Mand - Mistet mod/lyst - keder mig

Hej du

Jeg synes ikke vi skal gøre det mere kompliceret end det er. Din kones sexlyst er lav og din er høj. Fortæl hende hvad det gør ved dig (hold dig på egen banehalvdel) og sig at du savner mere intimitet. Også må du konkludere ud fra svaret om hun vil arbejde på det og i kan mødes på midten og have et godt sexliv igen eller om hun ikke selv har behov/lyst til at arbejde med det og hvis ikke, så er det din opgave at acceptere dette.

Hvis din kone fortsætter med at have lav sexlyst så må du gøre op med dig selv om du fortsat kan være lykkelig i et forhold uden sex. Det kan du kun svare på. Nogle åbner forhold op osv men det er bestemt ikke for alle og kræver klare grænser og kommunikation.

Personligt ville jeg ikke kunne være i et forhold uden fysisk intimitet og sex, så jeg forstår dig godt. Men det er din situation og du kan ikke lave om på din kone, men snakke med hende og acceptere udfaldet heraf og mærke om du kan være i det. 

Anonym skriver:

Nu kan det godt være, du opfatter mig lidt provokerende, men:

Har din kone et problem med jeres sexliv, eller synes hun, det er ok? Synes hun, jeres forhold er som det skal være generelt? 

For jeg kan altså godt få lidt en fornemmelse af, at der er meget fokus på dine behov - og hendes behov må være på bekostning af det.

Hun arbejder for meget, siger du - for hun har ikke overskud til intimiteten med dig, du vil gerne have hende til at drosle ned. Men umiddelbart lyder det til, at hun er uenig. Hun siger jo: Det er ikke mig, der har brug for hjælp, det er dig! 

Så måske synes hun tingene er ok? Måske er hun ikke så interesseret i at tingene skal ændre sig. Måske skyldes det ikke, at hun er presset.

Og hvis det er dig, der har et problem, hvorfor er det så hende, der skal ændre sig? 

Jeg synes, gennem tråden, at jeg fornemmer sådan lidt: Jeg har gjort alt det her for hende for at få det til at fungere - så hun fik lyst til at stille mine behov. Altså, at de ting, du har prøvet, hele tiden har haft dit eget behov for mere sex for øje. Og hvis hun også fornemmer det, og jeg for øvrigt tolker rigtigt ud fra meget sporadisk viden - så forstår jeg godt, at hun ikke får mere lyst. Jeg ville føle mig sindssygt presset og føle mig enormt objektiviseret, hvis min mand hele tiden havde sit eget behov for øje, når han gjorde ting for mig - jeg ville føle mig reduceret til kun at være til for hans sexlysts skyld - og jeg ville personligt være rasende, men måske reagerer din kone ved at trække sig.

Jeg synes, det lyder som om jeres behov er enormt forskellige, og det er ærgerligt for jer. Men jeg tænker ikke, det er sandsynligt, at din kones sexlyst eksploderer, fordi hun går ned i tid på sit arbejde. Og det er faktisk helt ok ikke at have kæmpestor sexlyst. Det er ikke bedre at have stor sexlyst end lille, det er bare ærgerligt, når man så skal finde ud af det sammen.

Jeg synes din tråd emmer lidt af, at nu skal hun fikses - men hvis ikke hun har et problem, så er det måske ikke hende, fokus skal lægge på. 

Så min konklusion er: parterapi er en god ide. Hvis hun ikke vil - så er det måske dig, der selv skal opsøge noget professionel hjælp for at finde ud af, hvordan du lever i et forhold med en, der ikke har så meget lyst til sex som dig.

Og så vær undersøgende på, hvad hun ønsker, i stedet for at ‘foreslå ting til hendes eget bedste’ - som om du kender hendes behov bedre, end hun selv gør….

Jeg er faktisk enig her.

Og så ville jeg også føle mig presset, hvis min mand forventede en ekstra runde, hver gang vi havde sex. 

Love Angel skriver:

Ved ikke om du har læst min besked fra det andet tråd. Men i hvert fald, forstår jeg rigtig at i har kun sex 1-2 gange hver 3-4 måneder? 

Korrekt, det bliver ikke til mere end det. 

Anonym skriver:

Nu kan det godt være, du opfatter mig lidt provokerende, men:

Har din kone et problem med jeres sexliv, eller synes hun, det er ok? Synes hun, jeres forhold er som det skal være generelt? 

For jeg kan altså godt få lidt en fornemmelse af, at der er meget fokus på dine behov - og hendes behov må være på bekostning af det.

Hun arbejder for meget, siger du - for hun har ikke overskud til intimiteten med dig, du vil gerne have hende til at drosle ned. Men umiddelbart lyder det til, at hun er uenig. Hun siger jo: Det er ikke mig, der har brug for hjælp, det er dig! 

Så måske synes hun tingene er ok? Måske er hun ikke så interesseret i at tingene skal ændre sig. Måske skyldes det ikke, at hun er presset.

Og hvis det er dig, der har et problem, hvorfor er det så hende, der skal ændre sig? 

Jeg synes, gennem tråden, at jeg fornemmer sådan lidt: Jeg har gjort alt det her for hende for at få det til at fungere - så hun fik lyst til at stille mine behov. Altså, at de ting, du har prøvet, hele tiden har haft dit eget behov for mere sex for øje. Og hvis hun også fornemmer det, og jeg for øvrigt tolker rigtigt ud fra meget sporadisk viden - så forstår jeg godt, at hun ikke får mere lyst. Jeg ville føle mig sindssygt presset og føle mig enormt objektiviseret, hvis min mand hele tiden havde sit eget behov for øje, når han gjorde ting for mig - jeg ville føle mig reduceret til kun at være til for hans sexlysts skyld - og jeg ville personligt være rasende, men måske reagerer din kone ved at trække sig.

Jeg synes, det lyder som om jeres behov er enormt forskellige, og det er ærgerligt for jer. Men jeg tænker ikke, det er sandsynligt, at din kones sexlyst eksploderer, fordi hun går ned i tid på sit arbejde. Og det er faktisk helt ok ikke at have kæmpestor sexlyst. Det er ikke bedre at have stor sexlyst end lille, det er bare ærgerligt, når man så skal finde ud af det sammen.

Jeg synes din tråd emmer lidt af, at nu skal hun fikses - men hvis ikke hun har et problem, så er det måske ikke hende, fokus skal lægge på. 

Så min konklusion er: parterapi er en god ide. Hvis hun ikke vil - så er det måske dig, der selv skal opsøge noget professionel hjælp for at finde ud af, hvordan du lever i et forhold med en, der ikke har så meget lyst til sex som dig.

Og så vær undersøgende på, hvad hun ønsker, i stedet for at ‘foreslå ting til hendes eget bedste’ - som om du kender hendes behov bedre, end hun selv gør….

Tak for svar.

Ved ikke helt hvorfor det pludseligt forståes som om at det er mine behov og fokus der er problemet. 

Springer over det lange svar til din kommentar da jeg tror du har misforstået essensen i mit spørgsmål. 

Jeg er naturligvis en del af problemet, men løbet tør for ideer og håb. 

Jeg accepterer hendes lavere lyst, men synes ikke det er holdbart at være i en situation hvor vi har sex 1-2 gange på 3 måneder. 

Jeg har også prøvet at beskrive at jeg ikke KUN gør dette for mit eget bedste, herunder intim massage, yoni, oral mv uden at skulle have noget retur. 

Jeg ved ikke om du har generelt dårlige oplevelser med mænd, det virker som om du har en hvis skepsis overfor at det faktisk kunne være min kones problem og ikke mit. 

Men jeg lytter.. vil tænke over om jeg kan/vil acceptere mit liv fremover som det er nu. 

fehår skriver:

Jeg er faktisk enig her.

Og så ville jeg også føle mig presset, hvis min mand forventede en ekstra runde, hver gang vi havde sex. 

Forventer intet, men håber altid på mere. Og hvorfor skulle man ikke det?. Sex er skønt

Solsikke9 skriver:

Hej du

Jeg synes ikke vi skal gøre det mere kompliceret end det er. Din kones sexlyst er lav og din er høj. Fortæl hende hvad det gør ved dig (hold dig på egen banehalvdel) og sig at du savner mere intimitet. Også må du konkludere ud fra svaret om hun vil arbejde på det og i kan mødes på midten og have et godt sexliv igen eller om hun ikke selv har behov/lyst til at arbejde med det og hvis ikke, så er det din opgave at acceptere dette.

Hvis din kone fortsætter med at have lav sexlyst så må du gøre op med dig selv om du fortsat kan være lykkelig i et forhold uden sex. Det kan du kun svare på. Nogle åbner forhold op osv men det er bestemt ikke for alle og kræver klare grænser og kommunikation.

Personligt ville jeg ikke kunne være i et forhold uden fysisk intimitet og sex, så jeg forstår dig godt. Men det er din situation og du kan ikke lave om på din kone, men snakke med hende og acceptere udfaldet heraf og mærke om du kan være i det. 

Tak, 100pct enig. 

Som nævnt før, så må jeg komme ud af busken og få talt med hende. 

Åbent forhold har ingen interesse, for begge parter. 

Anonym skriver:

Tak for svar.

Ved ikke helt hvorfor det pludseligt forståes som om at det er mine behov og fokus der er problemet. 

Springer over det lange svar til din kommentar da jeg tror du har misforstået essensen i mit spørgsmål. 

Jeg er naturligvis en del af problemet, men løbet tør for ideer og håb. 

Jeg accepterer hendes lavere lyst, men synes ikke det er holdbart at være i en situation hvor vi har sex 1-2 gange på 3 måneder. 

Jeg har også prøvet at beskrive at jeg ikke KUN gør dette for mit eget bedste, herunder intim massage, yoni, oral mv uden at skulle have noget retur. 

Jeg ved ikke om du har generelt dårlige oplevelser med mænd, det virker som om du har en hvis skepsis overfor at det faktisk kunne være min kones problem og ikke mit. 

Men jeg lytter.. vil tænke over om jeg kan/vil acceptere mit liv fremover som det er nu. 

 

Det er ikke din kones problem, hvis hun ikke føler, det er et problem. Det er derfor, jeg spørger, om hun oplever det som et problem.

Hvis hun ikke oplever det som et problem - så er det ikke hendes problem. Så er det dit problem.

Altså…. Hvis jeg har et problem med at min mand går i grimme bukser, men han egentlig selv er glad for de bukser og ikke har lyst til at skifte - så kan jeg da godt fortælle ham, at jeg synes de er grimme, og han kan skifte dem for min skyld. Men hvis han ikke vil, fordi han elsker sine bukser, så er det da mit problem og ikke hans. 

Det kan aldrig være din kones problem at tilfredsstille dine behov for intimitet - hvadenten du så kun jagter orgasmen eller ønsker at give hende en masse nydelse. Hvis hun ikke har det behov, og du har et stort problem med det - så er det da dig der har et problem. Altså, hvis hun er tilfreds og du ikke er… det kan jeg egentlig ikke forstå, at du opponerer mod.

Hvad ønsker din kone for jeres sexliv og intime liv? Hendes ønsker er lige så legitime som dine - også hvis hun dybest set ønsker at du lader hende være i fred. Så må I jo tage den derfra. Men du kan ikke få hende til at have det som dig, hvis det ikke er sådan hun har det.

Det er bare det jeg mener. Jeg har ikke generelt dårlige oplevelser med mænd. 

Anonym skriver:

Det er ikke din kones problem, hvis hun ikke føler, det er et problem. Det er derfor, jeg spørger, om hun oplever det som et problem.

Hvis hun ikke oplever det som et problem - så er det ikke hendes problem. Så er det dit problem.

Altså…. Hvis jeg har et problem med at min mand går i grimme bukser, men han egentlig selv er glad for de bukser og ikke har lyst til at skifte - så kan jeg da godt fortælle ham, at jeg synes de er grimme, og han kan skifte dem for min skyld. Men hvis han ikke vil, fordi han elsker sine bukser, så er det da mit problem og ikke hans. 

Det kan aldrig være din kones problem at tilfredsstille dine behov for intimitet - hvadenten du så kun jagter orgasmen eller ønsker at give hende en masse nydelse. Hvis hun ikke har det behov, og du har et stort problem med det - så er det da dig der har et problem. Altså, hvis hun er tilfreds og du ikke er… det kan jeg egentlig ikke forstå, at du opponerer mod.

Hvad ønsker din kone for jeres sexliv og intime liv? Hendes ønsker er lige så legitime som dine - også hvis hun dybest set ønsker at du lader hende være i fred. Så må I jo tage den derfra. Men du kan ikke få hende til at have det som dig, hvis det ikke er sådan hun har det.

Det er bare det jeg mener. Jeg har ikke generelt dårlige oplevelser med mænd. 

Men det er vel begges problem, når den ene i forholdet er ulykkelig.. Eller mener du virkelig, at man kun er sin egen lykkes smed - også i et forhold? 

For det er jo begges ansvar at sørge for, at begge har det godt..

Hvis jeg var dig, ville jeg prøve at gribe den an fra en anden vinkel. Som jeg læser det er jeres (manglende) evne til at kommunikere godt sammen et kæmpe benspænd. Når du skriver at det nærmest føles som om at man er i hver sin skyttegrav kan jeg virkelig genkende det. Og tro mig, intet bliver bedre, når man sidder dér. Så kan I snakke om sex herfra og til månen, men I er nød til at kommunikere åbent med hinanden. Det er svært når man fra start forventer at det ikke nytter.. parterapi kan være en løsning, men den skal serveres mere som "JEG kunne godt tænke og at blive bedre til at kommunikere med dig og faktisk lytte til hvad du siger. Jeg ved ikke om du nogle gange har følelsen af at vi nærmest graver os ned i hver sin skyttegrav og ikke kan lytte til hinanden og bare synes den aden er dum? Sådan har jeg det i hvert fald, men jeg ved ikke hvordan jeg skal ændre det, selvom jeg virkelig gerne vil. Du er vigtig for mig og jeg vil rigtig gerne forstå dig og virkelig høre hvad du siger, når vi snakker. Så vil du være med til at udforske muligheden for bedre kommunikation f.eks. hvis vi tog til en parterapeut? Jeg tror det er nemmere for mig, hvis der er en, der kan se os udefra og hjælpe os til at kunne tale bedre sammen"

End som "jeg synes vi har et problem og jeg er træt af at du ikke forstår mig. Vi er nød til at gå i parterapi hvis vores forhold skal være til at holde ud"

Måske siger hun nej, fred være med det. DU kan stadig gå i terapi selv og få værktøjer til at kravle op af din skyttegrav og nærme sig hende. Orker du? Måske ikke. Men hvis du er fast besluttet på at blive sammen, er det tosset ikke at gøre et forsøg om ikke andet kan du kun blive klogere på dig selv

Jeg kan genkende en del af hvad du skriver og gamechangeren herhjemme blev at jeg læste en selvhjælpsbog der hed noget med girafsprog og ikke voldelig kommunikation. Du får SÅ mange værktøjer til at kunne kommunikere bedre uden at modparten føler sig angrebet. Den er guld værd. Så jeg kan kun sige LÆS den, brug den. Og langsomt men sikkert vil hun lære at stole på at det faktisk ikke er et angreb, når du åbner munden. 

Jeg læste den og implementerede teknikkerne i den måde jeg talte med min mand. Det var vildt svært og kræver enorm meget at man i en periode giver slip på følelsen af "(selv)retfærdighed". Men i løbet af kun et halvt år var vores kommunikation væsentlig forbedret. Og min mand begyndte langsomt at tale til mig på samme måde. Efter et eller to år var vores komunikation den bedste den nogensinde har været og det er den stadig. Særligt er vi i stand til at sameksistere uden at skændes selv hvis vi er dybt uenige på et punkt fordi vi kan rumme at den anden fortæller om sine følelser og kan adskille det fra os selv. Min mands følelser handler ikke om mig -groft sagt. Bogen har særligt en pointe om "gentagende konflikter" altså emner, der altid er det samme og begge parter nærmest følger et manus i en konflikt alle ved hvordan ender hver gang. Det lyder lidt til at det er der hvor I er. Vi fik det vendt. Og det krævede blot at en af os læste bogen og holdt fast i principperne for ikke-voldelig kommunikation (det har nu ikke noget med vold at gøre som sådan men handler om hvordan man kan tale sammen uden at ende i en angreb/forsvar position hele tiden) det vil være kæmpe bonu hvis I begge læser den, men vent med at foreslå det til du har prøvet teknikkerne af i noget tid og hun forhåbentlig bemærker det

Men det kræver som sagt en langvarig indsats. Og det er det hele værd. Om ikke andet kan du have glæde af teknikkerne i enhver relation du nogensinde har fremover. Om det så er en vred medarbejder eller kunde i en butik eller din chef/kollegaer eller en ny partner en dag.

Når i kan tale sammen på dén måde kan i også have en meget bedre snak om sex. Men som jeg ser det, er kommunikationen det første sted at starte

Anonym skriver:

Forventer intet, men håber altid på mere. Og hvorfor skulle man ikke det?. Sex er skønt

Fordi det giver en følelse af, at det ikke er tilstrækkeligt? Du holder vel ikke dit håb for dig selv, hvis din kone har bemærket det.