Problemer med legeaftaler

Det er dejligt at du går så højt op i det, men jeg synes det er urimeligt at du forventer at de andre gør det samme.

Det kan jo være at de priotrer anderledes. Måske kan de godt se at det er godt med legeaftaler, men der er jo så mange andre ting, der også er gode for børn. Så må man jo som familie gøre, hvad der er bedst for ens familie. Måske vægter de motion, fritidsinteresser, at lave mad sammen, ro, lektielæsning, relationer til den udvidede familie, relationer til venner fra andre steder eller andet højere.

Det er ikke en noget-for-noget aftale i har, og som en anden også nævner er skolens anbefalinger er kun anbefalinger. 

Jeg er den mor som ikke arrangerer legeaftaler. Jeg kan ikke rumme logistiken i det i en hverdag emd tre unger og ingen bil. Vi bor et sted hvor alle kammerater er spredt ud i en 20 km radius fra skolen. Derudover: Jeg vil faktisk gerne se mine børn de kun to en halv/tre timer fra vi alle er hjemme til det er sengetid. Mine børn er FÆRDIGE efter en skoledag med SFO. De gange de har legeaftale efter skole ender dagen altid i råb, skrig og gråd pga overstimulerede børn. I weekenden vil vi også gerne være sammen som familie -der har vi faktisk muligheden.

Betyder det så at de aldrig har legeaftaler? Nej - en gang imellem er der en sød forældre, der præsenterer en færdig plan på et sølvfad. Én som allerede har tænkt transport ind i ligningen, én som har mulighed for at hente kort tid efter skole, så det står i stedet for sfo tid. Da jeg var på barsel med yngsten var jeg selv den mor, fordi jeg havde tiden og overskudet. Det har jeg ikke mere. Mine børn har måske 4-5 legeaftaler på et år. de er for øvrig 6 og 8år. I den alder har de bare stadig brug for at være sammen med forældre. Lige om lidt er de så store at de selv kan tage bussen rundt, og så må de lave alle de legeaftaler de vil

Min pointe er egentlig: Det har næppe noget med jer at gøre. Man ved aldrig hvilket overskud der er i en familie og måske er de dybt taknemmelige for dit intiativ

Når det er sagt så lad være at kør dig selv ned på det. Arranger det du har overskud til - for de skal nok klare sig uden legeaftaler hver/hver anden/tredje uge

Anonym skriver:

Ud fra hvad hun skriver lyder det da som luksus.

Kan have deltidsplads, mulighed for at hente kl 13, en legeaftale om ugen, svømning, og stadig overskud til renovering og ydere mere også lige fået hund. Som også kræver. Så uden at vide hvad personen fejler, kan man da godt være lidt jaloux. Igen kun ud fra hvad hun selv skriver

Jeg må tilstå, at jeg bliver provokeret af din tolkning, eller måske snarere evne til at overse.

Det er en tommelfingerregel, den ugentlige legeaftale som min mand og jeg prioriterer hårdt. Jeg restituerer langt det meste af den tid, min søn er afsted dvs sengeliggende. For mig er det en renovering, vi har malet legeværelset og 2 møbler. Vi som familie har fået hund, ikke mig.

Jeg kunne have skrevet stolpe op og ned om alle mine begrænsninger og smerter, men det var jo slet ikke min pointe ift trådstarter, og ej heller relevant ift trådstarter spørgsmål/undren angående legeaftaler.

Jeg/vi gør det, vi kan, når vi kan; nogle perioder kan vi ikke! Jeg har tiltro til, at de andre familier gør det, de kan. Ville jeg gøre det samme, hvis jeg var i deres sko, måske ikke, men vi er jo forskellige.

Skulle det blive for skævt eller genere mig, kan jeg jo 'nøjes' med at arrangere legeaftaler med vores søn og de børn, hvis forældre gengælder.

Slutteligt så har jeg en fantastisk mand; intet af det nævnte kan lade sig gøre uden ham

Mor og meget mere skriver:

Det er ikke særligt venligt at kalde en førtidspensionists situation for luksus. Reelt er det da dem med helbred og overskud til flere børn og job, som er de privilegerede - tid er ikke meget værd, hvis man er for syg til at kunne udnytte den. 

Mange tak

Anonym skriver:

Jeg har et barn på 8 år, som har omkring 3 rigtig gode venner i skolen. Jeg synes bare efterhånden hele ansvaret for at de ses udenfor skolen ligger på mig. Jeg står vel for omkring 9 ud af 10 legeaftaler og det er altid mig der skal skrive og spørge. Jeg oplever ikke at det har noget med mit barn at gøre da de kommer godt ud af det med hinanden og forældrene generelt er glade for at have besøg af mit barn  de få gange det er sket. Der er heller ikke konflikter når de her børn er sammen, de kommer virkelig godt ud af det med hinanden. Jeg tror mere det kommer af stress, for meget om ørene og at de ikke prioriterer legeaftaler, selvom det virkelig styrker deres venskaber. Jeg er selv ret presset og alenemor 24/7 hele året rundt og ingen børnefri weekender. Alligevel har jeg valgt at prioritere de her aftaler og inviterer ofte en af de andre med hvis vi skal på tur fordi de simpelthen hygger sig så meget. Jeg er bare nået til et punkt nu hvor jeg er træt af at spørge hele tiden og være den der skal afholde alle legeaftaler altid. Hvis jeg stopper med at spørge i en lang periode så stopper legeaftalerne også. Når jeg henter mit barn kommer de andre børn altid løbende og spørg om mit barn kan lege, så jeg oplever virkelig ikke at der skulle være et problem. De er aldrig uvenner og generelt bare gode sammen. Er det kun mig der synes legeaftaler udenfor skolen er vigtige for at styrke venskaberne? Hvis jeg har spurgt 10 gange i streg kan jeg være heldig at de andre forældre endelig spørg, men så skal der så 10 aftaler til herhjemme igen med mig som initiativtager før der bliver spurgt. Som sagt er der 3 gode venner som jeg prøver at rotere imellem.
Hvad er jeres erfaringer med det her? Jeg er ved at være ret træt af det, samtidig med jeg ved at de har brug for os forældre til at hjælpe dem med de her aftaler, da de skal fragtes frem og tilbage osv og ikke selv har telefoner. 

 

Der er jo kæmpe forskel på folk og deres overskud. Og måske de andre forældre kæmper med nogle ting du ikk kender til. 

personligt tager jeg aldrig legeaftaler hjem til mig. Men min søn er mere end velkommen til at komme hjem til andre. Har haft 1 legeaftale hos ps og min dreng er 9 år. Men jeg kan ikke overskue at have dem hos mig. Jeg er i udredning for ADHD, har stress i hovedet, en mor det er syg som jeg hjælper meget, min skole osv. så at have et ekstra barn hjem fungerer på ingen måde her lige pt. Men det betyder ikie at jeg ikke synes at legeaftaler er vigtige eller at jeg prioriterer forkert. Jeg prioriterer hvad der passer bedst ind i vores hverdag. 

Anonym skriver:

Min søn har måske en legeaftale en gang om måneden eller noget. Gad godt mere, men han Er lige begyndt i skole her i år.

Synes det virker som om at alle har legeaftaler på kryds og tværs hele tiden, sådan var det også da han gik i børnehave. Men Hvis jeg ikke tager initiativ er der ingen legeaftaler. Og jeg er faktisk et ret normal, ukompliceret, velfungerende og rart menneske, og min søn er meget vellidt og har rigtig mange venner i skolen?

Men kan simpelthen ikke lade være med at tænke om det er fordi forældrene ikke kan lide mig eller mit barn at de aldrig spørger. Det kan umuligt være fordi de har for travlt for der er jo andre der har legeaftaler

Jeg har tre børn og jeg har haft en fornemmelse af, at alle andre lavede legeaftaler på kryds og tværs og ret ofte. Og jeg har ofte tænkt på, om de andre børn ikke kan lide især mit datter eller om der er noget ved mig, de ikke kan lide.

Men når jeg snakker med min datter, så leger de fint henne i skolen og i klubben, og jeg hører heller aldrig noget fra de voksne henne på skolen.

Der er virkelig ikke nogen, der spørger, det er altid også kun mig. Og tit, når jeg så spørger, så har børnene enten andre legeaftaler, de skal til fritidsaktivitet eller også er de for trætte til legeaftaler.

Det er samtidig også begrænset, hvor ofte vi selv kan, for vi er ret sent hjemme i hverdagene.

Jeg prøver også at huske på, at mine børn bliver fint socialiseret henne på skolen og at mine børn også har brug for at slappe af og lave ingenting og at der altså ikke behøver at væren run på hele tiden.

Jeg kunne dog godt tænke mig en anelse flere legeaftaler. Jeg har dog fundet ud af, at blandt andre familier, så har de også fornemmelsen af, at de andre børn ofte har legeaftaler, men hvor det heller ikke har passet.

Anonym skriver:

Ud fra hvad hun skriver lyder det da som luksus.

Kan have deltidsplads, mulighed for at hente kl 13, en legeaftale om ugen, svømning, og stadig overskud til renovering og ydere mere også lige fået hund. Som også kræver. Så uden at vide hvad personen fejler, kan man da godt være lidt jaloux. Igen kun ud fra hvad hun selv skriver

Hun skriver kun, hvad der er relevant i denne sammenhæng - man må gå ud fra, at enhver kan regne ud, der ligger en ikke misundelsesværdig årsag bag en førtidspension. 
Du må for min skyld gerne bede til, at du rammes af alvorlig sygdom eller kommer ud for en ulykke og bliver uarbejdsdygtig og begrænset i din udfoldelse - de fleste vil bede til, at det ikke overgår dem, men det er så din drøm. Jeg tillader mig at tro, den ikke er gennemtænkt. 
At du opfatter det som luksus kun at have ét barn skulle du nok have haft med i tankerne i din familieplanlægning. Lige dén faktor har du selv haft indflydelse på. 

Mor og meget mere skriver:

Hun skriver kun, hvad der er relevant i denne sammenhæng - man må gå ud fra, at enhver kan regne ud, der ligger en ikke misundelsesværdig årsag bag en førtidspension. 
Du må for min skyld gerne bede til, at du rammes af alvorlig sygdom eller kommer ud for en ulykke og bliver uarbejdsdygtig og begrænset i din udfoldelse - de fleste vil bede til, at det ikke overgår dem, men det er så din drøm. Jeg tillader mig at tro, den ikke er gennemtænkt. 
At du opfatter det som luksus kun at have ét barn skulle du nok have haft med i tankerne i din familieplanlægning. Lige dén faktor har du selv haft indflydelse på. 

 

På en måde er det jo selvfølgelig luksus med et barn, meget mere tid, men for pokker hvor kedeligt og virkelig synd for barnet, men det er en hel anden debat.

Jeg møder bare gang på gang folk på kh eller førtidspension, som kan alt muligt, lige med undtagelse af arbejde og det handler i hvertfald om prioriteringer, så kan man sidde nok så højt og kværne om at "vi prioriterer legeaftaler, hente tidligt osv" ja men nedprioriterer så samfunds ansvar og ansvar for sit eget liv men er afhængig af andre forsøger dem. 

Anonym skriver:

Men så er du jo så også en af dem som har massere af tid. Intet job og kun et barn. Der er de færreste som har den luksus og så meget tid

Luksus!!?

Hold op en masse knap så pæne ord, der stod i kø i min hjerne, da jeg læste det....men jeg beherskede mig, og tænkte at kun en meget uvidende person kunne skrive sådan!

Ved du overhovedet hvorfor man får førtidspension?? 

Jeg er selv førtidspensionist,  og jeg ville give min højre arm og det ene ben, for at have en normal hverdag. En hverdag hvor mine børn(og deres venner) ikke skulle være påvirket og afhængig af min sygdom. Hvor jeg ikke skulle tage flere typer medicin for at fungerer og hvor jeg ikke skulle tage ekstra medicin for bare at kunne deltage I ET arrangement på skolen!

Jeg bliver afsindig provokeret af dit indlæg. Luksus?? Hvad regner du med.

Vil du bytte? Jeg ville gerne prøve at opleve en almindelig dag, hvor jeg kunne hente ungerne og tage i skoven med madpakke. Men det kommer ikke til at ske!! Ihvertfald ikke uden hjælp. 

Tror du mine børn vil kalde dette liv en Luksus? De ældste har langt mere ansvar og er langt mere moden end de burde være...det er ikke en Luksus!! Det er en belastning!! 

Luksus det er når man bor i Danmark og rent faktisk kan blive forsøget , når man bliver varrig syg.

Jeg er også nødtil at sortere i hvad der er vigtig i vores hverdag, og jeg må bare sige at legeaftaler ikke har stået øverst på den liste. Jeg priser mig lykkelig for, at mine børn har venner med forældre, der er langt mere forstående end du udviser her! Forældre der henter og bringer, forældre der ringer og spørger om det kan passe med en legeaftale og forældre der er udmærket klar over, at det de har og kan - er en Luksus!!

Anonym skriver:

På en måde er det jo selvfølgelig luksus med et barn, meget mere tid, men for pokker hvor kedeligt og virkelig synd for barnet, men det er en hel anden debat.

Jeg møder bare gang på gang folk på kh eller førtidspension, som kan alt muligt, lige med undtagelse af arbejde og det handler i hvertfald om prioriteringer, så kan man sidde nok så højt og kværne om at "vi prioriterer legeaftaler, hente tidligt osv" ja men nedprioriterer så samfunds ansvar og ansvar for sit eget liv men er afhængig af andre forsøger dem. 

Synd for barnet!? Min søn er enebarn. Og spørger du ham om han vil have flere søskende så er svaret et rungende nej. 
Du glemmer også dem der har haft en kæmpe kamp med at då det ENE barn og ikke kan få flere. 
Du har nogle rigtig grimme udtalelser synes jeg