Jeg forstår egentlig godt argumentet med, at skolen er en primær forpligtelse, og det er vigtigt at lære - jeg er heller ikke uenig.
Omvendt synes jeg også, det er vigtigt at huske, at det er børn. I det her tilfælde endda et meget lille barn. Der er også meget fokus på at ungdommen i dag taler meget om det pres de mærker fra skolen - de skal lykkes og have succes, klare sig godt osv. Jeg ved ikke, om der ikke også godt kan være noget fornuftigt i nogle gange at fortælle sine børn, at det også er helt ok at slappe lidt af, holde lidt fri og droppe forpligtelserne et øjeblik - det hele skal nok gå alligevel. Så måske er det sådan lidt ‘alt med måde’. Jeg synes fx også det er ok i de mindste klasser, at man en gang imellem har en fridag uden anden grund, end at man lige trænger til en pause. Herregud, det er et seksårigt barn.
Vi skal på en forlænget weekend nu her - vores børn har fri fredag og mandag. Vi var også på ferie i efteråret - fri fire dage.
Jeg er folkeskolelærer, og jeg synes, generne ved at eleverne har fri ind imellem er til at overse. De er jo også syge og til tandlæge og begravelser og alt muligt. Jeg har helt ro i maven over at give mine børn et par fridage ind imellem.
Anmeld
Citér