Ville I gerne høre fra elskerinden...??

qp skriver:

Ja det er... måske der endda blir plads til en ny mand i "skabet" når du har fået ryddet lidt op og frigjort noget plads

Ja, nu må vi se hvor rummeligt der bliver... for jeg skal sørme ikke have en mad der bare kan presses ind og former sig efter presset, det er vidst ikke sundt, for mig...

qp skriver:

Ja hvem ved ... Ham her boede i nordsjælland sammen med konen og børnene.

Men jeg kom til, at tænke på... mht din situation. Jeg tror nok jeg har det sådan lidt "hvis utroskab/ bedrageri" er godt nok for dig at leve i - så har du jo ligesom krittet banen op (hvis du forstår hvad jeg mener).

At der skulle en anden mand ind i dit liv før din mand begyndte, at indse at det han gjorde var forkert synes jeg giver stof til eftertanke. Det bekymrer mig, at han ikke allerede fra starten af tog ansvar for sine handlinger men istedet ville vælge dig fra indtil han så fandt ud af, at du havde en anden hængende?

Hvorfor er det "godt nok" for dig at leve sammen med en mand der har bedraget dig?

Og er det "godt nok" fordi i har børn sammen? Idet du jo selv skrev, at du var skredet hvis i ikke havde børn sammen..... 

hvis ikke vi havde børn sammen, var det jo lettere bare at smide det hele og ikke kigge tilbage...... Man skal huske på at alle forhold går op og ned og at alle mennesker kan fejle. Jeg tror såmænd ikke der er noget forhold der kan se sig helt fri for problemer af den ene eller anden art. han har ikke villet være sammen med hende, men hun var en meget pæn pige og jo iøvrigt også en jeg holdt rigtig meget af, så tror ligeså meget det bunder i at jeg FORSTÅR. De sms'er var heller ikke noget der stod på over længere tid. Det var 5 sms'er en aften, hvor vi begge havde skrevet med hende, da vi var til en fest og det var hende og hendes mand også. Og så det at han jo ikke startede. Man kan gøre dumme ting man fortryder. Og jeg ved bare med mig selv at han er MANDEN for mig. Det kunne heldigvis have været værre!og at jeg ville fortyde stort hvis ikke jeg gav det en chance, for vi passer rigtig godt sammen og har det jo rigtig godt. Og det har børnene også. Vi har alt hvad vi kan drømme om og hvis bare det ikke sker igen, synes jeg absolut at han er det værd.

Hvem siger at andre mænd er bedre? Man tror tit at folks liv er så perfekte. Hvem kender ikke nogle par, hvor de tænker "hold da op hvor de bare har det godt sammen", men når man graver dybt nok har alle på et eller andet tidspunkt haft deres at slås med....

Det jeg mente med at jeg nok var skredet hvis ikke vi havde børn sammen, er nok mere at det tager tid at komme sig over og at det rareste da helt klart var hvis "vores tavle var ren"..... hvis du forstår hvad jeg mener....

Han har jo heller ikke været i seng med en anden, ikke engang kysset.

jeg laver jo også selv fejl og er selv uretfærdig i nogle henseender. jeg tror heller ikke verden er så sort/hvid som vi gerne vil gøre den til..... Vi ved godt (de fleste af os) hvordan vi ønsker os det hele så ud, men man kan ikke flygte hver gang, det så trods alt ikke bliver som man gerne vil... De mennesker jeg kender som har været sammen næsten hele deres liv, er ikke nødvendigvis nogle der er kommet perfekt igennem samlivet. Men når hvis man lærer at levne plads til forskelligheder og har en god portion forståelse, så tror jeg man er et godt stykke på vejen.

Jeg finder mig jo ikke i den slags, fordi jeg tilgiver. Men jeg vælger at nogle dumme sms'er og nogle feje handlinger ikke skal ødelægge vores familie, for den er så meget mere værd.

Men tak fordi du spørger sådan, for tror også det er en helende procces at svare på dine kritiske spørgsmål. De får mig til at sætte ord på hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde og valgte som jeg gør, men de giver mig også rum til at føle at det trods alt var en kamel der skulle sluges og om den virkelig var det værd? Om han er det værd....Og JA det er han! han er en god mand og ikke flirte typen overhovedet. Var han det, var sagen en helt anden....

Tulle28 skriver:

NEJ! Hvad jeg ikke ved har jeg ikke ondt af.

Helt enig

guggle skriver:

hvis ikke vi havde børn sammen, var det jo lettere bare at smide det hele og ikke kigge tilbage...... Man skal huske på at alle forhold går op og ned og at alle mennesker kan fejle. Jeg tror såmænd ikke der er noget forhold der kan se sig helt fri for problemer af den ene eller anden art. han har ikke villet være sammen med hende, men hun var en meget pæn pige og jo iøvrigt også en jeg holdt rigtig meget af, så tror ligeså meget det bunder i at jeg FORSTÅR. De sms'er var heller ikke noget der stod på over længere tid. Det var 5 sms'er en aften, hvor vi begge havde skrevet med hende, da vi var til en fest og det var hende og hendes mand også. Og så det at han jo ikke startede. Man kan gøre dumme ting man fortryder. Og jeg ved bare med mig selv at han er MANDEN for mig. Det kunne heldigvis have været værre!og at jeg ville fortyde stort hvis ikke jeg gav det en chance, for vi passer rigtig godt sammen og har det jo rigtig godt. Og det har børnene også. Vi har alt hvad vi kan drømme om og hvis bare det ikke sker igen, synes jeg absolut at han er det værd.

Hvem siger at andre mænd er bedre? Man tror tit at folks liv er så perfekte. Hvem kender ikke nogle par, hvor de tænker "hold da op hvor de bare har det godt sammen", men når man graver dybt nok har alle på et eller andet tidspunkt haft deres at slås med....

Det jeg mente med at jeg nok var skredet hvis ikke vi havde børn sammen, er nok mere at det tager tid at komme sig over og at det rareste da helt klart var hvis "vores tavle var ren"..... hvis du forstår hvad jeg mener....

Han har jo heller ikke været i seng med en anden, ikke engang kysset.

jeg laver jo også selv fejl og er selv uretfærdig i nogle henseender. jeg tror heller ikke verden er så sort/hvid som vi gerne vil gøre den til..... Vi ved godt (de fleste af os) hvordan vi ønsker os det hele så ud, men man kan ikke flygte hver gang, det så trods alt ikke bliver som man gerne vil... De mennesker jeg kender som har været sammen næsten hele deres liv, er ikke nødvendigvis nogle der er kommet perfekt igennem samlivet. Men når hvis man lærer at levne plads til forskelligheder og har en god portion forståelse, så tror jeg man er et godt stykke på vejen.

Jeg finder mig jo ikke i den slags, fordi jeg tilgiver. Men jeg vælger at nogle dumme sms'er og nogle feje handlinger ikke skal ødelægge vores familie, for den er så meget mere værd.

Men tak fordi du spørger sådan, for tror også det er en helende procces at svare på dine kritiske spørgsmål. De får mig til at sætte ord på hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde og valgte som jeg gør, men de giver mig også rum til at føle at det trods alt var en kamel der skulle sluges og om den virkelig var det værd? Om han er det værd....Og JA det er han! han er en god mand og ikke flirte typen overhovedet. Var han det, var sagen en helt anden....

 

 

Jeg vil bare lige sige, at jeg synes, du handler stærkt ved at vælge din mand og jeres kærlighed på trods af de ting, der er sket, for det må bestemt ikke være let og i sær ikke, når man i din situation gang på gang møder fordomme fra folk, der ikke selv har stået i samme situation og tror, de ved, hvor idealistisk og forbilledligt, de selv ville reagere, hvis de engang skulle ende der.

Alle forhold er forskellige og selvfølgelig kan man komme til at begå fejl over for den, man elsker aller højst gennem et langt liv sammen. Så er kunsten bare at blive stærkere sammen af det, hvis man vælger at blive, for det ville såmænd være nemt nok at gå i den situation, hvor ens tillid alligevel er helt og aldeles væk.

Jeg ønsker jer alt muligt held og lykke og håber du får din tillid til ham tilbage.

Birgitte

guggle skriver:

hvis ikke vi havde børn sammen, var det jo lettere bare at smide det hele og ikke kigge tilbage...... Man skal huske på at alle forhold går op og ned og at alle mennesker kan fejle. Jeg tror såmænd ikke der er noget forhold der kan se sig helt fri for problemer af den ene eller anden art. han har ikke villet være sammen med hende, men hun var en meget pæn pige og jo iøvrigt også en jeg holdt rigtig meget af, så tror ligeså meget det bunder i at jeg FORSTÅR. De sms'er var heller ikke noget der stod på over længere tid. Det var 5 sms'er en aften, hvor vi begge havde skrevet med hende, da vi var til en fest og det var hende og hendes mand også. Og så det at han jo ikke startede. Man kan gøre dumme ting man fortryder. Og jeg ved bare med mig selv at han er MANDEN for mig. Det kunne heldigvis have været værre!og at jeg ville fortyde stort hvis ikke jeg gav det en chance, for vi passer rigtig godt sammen og har det jo rigtig godt. Og det har børnene også. Vi har alt hvad vi kan drømme om og hvis bare det ikke sker igen, synes jeg absolut at han er det værd.

Hvem siger at andre mænd er bedre? Man tror tit at folks liv er så perfekte. Hvem kender ikke nogle par, hvor de tænker "hold da op hvor de bare har det godt sammen", men når man graver dybt nok har alle på et eller andet tidspunkt haft deres at slås med....

Det jeg mente med at jeg nok var skredet hvis ikke vi havde børn sammen, er nok mere at det tager tid at komme sig over og at det rareste da helt klart var hvis "vores tavle var ren"..... hvis du forstår hvad jeg mener....

Han har jo heller ikke været i seng med en anden, ikke engang kysset.

jeg laver jo også selv fejl og er selv uretfærdig i nogle henseender. jeg tror heller ikke verden er så sort/hvid som vi gerne vil gøre den til..... Vi ved godt (de fleste af os) hvordan vi ønsker os det hele så ud, men man kan ikke flygte hver gang, det så trods alt ikke bliver som man gerne vil... De mennesker jeg kender som har været sammen næsten hele deres liv, er ikke nødvendigvis nogle der er kommet perfekt igennem samlivet. Men når hvis man lærer at levne plads til forskelligheder og har en god portion forståelse, så tror jeg man er et godt stykke på vejen.

Jeg finder mig jo ikke i den slags, fordi jeg tilgiver. Men jeg vælger at nogle dumme sms'er og nogle feje handlinger ikke skal ødelægge vores familie, for den er så meget mere værd.

Men tak fordi du spørger sådan, for tror også det er en helende procces at svare på dine kritiske spørgsmål. De får mig til at sætte ord på hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde og valgte som jeg gør, men de giver mig også rum til at føle at det trods alt var en kamel der skulle sluges og om den virkelig var det værd? Om han er det værd....Og JA det er han! han er en god mand og ikke flirte typen overhovedet. Var han det, var sagen en helt anden....

 

 

Tak for svar... Ja der er jo mange ting man ikke forstår når man ikke selv står i dem og omvendt kan der også være svært, at forstå de ting der sker i den kontekst man befinder sig i.

Du har ret, spørgsmål gør at man er nødt til, at reflektere og formulere de ting man bliver spurgt om og dermed får man vel klargjort nogle ting man måske tidligere har haft svært ved, at sætte ord på. Jeg er da glad for du kunne bruge det til noget...

På trods af, at jeg har nogle idéer om hvordan jeg selv ville agere i en lignende situation må jeg da erkende, at man aldrig kan være sikker før man står i det selv.

Hatten af for dig og dit valg... husk nu, at holde manden i ørene ...hehe

Eva skriver:

Ja, nu må vi se hvor rummeligt der bliver... for jeg skal sørme ikke have en mad der bare kan presses ind og former sig efter presset, det er vidst ikke sundt, for mig...

Deeeeeeet må jeg nu nok give dig ret i....

birgittemarie skriver:

Jeg vil bare lige sige, at jeg synes, du handler stærkt ved at vælge din mand og jeres kærlighed på trods af de ting, der er sket, for det må bestemt ikke være let og i sær ikke, når man i din situation gang på gang møder fordomme fra folk, der ikke selv har stået i samme situation og tror, de ved, hvor idealistisk og forbilledligt, de selv ville reagere, hvis de engang skulle ende der.

Alle forhold er forskellige og selvfølgelig kan man komme til at begå fejl over for den, man elsker aller højst gennem et langt liv sammen. Så er kunsten bare at blive stærkere sammen af det, hvis man vælger at blive, for det ville såmænd være nemt nok at gå i den situation, hvor ens tillid alligevel er helt og aldeles væk.

Jeg ønsker jer alt muligt held og lykke og håber du får din tillid til ham tilbage.

Birgitte

Tusinde tak for de søde ord

qp skriver:

Tak for svar... Ja der er jo mange ting man ikke forstår når man ikke selv står i dem og omvendt kan der også være svært, at forstå de ting der sker i den kontekst man befinder sig i.

Du har ret, spørgsmål gør at man er nødt til, at reflektere og formulere de ting man bliver spurgt om og dermed får man vel klargjort nogle ting man måske tidligere har haft svært ved, at sætte ord på. Jeg er da glad for du kunne bruge det til noget...

På trods af, at jeg har nogle idéer om hvordan jeg selv ville agere i en lignende situation må jeg da erkende, at man aldrig kan være sikker før man står i det selv.

Hatten af for dig og dit valg... husk nu, at holde manden i ørene ...hehe

Jok tak!!!

Manden skal ikke holdes i ørerne :-) Han er selv ked af det hændte og gyser ved tanken. Han er så glad for vores liv sammen og vores dejlige børn, så er helt sikker på at han har fået øjnene op for at det ikke er en selvfølge at man har et godt liv, for det kan så hurtigt gå den anden vej.

Vi kunne jo have siddet i hver vores bolig med skilsmissebørn og han havde så fortrudt sine handlinger, men ville ikke kunne trække det hændte tilbage og jeg ville være ked af at miste en mand til pricipper om ikke at gå tilbage til sådan en"fuser" og hver vores verden ville være trist og grå. Ja for ikke at tale om børnene, som dengang var sønderknust og bare ønskede vi var sammen.

Men vil nu til slut tilføje at havde han været i seng med en, uanset hvordan det så var hændt, så ville jeg ikke kunne leve med det. Det ved jeg med mig selv, at der er grænsen! Jeg ville ALDRIG kunne få det ud af hovedet. Jeg ville klage, bebrejde og tude til evig tid....for det har jeg prøvet engang for mange mange år siden i et andet forhold.

qp skriver:

For ca 8 år siden boede jeg udenfor Kbh og arbejdede inde i Kbh. Jeg var kommet sent op den morgen hvorfor jeg måtte ringe efter en taxa da jeg ikke kunne nå bussen.

 Det tog sin tid - og pludselig kom "den næste bus" - jeg sprang på og tænkte, at det kunne være lige meget med den taxa nu når den jo var så forsinket anyway! Sååååh ringer min mobil lige pludselig og det er søreme taxachaufføren som er pisse sur over, at jeg ikke står ved min opgang som aftalt. Det ender med at manden smider røret på?

Jeg syntes jo ikke, at han skulle slippe så let og skrev derfor en sms til det tlf nr der blev ringet fra. Jeg skrev noget med, at han burde tage en kursus i hvordan man kommunikerer med sine kunder. Det udviklede sig derfra og vi skrev sindsyg mange sms'er til hinanden som dagene gik.

Han var enlig far til en dreng på 11 - hans kone var død af kræft, han kørte taxa om aftenen for det meste hvor hans forældre passede knægten. Jeg måtte jo ikke møde hans søn da sønnen jo nok ikke ville kunne rumme, at "far har fået en ny dame" - hvilket jo egentlig var fair nok (i starten).

Pludselig en dag hørte jeg ikke mere fra ham, jeg skrev men fik ikke noget svar - han tog ikke tlf'en når jeg ringede og det hele virkede bare så underligt, jeg forstod ingenting.

Hmmmm så gik jeg ind og slo hans tlf nr op på nettet og kunne så se, at der også boede en kvinde på adressen. Jeg ringede til det nr og spurgte om hun havde en kæreste der hed X, hun sagde nej det havde hun ikke - men hun havde en mand der hed sådan!!!!!

Fåååååååårk??? Jeg anede ik hvad jeg skulle sige og smed bare røret på. Samme aften ringede han til mig og spurgte hvad det drejede sig om idet han jo nok har kunne gætte sig frem til, at det var mig der ringede.... Det endte med, at han fortalte mig at ja han var gift. Jeg endte med at se ham et pr gange efter det (sex)  men var ved, at brække mig over ham til sidst og så tog jeg en beslutning om, at ringe til konen og fortælle hende hvad han havde fortalt mig om sit liv.

Konen fortalte, at de sammen havde 3 børn og havde været gift i et pr år osv.... Hun troede simpelthen ikke på mig selv om jeg kunne nævne tidspunkter hvor vi havde været sammen - jamen der havde han jo været til træning osv osv... (havde han jo bildt hende ind).

Sick sick bastard!!

Han må virkelig være psykopat, sådan bogstaveligt talt, når han kan fortælle så frygtelige ting bare for at opnå det HAN ønsker, uden tanke på hvor meget han sårer andre mennesker!! Føj for satan

Ja, jeg som ellers kan tilgive meget, ville ikke kunne tilgive, hvis min mand gik rundt i byen og påstod jeg var død af kræft for at komme i bukserne på andre kvinder.

Sikke en langt ude og forfærdelig historie.