

Jeg er selv enebarn og efter min mening er det virkelig synd, ud fra egen erfaring.

Ligesåvel som nogen synes at stor børns familier er synd for det enkelt barn

Anonym skriver:

Det har da intet med folk som ikke kan få børn /har svært ved at få børn at gøre.

Jeg er selv enebarn og efter min mening er det virkelig synd, ud fra egen erfaring.

Ligesåvel som nogen synes at stor børns familier er synd for det enkelt barn

Det har så meget med det at gøre også jo. For du sidder og udskammer folk der ofte ikk har muligheder for at få flere børn end det ene. Og det er langt fra i orden 

Anonym skriver:

Det har så meget med det at gøre også jo. For du sidder og udskammer folk der ofte ikk har muligheder for at få flere børn end det ene. Og det er langt fra i orden 

Hvis jeg selv havde svært ved at få børn og kun fik et, ville det da ikke ændre på at jeg stadig synes det var synd for det ene ? - jeg siger jo ikke af man så ikke skulle have fået det barn blot at det er synd. Så det har intet med udskamme folk som ikke kan/har svært ved at få børn. Du skulle da skamme dig over at insinuerer sådan noget

Anonym skriver:

Hvis jeg selv havde svært ved at få børn og kun fik et, ville det da ikke ændre på at jeg stadig synes det var synd for det ene ? - jeg siger jo ikke af man så ikke skulle have fået det barn blot at det er synd. Så det har intet med udskamme folk som ikke kan/har svært ved at få børn. Du skulle da skamme dig over at insinuerer sådan noget

Jeg har bestemt Intet som helst at skamme mig over. 
Det er derimod dig der sidder og kalder førtidspension for en luksus. Sidder og udskammer forældre med et barn pga en personlig barndom som enebarn. 
At noget er “synd” for nogen er fordi de ikke har det godt. Så ved at synes det er synd at nogle er enebørn insinuerer du at de børn ikke har dwr godt. 
så den eneste der bør skamme sig her er skam dig. 

også har jeg ikk mere at tale med dig om. 

Dutelidut skriver:

Jeg kan godt følge dig - min dreng er også i en klasse, hvor det umiddelbart ikke virker til, at folk tager så meget initiativ til legeaftaler, og jeg har også været lidt træt af, at det altid var os - især med hans rigtig tætte venner. Og nogle, der aldrig vender tilbage, når vi har spurgt efter en aftale eller flere afvisninger. For mig har især det sidste også været lidt en kilde til bekymring for, om min dreng måske ikke var en ordentlig del af fællesskabet, og jeg undrer mig ligesom dig over, at forældrene ikke tænker det er en god ide med legeaftaler - fx også med en, man ikke plejer at lege med, så man får styrket fællesskabet. Herhjemme siger vi altid ja, og hvis det ikke kan lade sig gøre, arrangerer vi altid en anden dag.

Men altså, man kan jo ikke opdrage på andre voksne. Så jeg er enig med de andre i, at man jo bare må give det man kan, og så lade andre give det de kan. Og acceptere, at folk prioriterer forskelligt, og prøve på ikke at tage det personligt - hverken på egne eller sit barns vegne.

Og jeg synes også det er en balance - her i nabolaget er der mange, der går til fx fodbold to gange og måske en anden ting i løbet af ugen, og måske er de i SFO til kl 16 de øvrige dage. Så nogle gange skal man måske bare hjem og slappe af efter at have været sammen i mange timer. Som forælder vil jeg også rigtig gerne være sammen med mine børn, så foretrækker da også, at weekenden fx ikke er fyldt med legeaftaler…

Men kan godt følge din frustration. Men måske skal du tænke på, at det er fedt, at du gør det du kan - det er dejligt for ungerne, at du prioriterer som du gør. Klap dig selv på skulderen for det. De andre gør måske også hvad de kan, der kan være mange gode grunde, man ikke kender til, at overskuddet ikke er så stort i andre familier… 

Undrer mig lidt over du skriver "man kan ikke opdrage på andre voksne". Nej, det kan man ikke. Men har du behov for det? Måske de forældre, der siger nej tænker det er lidt for meget fra din side? Men de kan jo heller ikke "opdrage" dig

Anonym skriver:

På en måde er det jo selvfølgelig luksus med et barn, meget mere tid, men for pokker hvor kedeligt og virkelig synd for barnet, men det er en hel anden debat.

Jeg møder bare gang på gang folk på kh eller førtidspension, som kan alt muligt, lige med undtagelse af arbejde og det handler i hvertfald om prioriteringer, så kan man sidde nok så højt og kværne om at "vi prioriterer legeaftaler, hente tidligt osv" ja men nedprioriterer så samfunds ansvar og ansvar for sit eget liv men er afhængig af andre forsøger dem. 

Hvorfor er det synd for barnet, hvis der kun er et? Og ja, det er en helt anden debat - som du så selv åbnede her.

Anonym skriver:

Hvorfor er det synd for barnet, hvis der kun er et? Og ja, det er en helt anden debat - som du så selv åbnede her.

Man er meget ensom som barn og det kræver virkelig noget af forældrene. Oveni det står man helt alene når forældrene dør  

Når jeg ser på mine børn, kan jeg da virkelig se hvad jeg er gået glip af på godt og på ondt og der kan jeg virkelig se hvor synd og egoistisk et valg det er at få et, dermed ikke sagt at det er bedre at få to og så ikke kunne overskue dem.

Jeg har i hver fald gjort hvad jeg synes er det rigtige og fået en børneflok så der altid er søskende også når de bliver voksne. Noget som jeg savner og altid har gjort.

Anonym skriver:

Man er meget ensom som barn og det kræver virkelig noget af forældrene. Oveni det står man helt alene når forældrene dør  

Når jeg ser på mine børn, kan jeg da virkelig se hvad jeg er gået glip af på godt og på ondt og der kan jeg virkelig se hvor synd og egoistisk et valg det er at få et, dermed ikke sagt at det er bedre at få to og så ikke kunne overskue dem.

Jeg har i hver fald gjort hvad jeg synes er det rigtige og fået en børneflok så der altid er søskende også når de bliver voksne. Noget som jeg savner og altid har gjort.

Jeg tror, at man kan komme meget langt i debatter som denne, når man husker forskellen på “man” og “jeg”. Du har nogle personlige erfaringer og holdninger - men det kan ikke udbredes til et generaliserende “man”, som dækker andre. Når du gør det, får du trådt andre over tæerne - fordi du tager andre til indtægt for ting, som bor hos dig selv.

“Vi” er jo ganske mange enebørn, med skønne og lykkelige barndomme. Det er ikke “synd for enebørn” generelt - men du har en personlig erfaring. På samme måde er det jo heller ikke “synd for børn med søskende”, blot fordi en del søskende har traumatiske relationer til hinanden.

Venligste hilsner,

Et glad enebarn - gift med et andet glad enebarn … som sammen har fået flere børn (for vores egen skyld - og bestemt ikke fordi vi synes det var synd for enebørn)

Jeg tror, at man kan komme meget langt i debatter som denne, når man husker forskellen på “man” og “jeg”. Du har nogle personlige erfaringer og holdninger - men det kan ikke udbredes til et generaliserende “man”, som dækker andre. Når du gør det, får du trådt andre over tæerne - fordi du tager andre til indtægt for ting, som bor hos dig selv.

“Vi” er jo ganske mange enebørn, med skønne og lykkelige barndomme. Det er ikke “synd for enebørn” generelt - men du har en personlig erfaring. På samme måde er det jo heller ikke “synd for børn med søskende”, blot fordi en del søskende har traumatiske relationer til hinanden.

Venligste hilsner,

Et glad enebarn - gift med et andet glad enebarn … som sammen har fået flere børn (for vores egen skyld - og bestemt ikke fordi vi synes det var synd for enebørn)

Er ked af det er stukket lidt af mhs til enebørn. Mit barn er enebarn og stort set alle bedste vennerne er enebørn. Jeg ville da gerne have haft flere, men i mit tilfælde og de andre børns tilfælde har det bare ikke været muligt. Medmindre at vi valgte et donorbarn. Bliver da lidt ked af at læse så hårde beskeder. Der kan være mange grunde til man ikke får flere end et. Så tak for dit besyv.

Anonym skriver:

Man er meget ensom som barn og det kræver virkelig noget af forældrene. Oveni det står man helt alene når forældrene dør  

Når jeg ser på mine børn, kan jeg da virkelig se hvad jeg er gået glip af på godt og på ondt og der kan jeg virkelig se hvor synd og egoistisk et valg det er at få et, dermed ikke sagt at det er bedre at få to og så ikke kunne overskue dem.

Jeg har i hver fald gjort hvad jeg synes er det rigtige og fået en børneflok så der altid er søskende også når de bliver voksne. Noget som jeg savner og altid har gjort.

Ja, du har gjort, hvad der er det rigtige for dig. Fint nok. Men det er jo ikke nødvendigvis det rette for alle. Du kan jo heller ikke vide om dine børn gider hinanden som voksne. Det ser man flere eksempler på - at søskende intet har tilfælles.

Det er iøvrigt ikke egoistisk kun at få et barn!!!Ja, det er min mening