Problemer med legeaftaler

Det kan jo være mange grunde - måske de har legeaftaler med andre børn i den mellemliggende periode, og de spørger hvem deres barn har lyst til at lege med for at arrangere, så er det sjældent dit barn, der kommer op fordi de netop jævnligt leger sammen.

Mit barn har nok 1-2 legeaftaler om ugen - nogle spontane, nogle arrangeret og tænker jeg arrangerer ca. lige så mange som jeg får - men hvis vi ser ned på enkelte børn, så kunne der godt være nogle børn hvor jeg får mere end jeg giver og omvendt.

Men der er også perioder, hvor man har sent fri fra arbejde og det derfor er ret vanskeligt at få legeaftaler til at passe ind, når man først henter 16.30

Nogle børn er også ret mætte efter en dag i skole og har ikke samme behov for legeaftaler, men mere brug for ro og afslapning.

Anonym skriver:

Hver gang der er forældremøder får vi jo at vide hvor vigtigt det er for børnene med de her aftaler, og der sidder jeg lidt og tænker at det dælme er op af bakke. 

Jeg har nok bare svært ved at sætte mig ind i at man ikke spørg når ens barn er inviteret for 10ende gang. Men kan forstå at det nok kun er mig der lige ville sørge for at få inviteret. Bliver helt trist, synes det er vildt vi har så travlt, at det kan være så svært at invitere en legeaftale. De er iøvrigt super nemme og passer sig selv det meste af tiden og hygger sig så forstår ikke helt hvorfor det er så hårdt med en legeaftale hver 3 uge. 

 

Jo men forældremøder er jo ikke lov. Det er opfordringer som man kan følge i det omfang man føler er rigtigt for ens familie.

Jeg tænker du skal holde dig på egen banehalvdel, gør hvad du synes er rigtigt og passer ind hos jer, og lad være at gå så meget op i hvordan andre gør/ikke gør det. 
hvad du kan rumme er ikke sikkert andre kan, lige så vel som hvad jeg kan rumme kan du måske ikke. Deres måde at gøre det på, til- og fravalg er ikke mindre rigtig end din måde.

hvis det går dig så meget på, så skru ned for legeaftalerne.

Jeg kan godt følge dig - min dreng er også i en klasse, hvor det umiddelbart ikke virker til, at folk tager så meget initiativ til legeaftaler, og jeg har også været lidt træt af, at det altid var os - især med hans rigtig tætte venner. Og nogle, der aldrig vender tilbage, når vi har spurgt efter en aftale eller flere afvisninger. For mig har især det sidste også været lidt en kilde til bekymring for, om min dreng måske ikke var en ordentlig del af fællesskabet, og jeg undrer mig ligesom dig over, at forældrene ikke tænker det er en god ide med legeaftaler - fx også med en, man ikke plejer at lege med, så man får styrket fællesskabet. Herhjemme siger vi altid ja, og hvis det ikke kan lade sig gøre, arrangerer vi altid en anden dag.

Men altså, man kan jo ikke opdrage på andre voksne. Så jeg er enig med de andre i, at man jo bare må give det man kan, og så lade andre give det de kan. Og acceptere, at folk prioriterer forskelligt, og prøve på ikke at tage det personligt - hverken på egne eller sit barns vegne.

Og jeg synes også det er en balance - her i nabolaget er der mange, der går til fx fodbold to gange og måske en anden ting i løbet af ugen, og måske er de i SFO til kl 16 de øvrige dage. Så nogle gange skal man måske bare hjem og slappe af efter at have været sammen i mange timer. Som forælder vil jeg også rigtig gerne være sammen med mine børn, så foretrækker da også, at weekenden fx ikke er fyldt med legeaftaler…

Men kan godt følge din frustration. Men måske skal du tænke på, at det er fedt, at du gør det du kan - det er dejligt for ungerne, at du prioriterer som du gør. Klap dig selv på skulderen for det. De andre gør måske også hvad de kan, der kan være mange gode grunde, man ikke kender til, at overskuddet ikke er så stort i andre familier… 

Jeg har i perioder også haft konstante legeaftaler som jeg tog initiativ til. Så skete der det, at jeg fik stress og så var legeaftaler ikke noget jeg hverken kunne eller ville tage stilling til. 

Man kan ikke forlange, at alle har den samme overskud. Vær du bare glad for, at du er den mor, som har overskud til at netop tage initiativ til legeaftaler. Det vil dit barn huske dig for. Ligesom, at jeg husker min mor som værende den der altid sørgede for boller/kage til de sociale arrangementer på skolen - men aldrig satte legaftaler i stand

Herhjemme er legeaftaler en prioritet, men det er der en række grunde til:

Vores 7-årige søn er enebarn

Han er kun i sfo til 14.30 - (deltidsplads) vi ønsker ikke de lange dage for ham, når det ikke er nødvendigt.

Jeg er hjemme, førtidspensionist pga helbredet som så slf sætter sine begrænsninger og kræver, at hans skoletid går rigtig meget m restitution.

Tommelfingerreglen er en legeaftale i ugen, hvor jeg henter direkte fra skole kl 13, og så indtil kl 17'ish.

Derudover går han til svømning m en af vennerne fra parallelklassen, og 9/10 gange henter jeg begge drenge oftest 14.30 og så finder vi en legeplads indtil svømning kl 16.

Men ingen regel uden undtagelse, for vi har lige fået hund, og renoveret inden, så det har været småt i september.

Allerede i børnehaven havde jeg en snak med bedste venindens mor, at de ikke skulle føle sig presset til at forsøge at gengælde legeaftaler 1 til 1. De har begge fuldtidsjob og 2 børn. Jeg kan huske, hvordan hendes skuldre sænkede sig.

Jeg nyder, når vores søn skal hjem til nogen, så kan jeg tanke ekstra ind på overskuds-kontoen, og sønnike kan komme ud. Og det er dejligt at vide, at han er så vellidt af både børn og deres forældre.

Pt har vores søn legeaftale-relation m 3 piger og 10 drenge, hvoraf nogen kun har været en enkelt gang her. De 7 har 'returneret' m legeaftale. Han kunne sagtens få flere, for de står også klar og spørger, når jeg henter.

Jeg/vi gør det, vi kan herhjemme, og tænker, at de andre forældre gør det samme.

Min søn har måske en legeaftale en gang om måneden eller noget. Gad godt mere, men han Er lige begyndt i skole her i år.

Synes det virker som om at alle har legeaftaler på kryds og tværs hele tiden, sådan var det også da han gik i børnehave. Men Hvis jeg ikke tager initiativ er der ingen legeaftaler. Og jeg er faktisk et ret normal, ukompliceret, velfungerende og rart menneske, og min søn er meget vellidt og har rigtig mange venner i skolen?

Men kan simpelthen ikke lade være med at tænke om det er fordi forældrene ikke kan lide mig eller mit barn at de aldrig spørger. Det kan umuligt være fordi de har for travlt for der er jo andre der har legeaftaler

TLO skriver:

Herhjemme er legeaftaler en prioritet, men det er der en række grunde til:

Vores 7-årige søn er enebarn

Han er kun i sfo til 14.30 - (deltidsplads) vi ønsker ikke de lange dage for ham, når det ikke er nødvendigt.

Jeg er hjemme, førtidspensionist pga helbredet som så slf sætter sine begrænsninger og kræver, at hans skoletid går rigtig meget m restitution.

Tommelfingerreglen er en legeaftale i ugen, hvor jeg henter direkte fra skole kl 13, og så indtil kl 17'ish.

Derudover går han til svømning m en af vennerne fra parallelklassen, og 9/10 gange henter jeg begge drenge oftest 14.30 og så finder vi en legeplads indtil svømning kl 16.

 

Men ingen regel uden undtagelse, for vi har lige fået hund, og renoveret inden, så det har været småt i september.

Allerede i børnehaven havde jeg en snak med bedste venindens mor, at de ikke skulle føle sig presset til at forsøge at gengælde legeaftaler 1 til 1. De har begge fuldtidsjob og 2 børn. Jeg kan huske, hvordan hendes skuldre sænkede sig.

Jeg nyder, når vores søn skal hjem til nogen, så kan jeg tanke ekstra ind på overskuds-kontoen, og sønnike kan komme ud. Og det er dejligt at vide, at han er så vellidt af både børn og deres forældre.

Pt har vores søn legeaftale-relation m 3 piger og 10 drenge, hvoraf nogen kun har været en enkelt gang her. De 7 har 'returneret' m legeaftale. Han kunne sagtens få flere, for de står også klar og spørger, når jeg henter.

Jeg/vi gør det, vi kan herhjemme, og tænker, at de andre forældre gør det samme.

 

Men så er du jo så også en af dem som har massere af tid. Intet job og kun et barn. Der er de færreste som har den luksus og så meget tid

Anonym skriver:

Men så er du jo så også en af dem som har massere af tid. Intet job og kun et barn. Der er de færreste som har den luksus og så meget tid

Masser er nu så meget sagt, for der er jo en grund til, at jeg intet job har sammenlignelige til dels med en på deltid. Vi er jo flere som har deltidsplads til sfo.

Min pointe ift trådstarter var netop, at jeg/vi som familie byder ind med det, vi kan. At det varierer, hvor meget det er, samt at vi ikke sammenligner.

Anonym skriver:

Men så er du jo så også en af dem som har massere af tid. Intet job og kun et barn. Der er de færreste som har den luksus og så meget tid

Det er ikke særligt venligt at kalde en førtidspensionists situation for luksus. Reelt er det da dem med helbred og overskud til flere børn og job, som er de privilegerede - tid er ikke meget værd, hvis man er for syg til at kunne udnytte den. 

Mor og meget mere skriver:

Det er ikke særligt venligt at kalde en førtidspensionists situation for luksus. Reelt er det da dem med helbred og overskud til flere børn og job, som er de privilegerede - tid er ikke meget værd, hvis man er for syg til at kunne udnytte den. 

Ud fra hvad hun skriver lyder det da som luksus.

Kan have deltidsplads, mulighed for at hente kl 13, en legeaftale om ugen, svømning, og stadig overskud til renovering og ydere mere også lige fået hund. Som også kræver. Så uden at vide hvad personen fejler, kan man da godt være lidt jaloux. Igen kun ud fra hvad hun selv skriver