Problemer med legeaftaler

Jeg har et barn på 8 år, som har omkring 3 rigtig gode venner i skolen. Jeg synes bare efterhånden hele ansvaret for at de ses udenfor skolen ligger på mig. Jeg står vel for omkring 9 ud af 10 legeaftaler og det er altid mig der skal skrive og spørge. Jeg oplever ikke at det har noget med mit barn at gøre da de kommer godt ud af det med hinanden og forældrene generelt er glade for at have besøg af mit barn  de få gange det er sket. Der er heller ikke konflikter når de her børn er sammen, de kommer virkelig godt ud af det med hinanden. Jeg tror mere det kommer af stress, for meget om ørene og at de ikke prioriterer legeaftaler, selvom det virkelig styrker deres venskaber. Jeg er selv ret presset og alenemor 24/7 hele året rundt og ingen børnefri weekender. Alligevel har jeg valgt at prioritere de her aftaler og inviterer ofte en af de andre med hvis vi skal på tur fordi de simpelthen hygger sig så meget. Jeg er bare nået til et punkt nu hvor jeg er træt af at spørge hele tiden og være den der skal afholde alle legeaftaler altid. Hvis jeg stopper med at spørge i en lang periode så stopper legeaftalerne også. Når jeg henter mit barn kommer de andre børn altid løbende og spørg om mit barn kan lege, så jeg oplever virkelig ikke at der skulle være et problem. De er aldrig uvenner og generelt bare gode sammen. Er det kun mig der synes legeaftaler udenfor skolen er vigtige for at styrke venskaberne? Hvis jeg har spurgt 10 gange i streg kan jeg være heldig at de andre forældre endelig spørg, men så skal der så 10 aftaler til herhjemme igen med mig som initiativtager før der bliver spurgt. Som sagt er der 3 gode venner som jeg prøver at rotere imellem.
Hvad er jeres erfaringer med det her? Jeg er ved at være ret træt af det, samtidig med jeg ved at de har brug for os forældre til at hjælpe dem med de her aftaler, da de skal fragtes frem og tilbage osv og ikke selv har telefoner. 

Hvor tit forventer du legeaftaler?

Her har jeg fire børn og en mand som altid arbejder. Det svinger meget hvor tit de har aftaler, måske hver 14 dag hver. (3 børn, den sidste er for lille)

Min ene dreng har en han leger med. Da han går på specialskole langt væk. Så han leger med en han gik i børnehave med i lokalområdet. Så de har jo så måske legeaftale hver 14 dag

Min anden dreng går i en klasse hvor man stort set leger med alle, så der kan jo gå lang tid mellem legeaftaler med hvert enkelt barn, men han leger selvfølgelig med nogen oftere end andre. Det varierer hvor ofte de har aftaler. Nogen gange 2-3 gange på en uge. Andre gange kan der gå 14 uden nogen.

Min pige leger med 2 piger og har legeaftale ca hver 14-3 uge.

Det afhænger meget af hvor travlt jeg har på job. Jeg står alene med alt plus at de går til fritidsaktiviteter man-ons og torsdag 

Hvor tit forventer du legeaftaler?

Her har jeg fire børn og en mand som altid arbejder. Det svinger meget hvor tit de har aftaler, måske hver 14 dag hver. (3 børn, den sidste er for lille)

Min ene dreng har en han leger med. Da han går på specialskole langt væk. Så han leger med en han gik i børnehave med i lokalområdet. Så de har jo så måske legeaftale hver 14 dag

Min anden dreng går i en klasse hvor man stort set leger med alle, så der kan jo gå lang tid mellem legeaftaler med hvert enkelt barn, men han leger selvfølgelig med nogen oftere end andre. Det varierer hvor ofte de har aftaler. Nogen gange 2-3 gange på en uge. Andre gange kan der gå 14 uden nogen.

Min pige leger med 2 piger og har legeaftale ca hver 14-3 uge.

Det afhænger meget af hvor travlt jeg har på job. Jeg står alene med alt plus at de går til fritidsaktiviteter man-ons og torsdag 

Nu er der jo 3, så hvert barn hver 3-5 uge. Jeg har så sommetider haft 2 aftale pr uge herhjemme, og nogle gange om lørdagen. De er alle enebørn og den ene går til gymnastik en gang i ugen ved jeg, de to andre går ikke til noget. Mit eget barn går til sin fritidsinteresse en gang i ugen. 

Men forældrene spørg jo aldrig. Måske jeg bare skal lade vær med at tage initiativ i en lang periode, men det synes jeg et eller andet sted også ville være ærgerligt, for så kan der snildt gå 6 måneder tænker jeg, inden de spørg.

Anonym skriver:

Nu er der jo 3, så hvert barn hver 3-5 uge. Jeg har så sommetider haft 2 aftale pr uge herhjemme, og nogle gange om lørdagen. De er alle enebørn og den ene går til gymnastik en gang i ugen ved jeg, de to andre går ikke til noget. Mit eget barn går til sin fritidsinteresse en gang i ugen. 

Men forældrene spørg jo aldrig. Måske jeg bare skal lade vær med at tage initiativ i en lang periode, men det synes jeg et eller andet sted også ville være ærgerligt, for så kan der snildt gå 6 måneder tænker jeg, inden de spørg.

 

Du tager da initiativ i det omfang du kan overskue og så må de andre forældre selv styre hvad de gør. Det bliver en underlig omgang noget-for-noget, hvis du holder dig tilbage i et halvt år blot for at se hvad der sker.

Du får det lidt til at lyde som om de ikke spørger af ren dovenskab, hvilket måske er sandt, men det kan også være af alle mulige andre grunde.

Anonym skriver:

Nu er der jo 3, så hvert barn hver 3-5 uge. Jeg har så sommetider haft 2 aftale pr uge herhjemme, og nogle gange om lørdagen. De er alle enebørn og den ene går til gymnastik en gang i ugen ved jeg, de to andre går ikke til noget. Mit eget barn går til sin fritidsinteresse en gang i ugen. 

Men forældrene spørg jo aldrig. Måske jeg bare skal lade vær med at tage initiativ i en lang periode, men det synes jeg et eller andet sted også ville være ærgerligt, for så kan der snildt gå 6 måneder tænker jeg, inden de spørg.

 

Altså jeg er også selv sindsygt dårlig til at spørge om legeaftale og glæder mig til de bliver så store så de bare tager nogen med hjem og er sammen selv

Men det betyder jo ikke at jeg ikke synes det er vigtigt. Jeg får det bare ikke gjort i hverdagens stress, så heldigt at andre får det gjort

IenFart skriver:

Du tager da initiativ i det omfang du kan overskue og så må de andre forældre selv styre hvad de gør. Det bliver en underlig omgang noget-for-noget, hvis du holder dig tilbage i et halvt år blot for at se hvad der sker.

Du får det lidt til at lyde som om de ikke spørger af ren dovenskab, hvilket måske er sandt, men det kan også være af alle mulige andre grunde.

Vil ikke kalde det noget for noget, nok mere løfte i flok ved at hjælpe vores børn med de her aftaler som de nyder, så den ikke er møntet på én forældre. Jeg er også presset men har samtidig virkelig prøvet at prioritere det. Men kan godt se den hænger på mig, ellers er der bare ingen aftaler. 

Tak for input.

Jeg tænker du må tage det initiativet har overskud til og hygge hos jer mår du synes du gider det, og så må det være ved det.

der kan være mange grunde til de andre ikke spørger så ofte. Jeg har aldrig været god til det med at få spurgt om de vil med hjem, til gengæld har vi ofte gennem årene haft nogen med på ture ud i svømmehal, Tivoli osv.

nu havde jeg kun min dreng dengang, og han er så stor så “de leger ikke de hænger ud” han styrer det selv nu.

Men vil da sige man ikke kan pålægge andre at leve op til en usagt forventning. Om ikke andet kan du jo tage initiativ og så næste gang spørge om dit barn ikke kan komme til dem og lege istedet for at sige hos dig? Det kan også være en måde at gøre det på. Og ellers så sig dine forventninger højt. Spørg om i ikke kan lave en aftale om det er 50/50 så når i var hos jer sidst er det hos dem næste gang osv.  

*.* skriver:

Jeg tænker du må tage det initiativet har overskud til og hygge hos jer mår du synes du gider det, og så må det være ved det.

der kan være mange grunde til de andre ikke spørger så ofte. Jeg har aldrig været god til det med at få spurgt om de vil med hjem, til gengæld har vi ofte gennem årene haft nogen med på ture ud i svømmehal, Tivoli osv.

nu havde jeg kun min dreng dengang, og han er så stor så “de leger ikke de hænger ud” han styrer det selv nu.

Men vil da sige man ikke kan pålægge andre at leve op til en usagt forventning. Om ikke andet kan du jo tage initiativ og så næste gang spørge om dit barn ikke kan komme til dem og lege istedet for at sige hos dig? Det kan også være en måde at gøre det på. Og ellers så sig dine forventninger højt. Spørg om i ikke kan lave en aftale om det er 50/50 så når i var hos jer sidst er det hos dem næste gang osv.  

Hver gang der er forældremøder får vi jo at vide hvor vigtigt det er for børnene med de her aftaler, og der sidder jeg lidt og tænker at det dælme er op af bakke. 

Jeg har nok bare svært ved at sætte mig ind i at man ikke spørg når ens barn er inviteret for 10ende gang. Men kan forstå at det nok kun er mig der lige ville sørge for at få inviteret. Bliver helt trist, synes det er vildt vi har så travlt, at det kan være så svært at invitere en legeaftale. De er iøvrigt super nemme og passer sig selv det meste af tiden og hygger sig så forstår ikke helt hvorfor det er så hårdt med en legeaftale hver 3 uge. 

Tænker lidt, hvis du ikke spinger til og arrangerer legeaftaler for dem, vil de så ikke begynde at spørge selv med den alder, de har? 

Jeg har en datter på samme alder. Bedstevennen bor på samme vej som os, så de render sammen stort set hver dag rent spontant. Og kommer ofte ind og leger med, selvom der er andre på besøg. Dem min datter leger mest med kender hinanden på kryds og tværs efterhånden. Og ellers aftaler børnene det selv i SFO'en. Vi har lige været til forældremøde og her fortalte pædagogerne, at de hver eftermiddag havde travlt med at hjælpe børnene med at ringe til forældre, fordi de ville lege videre hos hinanden. Som I det næsten var for meget, da de låner SFO'ens telefon, da børnene ikke selv har mobiler endnu. De er 8-9 år. De går altså lidt væk fra de mere på forhånd arrangerede legeaftaler, hvilket man godt kunne høre var en mundfuld for pædagogerne. Men sådan er det vel bare som de udvikler sig.

Og andre gange når vi henter, så bliver man som det første spurgt fra børnene om de må få en legeaftale, hvor vi forældre så ringer til den anden forældre, hvis det passer ind. På den måde går det lidt på skift, hvem der tager dem med hjem. 

Har du prøvet at slippe arrangørrollen lidt - eller spurgt de andre forældre, om det ikke kan gå mere på skift? 

Det er korrekt, at legeaftaler danner et godt fundament i en klasse. Men i den kontekst mener lærerne jo, at der skal leges BREDT og ikke kun med enkelte (som i dit barns tilfælde). 

Nogle skoler/klasser har oprettet legegrupper. Så bliver eleverne delt i mindre grupper og så går det på skift, hvem de skal hjem til. På den måde bliver det kalenderplanlagt for alle forældre. Måske du kunne foreslå det til næste forældremøde? 

Herhjemme laver jeg aldrig legeaftaler uden opfordring fra børnene. Måske en enkelt weekend i ny og næ hvor kedsomheden når nye højder, kan jeg foreslå en legeaftale. Men ellers ikke. Jeg tænker ikke at det er nødvendigt for relationerne, at der er legeaftaler kontinuerligt derud af. De leger også sammen i et par timer hver eftermiddag i SFOen. 

Hvis mit barn havde en ven med en mor med så stort fokus på legeaftaler og invitationer til diverse ture, så ville jeg også opgive. Det kan jeg simpelthen ikke være med på. Det handler ikke om prioritet, for ofte er vi bare hjemme, men det er simpelthen bare ikke en del af min tankegang. 

Det lyder lidt til at legeaftaler er blevet en "ting at gå til" for jer. At det skal holdes ved lige og være hyppigt. 

Og, jeg kan da godt forstå vennerne står og spørger om de må komme med hjem. Du lyder som en skøn og omsorgsfuld vært Bliv ved. Men gør det fordi du gerne vil og ikke med en skjult agenda om, hvornår de andre forældre mon gør det samme.  

Det kunne også være du skulle prøve at skrive til forældrene og sige "Fiona og Merete vil rigtig gerne lege på tirsdag. De kan desværre ikke være hos mig i denne omgang. Kan de være hos jer?" 

Og selvom vi ikke er på samme niveau med legeaftaler, så tager jeg hatten af for dig! Det er da mega fedt det du gør for ungerne