En episode med min datter

BAE skriver:

Men det betyder jo ikke at hun bestemmer over de andre. (Hun fik jo ikke lov til at have mobil eller bage kage derhjemme, så det var jo ikke sjov hjemme) 

Far kunne være taget afsted med sønnen. Eller moren kunne. 

Der er jo heller ingen af os der ved om det var det hun ville.. eller om hun faktisk bare havde et virkelig dårligt øjeblik, hvor hun intet ville. 

Hun er 9 år gammel, ikke tre. Snak med hende, forstå hendes følelser. Hvorfor reagerede hun sådan, hvis det noget hun ikke plejer? For igen hun er en stor pige, så ville tænke mit hvis en stor pige opfører sig sådan.. og ville finde ud af hvorfor. 

 

Jeg kan slet ikke følge hvad du skriver.

Senere var hun uforstående overfor ... 

Det vil sige at da far og bror var sendt afsted, så lå hun og slappede af og hyggede. Senere den dag fik hun så ikke lov til. 

Jeg føler du taler i vest og jeg i øst. 

Tænker ts, synes det ville være lidt mærkeligt hvis jeg kom forbi og talte med hendes datter  

Jeg stopper den her. Jeg anskuer situationen meget anderledes end du. 

Mom skriver:

Selvom jeg sådan set godt forstår, hvad du og andre mener, og sådan set er enig et langt stykke hen ad vejen, så gør jeg mig alligevel lidt tanker:

Hvis man ikke er vant til situationer som TS beskriver, så er det i min optik bedre at lade planer være planer, og dermed den ene gang dele familien op (nogle bliver hjemme, og andre tager afsted), for at finde ud af årsagen til denne uvante adfærd.?

En ting er, at børn skal lære og forstå, at det er de voksne som bestemmer, så er det vel også en vigtig lære, at man trygt kan lade sin mening, holdning m.m komme til udtryk og måske rykke ved noget, istedet for at "lære børnene, at forhandlinger ikke nytter" - for hvis vi ikke skal lære dem, at man kan tale om tingene, hvem skal så? Hvem skal lære dem, at stå op for sig selv, og deres meninger, hvis de dybest set har lært at det ikke nytter.?

Det var en tur, ikke en middag, ikke en fødselsdag, ikke en aftale med andre end dem selv - herregud, det går nok, at de lige lavede om på planerne, når nu deres ene barn havde en så kraftig reaktion. 

Men okay, det er bare min mening

Præcis. Lige det jeg mener. 

Hvis de ikke har lov til at have en stemme hjemme, hvordan får de så den blandt venner, til sport..  

For ja hvis hun pludselig har sådan en voldsom reaktion, så er der nok noget. 

Hanspige skriver:

Jeg kan slet ikke følge hvad du skriver.

Senere var hun uforstående overfor ... 

Det vil sige at da far og bror var sendt afsted, så lå hun og slappede af og hyggede. Senere den dag fik hun så ikke lov til. 

Jeg føler du taler i vest og jeg i øst. 

Tænker ts, synes det ville være lidt mærkeligt hvis jeg kom forbi og talte med hendes datter  

Jeg stopper den her. Jeg anskuer situationen meget anderledes end du. 

Ja hun blev sendt på værelset, men fik fjernet mobil og måtte ikke bage den kage hun gerne ville. 

BAE skriver:

Præcis. Lige det jeg mener. 

Hvis de ikke har lov til at have en stemme hjemme, hvordan får de så den blandt venner, til sport..  

For ja hvis hun pludselig har sådan en voldsom reaktion, så er der nok noget. 

Oplever du i dag at børn og unge generelt mangler en stemme? Det er nemlig slet ikke mine erfaringer med alle de skønne unger jeg omgås. Tvært imod erfarer jeg at børn lyttes til i mere udpræget grad end nogensinde før - måske til tider endda så meget at det tager overhånd. Min bekymring er snarere at vi nu og da glemmer at lære dem, at ingen af os altid skal høres, men nogle gange må rette ind. Og at mange børn pålægges alt for stort ansvar i deres dagligdag fordi forældrene (sympatisk nok) hele tiden er bange for ikke at høre dem nok… 

Jeg har ikke læst alle svar. Men jeg vil give et par små råd med. Jeg har to piger og min ene pige på næsten 6 år har været noget mere bestemt og selvstændig, end din pige. Derfor tog vi i mod et tilbud fra vores kommune om at komme på forældre-kursus. 13 kursusgange med andre forældre, der oplever udfordringer. Det gjorde en gigantisk forskel herhjemme (ja faktisk i alle familierne) og fra den erfaring kan jeg se flere røde lamper i din beskrivelse, men vil komme med lidt bud på, hvordan den kunne håndteres fremadrettet:

-Det har nogle gange en bragende god effekt bare lige at sige nysgerrigt "du har virkelig ikke lyst til at tage med, hvorfor?" Her har du italesat, hvordan hun har det, og at du ser det... og så giver du hende mulighed for at forklare. Tænk hvis din chef eller mand ignorerede at du var vred, hvad du sagde og begyndte at tage fat i dig... Se følelserne, italesæt at du har set dem... det er første skridt.

- Du tager fat i hende. Du er i affekt. Her skal du finde noget, der kan få "lavaet" ned i vulkanen igen, inden den går i udbrud og får hendes vulkan til at gå i udbrud (hun slår). Tæl til 10, tænk ligegyldige tanker (bilen på den anden side af vejen er blå, vi skal have spaghetti-kødsovs i aften osv.) Noget der får din fight/flight respons til lige at gå af, inden du reagerer, så du kan nå at gøre noget, der ikke eskalerer situationen. Det er svært, det skal man øve sig på.

- Sig undskyld for at ignorere hendes følelser, tage fat og være så vred, og tal med hende, når i begge er godt ude af situationen: "Hey, der blev jeg lige lidt vred, jeg kan godt se, at du også blev vred på mig... hvorfor ville du ikke med?". Det kan være under en hyggestund senere på aftenen.

- Tilgiv hurtigt. Børn bærer ikke nag på samme måde som voksne, de kobler ikke den konflikt til situationen senere. Hvis du vil have en "straf", så skal den være nøje afmålt og komme straks... ikke senere.

Nu ved jeg ikke hvor langt i skulle, men kunne hun måske have været alene, mens i tog på tur?

StortOgSmåt skriver:

Oplever du i dag at børn og unge generelt mangler en stemme? Det er nemlig slet ikke mine erfaringer med alle de skønne unger jeg omgås. Tvært imod erfarer jeg at børn lyttes til i mere udpræget grad end nogensinde før - måske til tider endda så meget at det tager overhånd. Min bekymring er snarere at vi nu og da glemmer at lære dem, at ingen af os altid skal høres, men nogle gange må rette ind. Og at mange børn pålægges alt for stort ansvar i deres dagligdag fordi forældrene (sympatisk nok) hele tiden er bange for ikke at høre dem nok… 

Jeg kan for så vidt godt genkende de tendenser, du beskriver - men det gør sig jo ikke gældende for alle børn, og det hjælper ikke dem, der aldrig/sjældent lyttes til, hvordan det generelle billede ser ud. Der er stadig forældre, som ser konflikter og modstand fra børnene som en magtkamp, de skal vinde hver gang - uanset den konkrete situation - og som partout nægter at lytte til børnenes stemme. 
Et barn, som ud af den blå luft reagerer så voldsomt som i den beskrevne situation, er jo ikke med et trylleslag blevet en diktator, der fremover vil køre forældrene rundt i manegen. En reaktion som hendes kalder på undren, nysgerrighed, åbenhed - hvad skete der lige dér? - når der er faldet ro på. Sådan tager man vare på og viser hinanden omsorg i familien, og det betyder selvsagt ikke, at børnene får magten til at bestemme i enhver situation.

Men flere af svarene i tråden lægger tydeligt op til, at “det skal hun ikke styre!”, “den var ikke gået her!” og endda en konklusion om, at hun rigtigt har slappet af og hygget sig, efter at hun fik sin vilje. Jeg tvivler stærkt på, at hun har haft det hyggeligt ovenpå så voldsom og, for hende og familien, usædvanlig en episode. 

Hvis et barn på den måde opfører sig voldsomt og helt ud over det sædvanlige - i et omfang, så mor er chokeret - er der ikke tale om en dagligdags “jeg gider ikke børste tænder” eller “i dag gider jeg ikke besøge mormor”-episode. Og at være den voksne, der bestemmer, vil i den situation lige så vel og med god grund kunne udmønte sig i en beslutning om, at nu lader vi tur være tur og bliver hjemme for at finde hoved og hale i, hvad der dog lå bag det voldsomme følelsesudbrud. Herunder at høre barnets stemme. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg kan for så vidt godt genkende de tendenser, du beskriver - men det gør sig jo ikke gældende for alle børn, og det hjælper ikke dem, der aldrig/sjældent lyttes til, hvordan det generelle billede ser ud. Der er stadig forældre, som ser konflikter og modstand fra børnene som en magtkamp, de skal vinde hver gang - uanset den konkrete situation - og som partout nægter at lytte til børnenes stemme. 
Et barn, som ud af den blå luft reagerer så voldsomt som i den beskrevne situation, er jo ikke med et trylleslag blevet en diktator, der fremover vil køre forældrene rundt i manegen. En reaktion som hendes kalder på undren, nysgerrighed, åbenhed - hvad skete der lige dér? - når der er faldet ro på. Sådan tager man vare på og viser hinanden omsorg i familien, og det betyder selvsagt ikke, at børnene får magten til at bestemme i enhver situation.

Men flere af svarene i tråden lægger tydeligt op til, at “det skal hun ikke styre!”, “den var ikke gået her!” og endda en konklusion om, at hun rigtigt har slappet af og hygget sig, efter at hun fik sin vilje. Jeg tvivler stærkt på, at hun har haft det hyggeligt ovenpå så voldsom og, for hende og familien, usædvanlig en episode. 

Hvis et barn på den måde opfører sig voldsomt og helt ud over det sædvanlige - i et omfang, så mor er chokeret - er der ikke tale om en dagligdags “jeg gider ikke børste tænder” eller “i dag gider jeg ikke besøge mormor”-episode. Og at være den voksne, der bestemmer, vil i den situation lige så vel og med god grund kunne udmønte sig i en beslutning om, at nu lader vi tur være tur og bliver hjemme for at finde hoved og hale i, hvad der dog lå bag det voldsomme følelsesudbrud. Herunder at høre barnets stemme. 

Exceptionel dårlig stil at revse andre menneskers mening og debat i et passiv aggressivt indlæg

Hanspige skriver:

Exceptionel dårlig stil at revse andre menneskers mening og debat i et passiv aggressivt indlæg

Jeg var meget gerne gået i direkte debat med dig om din påstand, men da jeg læste den, annoncerede du i samme indlæg, at du stoppede den dér, så jeg forventede, du ikke ville deltage længere.
Der er dog intet fordækt i eller dårlig stil over at omtale konkrete eksempler fra den verserende debat i et indlæg - din og andres holdning står da, må man forvente, stadig til troende og kan selvfølgelig omtales i andre indlæg. 
Og passivt-aggressivt?? Fordi? 

Mor og meget mere skriver:

Jeg var meget gerne gået i direkte debat med dig om din påstand, men da jeg læste den, annoncerede du i samme indlæg, at du stoppede den dér, så jeg forventede, du ikke ville deltage længere.
Der er dog intet fordækt i eller dårlig stil over at omtale konkrete eksempler fra den verserende debat i et indlæg - din og andres holdning står da, må man forvente, stadig til troende og kan selvfølgelig omtales i andre indlæg. 
Og passivt-aggressivt?? Fordi? 

Ja, men den person. Det virker pænt dumt at blive ved med at gentage. 

Jeg er uenig med dig fordi ... om og om igen. 

Det er meget dårlig stil. Nogen mener endda, hold da op med det trejde persons omtale og ord som endda giver et passiv aggressivt budskab.

"Ja nogle i denne tråd mener endda at det er helt okay at skrive om andre mennesker, som om de ikke er til stede" jeg mangler bare at tilføje, kan du tro det eller hvad giver du mig.  Så havde den været helt hjemme. 

Hvis der er noget du direkte vil adressere læser jeg det gerne. 

Hanspige skriver:

Ja, men den person. Det virker pænt dumt at blive ved med at gentage. 

Jeg er uenig med dig fordi ... om og om igen. 

Det er meget dårlig stil. Nogen mener endda, hold da op med det trejde persons omtale og ord som endda giver et passiv aggressivt budskab.

"Ja nogle i denne tråd mener endda at det er helt okay at skrive om andre mennesker, som om de ikke er til stede" jeg mangler bare at tilføje, kan du tro det eller hvad giver du mig.  Så havde den været helt hjemme. 

Hvis der er noget du direkte vil adressere læser jeg det gerne. 

Det er da ikke sådan det fungerer herinde. Ville være dybt mærkeligt hvis man kun skulle køre en masse dialoger i tråden, med bestemte personer. Man må da også kunne løfte snakken på et mere generelt niveau, hvor man også inddrager flere stemmer og holdninger i tråden. Det andet er da for kedeligt.