Mand - Mistet mod/lyst - keder mig

Åben for kvindeligt input
Skal prøve at gøre det kort og tydeligt. 

Sammen siden ungdommen, i alt 19år - 3 børn. (43+41år gamle)
Tidligere OK sexliv, men de sidste par år har været hårde. 
Det fungerer nu som teamwork, uden det store samvær. 

Jeg har altid været positiv, været klar på og synes selv jeg leverer når det endligt sker - men det sidste års tid har jeg mistet lysten totalt til at prøve. 

Jeg synes selv jeg har prøvet alle tricks i bogen, små ferier, søde beskeder, tager en stor del af det huslige, sender hende ud af døren med veninderne, sender blomster, ytrer mine ønsker om mere og frækkere sex, har købt både blomster og legetøj (blomsterne står fint, legetøjet ubrugt) 

Jeg accepterer og forstår 100pct at vores lyst og niveau ikke skal være/er det samme, men jeg lever nærmest i cølibat da jeg ikke selv kan give mere. 

Snakkene ender i misforståelser, og jeg er vel nærmest ved at være desperat - skal jeg virkelig leve med quickies og husmandssex resten af livet. 

Skilsmisse bliver ikke en mulighed, der har jeg taget et valg og fokuserer på at klare mig selv samt sørge for at ungerne får den base de har brug for. 

Den sidste tid har jeg mødt muren... for første gang i de 19år gider jeg faktisk ikke mere - har mistet lysten totalt. 

Så kære kvinder... døm mig ikke for hårdt, jeg er langt fra fejlfri men jeg har trods alt ikke sprunget ved siden af og synes jeg har prøvet ALT. 

Er næste trin at gå til en sexolog (tror aldrig hun går med til det), eller par-terapi? (tror aldrig hun går med til det) 

Der hersker her 2 store personligheder, med stor stolthed... men dårlig kommunikation. 

Jeg kender måske allerede svaret, men ville gerne høre lidt inputs fra jer kære kvinder.  

Anonym skriver:

Åben for kvindeligt input
Skal prøve at gøre det kort og tydeligt. 

Sammen siden ungdommen, i alt 19år - 3 børn. (43+41år gamle)
Tidligere OK sexliv, men de sidste par år har været hårde. 
Det fungerer nu som teamwork, uden det store samvær. 

Jeg har altid været positiv, været klar på og synes selv jeg leverer når det endligt sker - men det sidste års tid har jeg mistet lysten totalt til at prøve. 

Jeg synes selv jeg har prøvet alle tricks i bogen, små ferier, søde beskeder, tager en stor del af det huslige, sender hende ud af døren med veninderne, sender blomster, ytrer mine ønsker om mere og frækkere sex, har købt både blomster og legetøj (blomsterne står fint, legetøjet ubrugt) 

Jeg accepterer og forstår 100pct at vores lyst og niveau ikke skal være/er det samme, men jeg lever nærmest i cølibat da jeg ikke selv kan give mere. 

Snakkene ender i misforståelser, og jeg er vel nærmest ved at være desperat - skal jeg virkelig leve med quickies og husmandssex resten af livet. 

Skilsmisse bliver ikke en mulighed, der har jeg taget et valg og fokuserer på at klare mig selv samt sørge for at ungerne får den base de har brug for. 

Den sidste tid har jeg mødt muren... for første gang i de 19år gider jeg faktisk ikke mere - har mistet lysten totalt. 

Så kære kvinder... døm mig ikke for hårdt, jeg er langt fra fejlfri men jeg har trods alt ikke sprunget ved siden af og synes jeg har prøvet ALT. 

Er næste trin at gå til en sexolog (tror aldrig hun går med til det), eller par-terapi? (tror aldrig hun går med til det) 

Der hersker her 2 store personligheder, med stor stolthed... men dårlig kommunikation. 

Jeg kender måske allerede svaret, men ville gerne høre lidt inputs fra jer kære kvinder.  

Vi havde lidt en dialog i en anden tråd

Jeg er lidt nysgerrig på, hvad jeres snakke handler om? Handler de udelukkende om "jeg får for lidt" eller "jeg vil prøve noget nyt", eller handler de om det grundlæggende i jeres parforhold, at du dybest set savner din hustru?

For mig at se, kan selve indholdet i de samtaler være det springene punkt. For når et parforhold er godt og indeholder den mængde sex der skal til (og det er jo forskelligt fra forhold til forhold), så er man formentlig nok også mere åben for leg. Når en parforhold ikke er så godt, pga. diverse kriser, og sexen måske ikke er så ofte eller så spændene som ønsket, så er leg nok ikke første punkt på dagsordenen.

Så har du helt og åbent, fortalt at du savner hende? For jeg tænker at det måske dybest set er det du gør?

Alle parforhold har nok kortere eller længere perioder med mindre sex, af 1000 forskellige årsager, men hvis begge parter blot er med på hvorfor, og kan skabe rum til det, så går det som regel over igen. Men hvis man ender et sted hvor kommunikationen er den dødssejler, så er det dælme op ad bakke.

Husmandssex, hvad er det i din verden? For måske er din hustru ikke af samme opfattelse?

Det med ikke at blive skilt, har jeg stor respekt for - men når det sagt, så gør du hverken dig selv, din hustru eller dine børn en tjeneste, hvis det reelt er den mest fornuftlige løsning. Børn kan altså godt mærke, når noget er (grueligt) galt mellem forældrene.

Mom skriver:

Vi havde lidt en dialog i en anden tråd

Jeg er lidt nysgerrig på, hvad jeres snakke handler om? Handler de udelukkende om "jeg får for lidt" eller "jeg vil prøve noget nyt", eller handler de om det grundlæggende i jeres parforhold, at du dybest set savner din hustru?

For mig at se, kan selve indholdet i de samtaler være det springene punkt. For når et parforhold er godt og indeholder den mængde sex der skal til (og det er jo forskelligt fra forhold til forhold), så er man formentlig nok også mere åben for leg. Når en parforhold ikke er så godt, pga. diverse kriser, og sexen måske ikke er så ofte eller så spændene som ønsket, så er leg nok ikke første punkt på dagsordenen.

Så har du helt og åbent, fortalt at du savner hende? For jeg tænker at det måske dybest set er det du gør?

Alle parforhold har nok kortere eller længere perioder med mindre sex, af 1000 forskellige årsager, men hvis begge parter blot er med på hvorfor, og kan skabe rum til det, så går det som regel over igen. Men hvis man ender et sted hvor kommunikationen er den dødssejler, så er det dælme op ad bakke.

Husmandssex, hvad er det i din verden? For måske er din hustru ikke af samme opfattelse?

Det med ikke at blive skilt, har jeg stor respekt for - men når det sagt, så gør du hverken dig selv, din hustru eller dine børn en tjeneste, hvis det reelt er den mest fornuftlige løsning. Børn kan altså godt mærke, når noget er (grueligt) galt mellem forældrene.

Hej Mom
Tak for dit fine svar. 

God stemning i huset, skændes aldrig - men når snakken kommer til seriøse emner graver vi os begge ned i hver sin skyttegrav og beskytter følelserne. 

Du har ret, jeg savner min kone og vores tidligere tætte bånd, men det er på en måde gået i stykker og jeg har mistet lysten til at snakke/prøve samt at have sex.
Ærlig talt synes jeg det er hendes tur til at forstå mig, eller i det mindste prøve - jeg kan tage fejl naturligvis. 

Husmands-sex: 
Her mener jeg f.eks når børnene er ude af huset, og så skal der pludselig dyrkes sex. Ofte (ikke mit ønske) skal det bare gøres hurtigt og det er næsten den omvendte verden hvor HUN ikke har brug for mere end at komme og så er vi færdige ha ha.. (næsten sjovt) 

Jeg har ikke de der helt syge fantasier, men jeg kan godt lide at tage mig god tid, udforske, prøve nyt / genoptage glemt. 
Er vi først i gang, så er 1 gang altså ikke nok for mig, men jeg accepterer at hun ikke har lyst til at knalde en hel aften konstant. 

Status nu er jo så at jeg har mistet lysten til denne slags sex, og hun har ikke lyst til det lange/dybe. 

Så det ender næsten altid med at der bliver lovet mere, altså "måske i morgen". Jeg må så klare mig selv en gang eller to senere på aftenen... 

Jeg synes ærlig talt jeg har prøvet alt, og måske deraf skubbet til hendes grænser - og jeg er så bakket af igen, og måske for meget. 

Respekterer hun ikke er interesseret i at modtage yoni, oral, intim massage osv... men jeg vil gerne GIVE... 

Måske er jeg bare blevet kvinden i forholdet, jeg ved det sgu snart ikke. 

Jeg må vel få sat ord på min enorme lyst, og finde ud af hvor hun står, men jeg er bange for at følelserne løber af med mig og at det ender i en decideret krise. 

Tænker i øvrigt selv på en løsning der har fungeret tidligere, her aftalte vi at vi ikke skulle have sex, men i stedet for gå i bad sammen, kæle osv.. 

Det udviklede sig positivt, men denne gang er jeg "for stolt" til at foreslå det igen. 

Måske skal jeg arbejde med min stædighed...

Det jeg hører dig sige, er ikke at du savner sex.. For det får du sådan set.. Du savner intimiteten, samværet og lidenskaben med din kone.. 

Men har lige brug for at vide et par ting: 

1. Hvor gamle er børnene? 

2. Hvor meget laver du derhjemme? Altså vær helt ærlig, og spørg evt. Din kone, hvad hun synes.. For det skulle jo gerne være 50/50 hele tiden og ikke kun noget af tiden.. Og det er jo ikke kun, at du laver mad, og hun smører madpakke.. Der ligger også alle de der andre små usynlige opgaver i det.. Fx madplan, Indkøbsliste, indkøb, køb af tøj og sko til børn, frisør til børn, sæt navnelapper i børns tøj, indkøb af navnelapper, daglig oprydning, børns tandlæge- og læge-tider, forældremøder, aftale af legeaftaler, skifte sengetøj osv.. Mange af de ting, som kvinder ofte står for, og som er totalt mental load for kvinder.. 

3. Går du selv i gang med de daglige ting, eller skal din kone "sætte dig i gang/huske dig på tiden"? 

4. Har I nogensinde friaftenener? Altså hvor børnene bliver passet, og I måske tager ud at spise eller laver god mad derhjemme, eller bare bestiller maden hjemtil? 

5. Hvad siger din kone, når du prøver at tale med hende? 

Anonym skriver:

Tænker i øvrigt selv på en løsning der har fungeret tidligere, her aftalte vi at vi ikke skulle have sex, men i stedet for gå i bad sammen, kæle osv.. 

Det udviklede sig positivt, men denne gang er jeg "for stolt" til at foreslå det igen. 

Måske skal jeg arbejde med min stædighed...

Tænker det ville være en god idé at arbejde med sin stædighed .. For når den ene stejler, så stejler den anden også...Og når den ene giver sig og slapper af, så gør den anden det også

Anonym skriver:

Hej Mom
Tak for dit fine svar. 

God stemning i huset, skændes aldrig - men når snakken kommer til seriøse emner graver vi os begge ned i hver sin skyttegrav og beskytter følelserne. 

Du har ret, jeg savner min kone og vores tidligere tætte bånd, men det er på en måde gået i stykker og jeg har mistet lysten til at snakke/prøve samt at have sex.
Ærlig talt synes jeg det er hendes tur til at forstå mig, eller i det mindste prøve - jeg kan tage fejl naturligvis. 

Husmands-sex: 
Her mener jeg f.eks når børnene er ude af huset, og så skal der pludselig dyrkes sex. Ofte (ikke mit ønske) skal det bare gøres hurtigt og det er næsten den omvendte verden hvor HUN ikke har brug for mere end at komme og så er vi færdige ha ha.. (næsten sjovt) 

Jeg har ikke de der helt syge fantasier, men jeg kan godt lide at tage mig god tid, udforske, prøve nyt / genoptage glemt. 
Er vi først i gang, så er 1 gang altså ikke nok for mig, men jeg accepterer at hun ikke har lyst til at knalde en hel aften konstant. 

Status nu er jo så at jeg har mistet lysten til denne slags sex, og hun har ikke lyst til det lange/dybe. 

Så det ender næsten altid med at der bliver lovet mere, altså "måske i morgen". Jeg må så klare mig selv en gang eller to senere på aftenen... 

Jeg synes ærlig talt jeg har prøvet alt, og måske deraf skubbet til hendes grænser - og jeg er så bakket af igen, og måske for meget. 

Respekterer hun ikke er interesseret i at modtage yoni, oral, intim massage osv... men jeg vil gerne GIVE... 

Måske er jeg bare blevet kvinden i forholdet, jeg ved det sgu snart ikke. 

Jeg må vel få sat ord på min enorme lyst, og finde ud af hvor hun står, men jeg er bange for at følelserne løber af med mig og at det ender i en decideret krise. 

Måske er I efterhånden vidt forskellige steder seksuelt? Det syntes jeg, at kunne tyde mig til. 

Og den er svær - for hvem skal give sig og hvem skal ikke. Det er der simpelthen ikke noget rigtigt svar på. Det vigtigste er, om det er en dealbreaker?

Måske kan hun opfatte det som lidt af et pres, at hun ved at hvis I først begiver jer ud i andet end en hurtig omgang, så bliver du skuffet, hvis hun ikke har lyst til mere end en gang? Det ville i alt fald være et turn off ved mig, hvis jeg vidste, at det jeg havde at give, ikke var godt nok. 

Den er vitterlig svær den problemstilling. For hvordan mødes man lige om det. 

Jeg tror en omgang parterapi ville være godt, eller middage uden anlæg af hentydning til sex. 

Også lige en anden ting: Jeg tror ikke en daddel på det med at man skal fordele opgaver 50/50, det giver ingen mening i min verden og er kun med at skabe negativ millimeter demokrati. Den der har mest overskud/tid, laver mest - for familiens bedste. 

Mom skriver:

Måske er I efterhånden vidt forskellige steder seksuelt? Det syntes jeg, at kunne tyde mig til. 

Og den er svær - for hvem skal give sig og hvem skal ikke. Det er der simpelthen ikke noget rigtigt svar på. Det vigtigste er, om det er en dealbreaker?

Måske kan hun opfatte det som lidt af et pres, at hun ved at hvis I først begiver jer ud i andet end en hurtig omgang, så bliver du skuffet, hvis hun ikke har lyst til mere end en gang? Det ville i alt fald være et turn off ved mig, hvis jeg vidste, at det jeg havde at give, ikke var godt nok. 

Den er vitterlig svær den problemstilling. For hvordan mødes man lige om det. 

Jeg tror en omgang parterapi ville være godt, eller middage uden anlæg af hentydning til sex. 

Også lige en anden ting: Jeg tror ikke en daddel på det med at man skal fordele opgaver 50/50, det giver ingen mening i min verden og er kun med at skabe negativ millimeter demokrati. Den der har mest overskud/tid, laver mest - for familiens bedste. 

Men for mig lyder det bare ikke til, at konen har overskud til fx at lave mest (hvis det er sådan, det forholder sig).. For mig lyder det til, at hun er fuldstændig udkørt og ikke har mere at give af end en hurtig omgang i ny og næ.. 

Men ellers er jeg også enig med dig i det med forventning omkring sex.. Jeg orker ofte ikke set, fordi jeg ikke orker det helt store (vil jeg jo så gerne, når jeg først er i gang heldigvis).. Men jeg kommer rigtig mange gange, og det dræner mig faktisk enormt meget, så bare tanken om, at jeg er helt kvæstet bagefter kan ofte få mig til at sige nej.. Selvom jeg faktisk fysisk har lyst.. Tænker også, at det (som du siger) forholder sig sådan for konen her.. At forventningen om det helt store og 2-3 omgange (muligvis langvarig) sex simpelthen dræner hende og tænder hende af, før de overhovedet er i gang 

Unicorn1 skriver:

Men for mig lyder det bare ikke til, at konen har overskud til fx at lave mest (hvis det er sådan, det forholder sig).. For mig lyder det til, at hun er fuldstændig udkørt og ikke har mere at give af end en hurtig omgang i ny og næ.. 

Men ellers er jeg også enig med dig i det med forventning omkring sex.. Jeg orker ofte ikke set, fordi jeg ikke orker det helt store (vil jeg jo så gerne, når jeg først er i gang heldigvis).. Men jeg kommer rigtig mange gange, og det dræner mig faktisk enormt meget, så bare tanken om, at jeg er helt kvæstet bagefter kan ofte få mig til at sige nej.. Selvom jeg faktisk fysisk har lyst.. Tænker også, at det (som du siger) forholder sig sådan for konen her.. At forventningen om det helt store og 2-3 omgange (muligvis langvarig) sex simpelthen dræner hende og tænder hende af, før de overhovedet er i gang 

Jeg tror sådan set, at vi er enige i langt stykke hen af vejen

Jeg læser bare ikke, at hustruen ikke har overskuddet - stemningen er iflg. TS god i hjemmet. Og det tænker jeg ikke ville være tilfældet hvis den ene part er udkørt.

Unicorn1 skriver:

Det jeg hører dig sige, er ikke at du savner sex.. For det får du sådan set.. Du savner intimiteten, samværet og lidenskaben med din kone.. 

Men har lige brug for at vide et par ting: 

1. Hvor gamle er børnene? 

2. Hvor meget laver du derhjemme? Altså vær helt ærlig, og spørg evt. Din kone, hvad hun synes.. For det skulle jo gerne være 50/50 hele tiden og ikke kun noget af tiden.. Og det er jo ikke kun, at du laver mad, og hun smører madpakke.. Der ligger også alle de der andre små usynlige opgaver i det.. Fx madplan, Indkøbsliste, indkøb, køb af tøj og sko til børn, frisør til børn, sæt navnelapper i børns tøj, indkøb af navnelapper, daglig oprydning, børns tandlæge- og læge-tider, forældremøder, aftale af legeaftaler, skifte sengetøj osv.. Mange af de ting, som kvinder ofte står for, og som er totalt mental load for kvinder.. 

3. Går du selv i gang med de daglige ting, eller skal din kone "sætte dig i gang/huske dig på tiden"? 

4. Har I nogensinde friaftenener? Altså hvor børnene bliver passet, og I måske tager ud at spise eller laver god mad derhjemme, eller bare bestiller maden hjemtil? 

5. Hvad siger din kone, når du prøver at tale med hende? 

Hej Unicorn 

1:  Børnene er 8-11-14
Svarer ærligt, og jeg kan sige at vi har en 50/50 fordeling vi er enige om, fint samarbejde der. 
Jeg tager min del af det du kalder "mental load" på andre kontoer end madplan, herunder vedligehold og opsyn af en udlejningsbolig vi begge er enige om at eje ved siden af bilparken. 

2: Kort sagt - vi gør det vi er bedst til. 
Jeg hader at handle, hun hader at vaske bil - nem løsning. 
Og ja - vi har prøvet at bytte. 

3: Jeg passer mine ting, og støvsuger hver dag... renser lokum osv. 

4: Ja - men ikke ofte nok alene

5: Der kommer mange følelser ind, det går "ind" meget personligt, nærmest som et angreb fornemmer jeg. 
Og så ender vi i hver sin skyttegrav.