Panther skriver:
Jeg bruger både unuanceret, subjektiv og fordømmende. Her rammer du så to ud af tre. At din holdning så ikke stemmer ovenens med danske regulativer (hvornår noget er et liv, der slås ihjel) samt at du tilsyneladende ikke forstår, at andre mennesker kan have komplicerede tanker og forhold, det gør dig uforholdsmæssigt subjektivt minded i dit udgangspunkt.
Det er da nøjagtigt lige så subjektivt at hævde, at livets begyndelse defineres af dansk lovgivning. De nye abortregler, som træder i kraft om et lille års tid, understreger dette: Til den tid vil abort være lovligt indtil uge 18. Vil det så sige, at alle fostre indtil da begynder deres liv efter uge 12, mens det derefter først sker efter uge 18?
Er det subjektivt, når modstandere af abort hævder, at livet begynder ved undfangelsen - men objektivt, når tilhængere af abort henviser til danske love som er menneskeskabte og foranderlige? Hvis vi på et tidspunkt oplever en stærkt konservativ, religiøs udvikling i Danmark, og abort igen bliver forbudt - vil du så henvise til, at når loven forbyder abort, så begynder livet ved undfangelsen - fordi loven til enhver tid er garant for objektivitet?
At være abortmodstander og/eller opfatte livets begyndelse ved undfangelsen er et helt igennem legalt og legitimt synspunkt. At være aborttilhænger og/eller opfatte et embryo eller foster som en parasit er lige så legalt og legitimt. Men objektive - det er ingen af synspunkterne. Og din indstilling til holdningen om, at der er tale om liv fra undfangelsen, er da i høj grad fordømmende og unuanceret.
Du mener bare dét, de fleste af os mener - her i landet på dette tidspunkt. Det gør dig på ingen måde mere objektiv og nuanceret.
Anmeld
Citér