Hjemmeberedskab?

Vi har i flere år, haft et lille lager, af forskellige langtidsholdbare madvare og diverse andre praktiske ting, man bruger i hverdagen.

Det var endelig mest med tanke på sygdom, som ville gøre det svært at handle ind, så vi kunne få de ting, vi godt kan lide osv.

Det viste sig så under corona, at være super praktisk.

Vi kunne i princippet helt have undgået at handle ind, de første 14 dage, da landet lukkede ned, fordi vi har en fyldt fryser, med forskellige ting i. Men det jeg syntes var fedest, var faktisk, at vi fik brugt en del, af de tør og konserves vare, vi havde i vores skabe. Så vi kunne få "fyldt" op, med nye forsyninger. 

Vi har stort set alt, hvad hjerte kan begære af praktiske ting, til et friluftsliv.

Vi har bålstativ, bålgryder, pander, tændstål, tændstikker, fyrfadslys, lommelygter og extra batterier. Vi har et par powerbanks med solcelle opladning, soveposer, liggeunderlag, telte osv osv. Men det er lige så meget fordi det er vores hobby.

Vi har også flere forskellige slags fiskestænger, så vi kan fiske, der hvor vi er.

Vi har bøger og spiselige svampe og andre spiselige ting, fra naturen.

Vi har et pænt lager af kattemad, og normalt et stort lager af kattegrus og andet praktisk til vores 4 katte.

Shampo, deo, bind osv køber jeg ind til et par mdre ad gangen, når nu jeg alligevel er ude og handle. Vi er 3 kvinder/piger, der har mens, og bløder kraftigt, så et lille lager, er altid rart at have

Vi har altid kontanter, i huset, i tilfælde af, at automaterne er nede.

Min svoger er vist mere det, man kan kalde en prepper. Han går "bare" og venter på, at vores infrastruktur blir ramt.

Til jul og fødselsdage plejer jeg at lave en overleveseskasse til ham, med kaffe, mad på dåse, små pakker smertestillende, pasta, ris, pulvermælk, deo, cremer, plaster osv, toiletpapir, kul, tobak og feks en flaske snaps og hvad jeg ellers lige kan finde på. Han fordeler de forskellige ting, på hemmelige steder, og syntes det er dejligt, at blive forstået, I hans bekymringer.

Syntes det giver mening, at gøre det, der giver en selv ro, og tage hensyn til andre.

IenFart skriver:

Jeg er enig - jeg ser det heller ikke som hånende. Men jeg må så også bare sige, at vi der ser bekymringerne heller ikke nødvendigvis tror vores liv bliver bedre af det. Det er bare ikke altid at et aktivt valg om at fokusere på noget andet er så nemt. Men det er da rigtig skønt for dig hvis du er sådan indrettet. Det er misundelsesværdigt.

Jeg misunder heller ikke de personer, der bekymre sig hele tiden. Det må være hårdt. Men håne - det har jeg aldrig haft lyst til. Synes mere det er synd. 

Anonym skriver:

Jeg misunder heller ikke de personer, der bekymre sig hele tiden. Det må være hårdt. Men håne - det har jeg aldrig haft lyst til. Synes mere det er synd. 

Ja, jeg synes virkelig også det er synd, at man er så bange, at man laver hjemmeberedskab. Det er da ikke noget man håner

Anonym skriver:

Ja, jeg synes virkelig også det er synd, at man er så bange, at man laver hjemmeberedskab. Det er da ikke noget man håner

Der er forskel på at være bange, og tænke fremad. 
jeg frygter på ingen måde hverken krig om det er bomber eller hackerangreb, jeg frygter ikke nogen katastrofer eller lignende. Generelt lever jeg et meget bekymringsfrit liv, og går ikke og er hverken angst eller bange og bekymret for noget. 
Jeg er bare praktisk tænkende; jeg kan godt lide at være på forkant, jeg kan godt lide rettidig omhu, og jeg er generelt et meget organiseret menneske, der godt kan lide at have orden i alting og have kontrol over mit eget liv INKLUSIV hvis der skulle være en situation hvor jeg fx ikke kan gå ned og handle for dankort terminalerne virker ikke eller hvad ved jeg. 

Men elsker du i samme ombæring som du skriver “det er da ikke noget man håner” - så håner du jo egentlig.. for det der ser jeg som en hån. Der er ikke noget der er synd, jeg er ikke bange på nogen måde det er DIN antagelse. Så din medlidenhed er dybt malplaceret i denne sammenhæng. 

det er synd for de mennesker der er bange, og har angst for at der pludselig skulle falde bomber ned fra himlen. Men grundlaget for et hjemmeberedskab er for langt de fleste udelukkende rettidig omhu, og at være forberedt i tilfælde af der skulle ske noget der kunne hæmme ens almene dagligdag ifht indkøb og lign. 

Anonym skriver:

Der er forskel på at være bange, og tænke fremad. 
jeg frygter på ingen måde hverken krig om det er bomber eller hackerangreb, jeg frygter ikke nogen katastrofer eller lignende. Generelt lever jeg et meget bekymringsfrit liv, og går ikke og er hverken angst eller bange og bekymret for noget. 
Jeg er bare praktisk tænkende; jeg kan godt lide at være på forkant, jeg kan godt lide rettidig omhu, og jeg er generelt et meget organiseret menneske, der godt kan lide at have orden i alting og have kontrol over mit eget liv INKLUSIV hvis der skulle være en situation hvor jeg fx ikke kan gå ned og handle for dankort terminalerne virker ikke eller hvad ved jeg. 

Men elsker du i samme ombæring som du skriver “det er da ikke noget man håner” - så håner du jo egentlig.. for det der ser jeg som en hån. Der er ikke noget der er synd, jeg er ikke bange på nogen måde det er DIN antagelse. Så din medlidenhed er dybt malplaceret i denne sammenhæng. 

det er synd for de mennesker der er bange, og har angst for at der pludselig skulle falde bomber ned fra himlen. Men grundlaget for et hjemmeberedskab er for langt de fleste udelukkende rettidig omhu, og at være forberedt i tilfælde af der skulle ske noget der kunne hæmme ens almene dagligdag ifht indkøb og lign. 

Og i samme ombæring, når du bruger "det er bare rettidig omhu", dømmer du så, at os som så ikke køber ind til hjemmebredskab, ikke udviser hvad.... sund fornuft?

Måske er det bedre blot at erkende, at vi som mennesker er forskellige, og det faktisk er helt okay?

Mom skriver:

Og i samme ombæring, når du bruger "det er bare rettidig omhu", dømmer du så, at os som så ikke køber ind til hjemmebredskab, ikke udviser hvad.... sund fornuft?

Måske er det bedre blot at erkende, at vi som mennesker er forskellige, og det faktisk er helt okay?

Det er din antagelse. Jeg har på intet tidspunkt sagt at folk der ikke har hjemmeberedskab ikke har sund fornuft  

hvad den enkelte mener er fornuftigt er jo individuelt og helt op til dem selv.  
Jeg siger at de af os der gør det ser det som rettidig omhu - jeg sagde ikke at de som ikke har et hjemmeberedskab ikke ejer rettidig omhu. Så det er helt og holdent din tolkning  

jeg har hvis du bemærker det på intet tidspunkt sagt det ikke er okay at være forskellige. Ville da bestemt være kedeligt hvis alle tænkte ens og gjorde præcis det samme. Igen kan jeg ikke lige se hvor du får det udledt fra

Anonym skriver:

Der er forskel på at være bange, og tænke fremad. 
jeg frygter på ingen måde hverken krig om det er bomber eller hackerangreb, jeg frygter ikke nogen katastrofer eller lignende. Generelt lever jeg et meget bekymringsfrit liv, og går ikke og er hverken angst eller bange og bekymret for noget. 
Jeg er bare praktisk tænkende; jeg kan godt lide at være på forkant, jeg kan godt lide rettidig omhu, og jeg er generelt et meget organiseret menneske, der godt kan lide at have orden i alting og have kontrol over mit eget liv INKLUSIV hvis der skulle være en situation hvor jeg fx ikke kan gå ned og handle for dankort terminalerne virker ikke eller hvad ved jeg. 

Men elsker du i samme ombæring som du skriver “det er da ikke noget man håner” - så håner du jo egentlig.. for det der ser jeg som en hån. Der er ikke noget der er synd, jeg er ikke bange på nogen måde det er DIN antagelse. Så din medlidenhed er dybt malplaceret i denne sammenhæng. 

det er synd for de mennesker der er bange, og har angst for at der pludselig skulle falde bomber ned fra himlen. Men grundlaget for et hjemmeberedskab er for langt de fleste udelukkende rettidig omhu, og at være forberedt i tilfælde af der skulle ske noget der kunne hæmme ens almene dagligdag ifht indkøb og lign. 

Jeg er helt enig med dig, jeg er heller ikke bange for hverken bomber, krig, krise eller andet. Men jeg ser det på nøjagtig samme måde som at have en forsikring, jeg har ikke en ulykkesforsikring fordi jeg er bange for at blive indvalid eller indbo fordi jeg er bange for indbrud, men i tilfælde af at uheldet er ude. Og det er på nøjagtig samme måde jeg ser mit lille lager og hjemmeberedskab, og i de to år jeg har opbygget der har jeg haft brug for ting fra det i hvert fald 6-7 gange, hvor jeg ikke bare har kunnet tage ned at handle fordi vand eller strøm er gået midt om natten, eller jeg har sparet samfundet for penge på vagtlæge fordi en har slået os mere end hvad et plaster kan klare, men man godt kan klare hvis man lidt ekstra derhjemme.

Jeg er glad for mit lille beredskab og når vi får mere plads blive det udvidet en smule, men jeg skaffer mig ikke af med det.

Anonym skriver:

Der er forskel på at være bange, og tænke fremad. 
jeg frygter på ingen måde hverken krig om det er bomber eller hackerangreb, jeg frygter ikke nogen katastrofer eller lignende. Generelt lever jeg et meget bekymringsfrit liv, og går ikke og er hverken angst eller bange og bekymret for noget. 
Jeg er bare praktisk tænkende; jeg kan godt lide at være på forkant, jeg kan godt lide rettidig omhu, og jeg er generelt et meget organiseret menneske, der godt kan lide at have orden i alting og have kontrol over mit eget liv INKLUSIV hvis der skulle være en situation hvor jeg fx ikke kan gå ned og handle for dankort terminalerne virker ikke eller hvad ved jeg. 

Men elsker du i samme ombæring som du skriver “det er da ikke noget man håner” - så håner du jo egentlig.. for det der ser jeg som en hån. Der er ikke noget der er synd, jeg er ikke bange på nogen måde det er DIN antagelse. Så din medlidenhed er dybt malplaceret i denne sammenhæng. 

det er synd for de mennesker der er bange, og har angst for at der pludselig skulle falde bomber ned fra himlen. Men grundlaget for et hjemmeberedskab er for langt de fleste udelukkende rettidig omhu, og at være forberedt i tilfælde af der skulle ske noget der kunne hæmme ens almene dagligdag ifht indkøb og lign. 

Det var mig, der skrev den besked du besvarer.

Tænker ikke jeg kan "vinde" her - uanset så er jeg en, der håner. Altså :-(. 

Og jo, jeg synes det er synd/ærgerligt/træls for folk, der er nervøse og synes de skal have et lager hjemme. Du siger du er praktisk tænkende og har et lager - glimrende for dig.

Hvis verden går af lave kan det være du vil dele ud af dit lager med "hånerne"

Anonym skriver:

Der er forskel på at være bange, og tænke fremad. 
jeg frygter på ingen måde hverken krig om det er bomber eller hackerangreb, jeg frygter ikke nogen katastrofer eller lignende. Generelt lever jeg et meget bekymringsfrit liv, og går ikke og er hverken angst eller bange og bekymret for noget. 
Jeg er bare praktisk tænkende; jeg kan godt lide at være på forkant, jeg kan godt lide rettidig omhu, og jeg er generelt et meget organiseret menneske, der godt kan lide at have orden i alting og have kontrol over mit eget liv INKLUSIV hvis der skulle være en situation hvor jeg fx ikke kan gå ned og handle for dankort terminalerne virker ikke eller hvad ved jeg. 

Men elsker du i samme ombæring som du skriver “det er da ikke noget man håner” - så håner du jo egentlig.. for det der ser jeg som en hån. Der er ikke noget der er synd, jeg er ikke bange på nogen måde det er DIN antagelse. Så din medlidenhed er dybt malplaceret i denne sammenhæng. 

det er synd for de mennesker der er bange, og har angst for at der pludselig skulle falde bomber ned fra himlen. Men grundlaget for et hjemmeberedskab er for langt de fleste udelukkende rettidig omhu, og at være forberedt i tilfælde af der skulle ske noget der kunne hæmme ens almene dagligdag ifht indkøb og lign. 

Du læser ude af kontekst. Det startede med at jeg svarede på et indlæg omkring, at folk der havde bekymringer om at der kom krig i Danmark blev hånede. Og nu var det heldigvis flere der havde fået øjnene op.

Jeg selv er optimist, tænker i muligheder og har ikke den store trang til at organisere og planlægge. Hvis man laver et lager og ikke mentalt er påvirket, men bare ønsker et lager just in case, er det jo fint. 

De mennesker der laver lagret på baggrund af angst, frygt for at “russerne kommer” eller smider en bombe, synes jeg det er synd for. Og selvfølgelig er det synd for folk der er bange. ..? Det er ikke at nedgøre dem eller håne dem. Jeg håner heller ikke folk der er bange for at flyve… selv om det er ulogisk for mig. 

Der er flere som er angste og nervøse og hvor det ikke “bare” er en lyst til at planlægge der driver det at anskaffe sig et lager.

Anonym skriver:

Der er forskel på at være bange, og tænke fremad. 
jeg frygter på ingen måde hverken krig om det er bomber eller hackerangreb, jeg frygter ikke nogen katastrofer eller lignende. Generelt lever jeg et meget bekymringsfrit liv, og går ikke og er hverken angst eller bange og bekymret for noget. 
Jeg er bare praktisk tænkende; jeg kan godt lide at være på forkant, jeg kan godt lide rettidig omhu, og jeg er generelt et meget organiseret menneske, der godt kan lide at have orden i alting og have kontrol over mit eget liv INKLUSIV hvis der skulle være en situation hvor jeg fx ikke kan gå ned og handle for dankort terminalerne virker ikke eller hvad ved jeg. 

Men elsker du i samme ombæring som du skriver “det er da ikke noget man håner” - så håner du jo egentlig.. for det der ser jeg som en hån. Der er ikke noget der er synd, jeg er ikke bange på nogen måde det er DIN antagelse. Så din medlidenhed er dybt malplaceret i denne sammenhæng. 

det er synd for de mennesker der er bange, og har angst for at der pludselig skulle falde bomber ned fra himlen. Men grundlaget for et hjemmeberedskab er for langt de fleste udelukkende rettidig omhu, og at være forberedt i tilfælde af der skulle ske noget der kunne hæmme ens almene dagligdag ifht indkøb og lign. 

Jeg synes, at det er svært at indkredse, hvad der her i tråden opfattes som hjemmeberedskab med krig og større kriser i tankerne - jf. referencerne til vores nabolandes opfordringer til borgerne - og hvad der bare er praktisk at have ved sygdom, kortvarigt dankortnedbrud og lignende. At have større lagre af toiletpapir m.m. købt på tilbud opfatter jeg fx slet ikke som “hjemmeberedskab”, ligesom en vis mængde tørvarer og hakkede tomater på dåse virker praktisk at have i sine skabe uden tanke for deciderede krisesituationer. At have tæpper i bilen, når der varsles om snefald,  opfatter jeg som en helt basal forholdsregel på linje med at have plaster i hjemmet. 

Jeg gætter på, at det er omtalen af “Danmarks ringe beredskab” ved krig og kriser og den aktuelle omtale i Sverige af risikoen for krig, der får folk til at forbinde hjemmeberedskab med frygt/bekymring netop for så alvorlige scenarier. 
Rettidig omhu er jo at tage højde for situationer, man opfatter som realistiske - og mon ikke, forståelsen af “realistiske” og “sandsynlige” scenarier er dybt individuel, og bevæggrundene spænder fra “praktisk ved sygdom” til decideret frygt for krig?

Nogle vil jo mene, at du ved din omtale af “ekstreme prepper” slet ikke har forstået den i deres øjne overhængende fare for atomkrig - altså, grænserne mellem sund fornuft og overdreven bekymring er selvfølgelig flydende. 
Jeg synes, det er så fint, at man gør, hvad man har det bedst med og ud fra de scenarier, man hver især opfatter som inden for det realistiskes grænser. Det er vi næppe uenige om.