Vi var hos mine svigerforældre for at spise aftensmad igår for at fejre at min kæreste bliver 40 år imorgen. Jeg havde taget nyt tøj som indebar nogle leggings som jeg ved, at min kæreste godt kan lide. Han blev også glad, og syntes at jeg så rigtig godt ud. Jeg vidste pga. p-piller, at jeg får min mens næste dag. Vi havde haft sex 2 dage inden. Jeg nævnte ikke for min kæreste at jeg fik min mens næste dag, og jeg kunne godt fornemme at han ville have sex med mig senere på aftenen efter vi kom hjem. Da han så antyder at vi skal ind i soveværelset siger jeg, at det kan vi godt, men at jeg altså får min mens næste dag. Han bliver mega skuffet og sur og går i seng. Han syntes, at det kunne jeg godt havde sagt noget før. Jen erkender, at det var dumt af mig at tage det tøj på og at jeg skulle havde “advaret” ham om inden, at jeg altså får min mens næste dag. Han er meget sart og ønsker på ingen måder blod på sig selv hvilket jeg godt kan forstå.
Udover det så var jeg hjemme hele dagen igår. Og han var også hjemme. Jeg plejer at handle ind om søndagen til ugen efter. Min kæreste så og hørte at jeg var hjemme hele dagen. Her til morgen, er han så sur over, at der ikke var handlet ind til madpakken. Jeg siger så til ham, at han jo så og hørte at jeg var hjemme hele dagen og ikke var ude og handle. Grunden til det var, at jeg var småsyg og vi jo skulle hjem til mine svigerforældre. Han mener, at han havde alt muligt andet i hovedet at tænke på, så derfor havde han ikke lagt mærke til, at jeg ikke var ude og handle. Jeg anderkender, at jeg skulle havde sagt til ham, at hvis han ville have madpakke med imorgen, så måtte han tage det der var tilbage i køleskabet og ellers så skulle han selv ud og handle.
Jeg har undskyldt og undskyldt, men lige lidt hjælper det. Han er sur og siger, at hans fødselsdag er ødelagt imorgen, hvilket jeg har taget det fulde ansvar for, men det hjælper ikke noget.
Hvad skal jeg gøre?? Er så ked af, at jeg har ødelagt hans dag imorgen 
Han er den stædigste mand i hele verden skal det lige siges, så selvom jeg kommer med gave, laver god morgenmad og bager en kage til ham imorgen, så tænker jeg, at han afviser mig.
Skal jeg bare lade ham være?? Vi skulle også havde været ude og spise imorgen, og har sagt til ham, at han han bare kan tage selv afsted med hans bror og vores børn uden mig. Så er han fri for at se og høre på mig.
Du er i et yderst dysfunktionelt forhold. Ud fra dine ord her, så har han allerede ødelagt dig fuldstændig psykisk - dit selvværd og selvtillid virker helt i bund. Hvorfor byder du dig selv det her?
Dette virker ikke som et forhold baseret på respekt, tillid, omsorg og kærlighed men snarere kontrol, mistillid og had. Han behandler dig dårligt og det er så ærgerligt at du er så undskyldende og ikke selv kan se det.
Først troede jeg du var i forhold med en teenager. Han er egoistisk og umoden.
Du må overveje at snart sætte foden ned og ikke finde dig i den behandling. Han behandler dig som en tjener som bare er til for at tilfredsstille ham.
det er IKKE dit ansvar hvis hans fødselsdag er ødelagt.
Find frem til din indre kærlighed og omsorg overfor dig selv og mærk ind i om dette virkelig er et godt og sundt forhold for dig? Er du glad? jeg tænker at dette indlæg blot er toppen af isbjerget af dysfunktionelle ting han gør i jeres parforhold.
Måske det er værd at gå på undersøgelse i hvorfor dælen du er okay med at blive behandlet så dårligt og hvad der skal til for at finde din indre styrke og kærlighed til dig selv frem?
Pas nu på dig selv. Du har INTET gjort galt i hvad du beskriver. Du virker til at være en undskyldning for dig selv overfor ham og mader ham manipulere for sindssygt med dig. Kom ud af det forhold inden den mand ødelægger dig mere.