Når den ene i et parforhold har arbejde og penge..

Imens man er ledig, er der bare færre penge. Vil man til frisør, sparer man de penge op det koster og går måske til en frisør der koster 300-400 frem for en der koster 700.

Ledighed er en periode der ikke varer evigt, og i den tid må man spare op eller undvære og glæde sig til at komme i job igen så man har råd til alt det sjove. 

Hos os har vi ikke fællesøkonomi. Min mand tjener mange flere penge end mig, og betaler til gengæld en smule højere procentdel end mig til fælles udgifter. Vi betaler 4.000 kr mere end mig til fællesudgifterne hver måned.

Jeg får udbetalt 23.000.Jeg har faste udgifter for 18.000 til fællesudgifter, madkonto, kontaktlinser, et lille privat lån, transport, forsikring etc.

Det giver mig et rådighedsbeløb på 5000 kr.
Min mands rådighedsbeløb er på ca. 16.000 kr.

Så ja han har det da sjovere end mig, men ville jeg leve et endnu sødere liv, må jeg jo bare til at tjene nogle flere penge. Men prioriterer tid med min søn og den frihed det giver mig at ikke arbejde fuld tid. 

Da min mand flyttede ind i huset hos mine to børn og mig, lagde vi økonomien 100% sammen. Og det var endda selvom det jo ikke var hans børn, men han var ret insisterende på at vi i fællesskab skulle have økonomien til at hænge sammen. Han tjente langt mere end mig dengang. Som i virkelig meget mere. Men vi brugte det vi havde i fælleskab og jeg har aldrig følt at jeg stod i “gæld” til ham. 

Da vi fik et fælles barn, gik jeg på barsel i ca. 1 år. Efterfølgende tog min mand 2 år med vores barn hjemme, med hjemmepasningssatsen. 
Shit det var stramt i den periode, men det var også fantastisk, for det var tilfældigvis under corona og han kunne være hjemme og støtte op om hjemmeskoling. 

Han startede op på job igen og jeg gik ned med en diskusprolaps. Så en langtidssygmelding og en fyring til mig.  

Så her jeg stadig, raskmeldt, ledig og har svært ved at få job. Det er ikke så let synes jeg, som andre får det til at lyde som. 
Jeg har fået afslag på fabriksarbejde, hjemmepleje, rengøring, kassedame, lagermedarbejder. Jeg er søgt alt mellem himmel og jord. Og jeg får det ene afslag efter det andet. 
Min ekspertise ligger et andet sted og søger også jobs i mit fag, men det er svært at finde job der. 

Nå, det blev langt. Det jeg vil frem til er at ingen af os har gået “fattige.” Det har være ligeligt uanset hvem der har tjent mest. Og i forhold til de huslige gøremål, er vi fælles om det. Men nu hvor jeg går hjemme, laver jeg størstedelen, men så kan vi til gengæld også bare slappe af og hygge når min mand kommer fra job. 

Jeg synes virkelig I skal have talt økonomi igennem og komme frem til en løsning der giver mening for jer begge. For det lyder uligeværdigt i mine ører. Hvad er hans argumenter? 

Da vi flyttede sammen fik vi fællesøkonomi med det samme også selvom han var elev og jeg havde en chefstilling

Vi satte selvfølgelig rammer for hvordan og hvorledes med fornøjelser så den ene ikke bare skal fyre 10.000 på et eller andet uden lige at vende det med den anden. Det har fungeret super godt og gør det stadig her 4 år efter

Jeg er desværre langtidsledig og derfor rigtig fattig. Jeg får kun omkring 9000 udbetalt om måneden.
Min kæreste har et arbejde og får omkring 22000 udbetalt om måneden.
Vi har delt det op, så vi betaler 40/60 procent af de huslige fælles omkostninger.

Nu kommer så problemet, som jeg gerne vil høre, hvordan I andre løser...

Jeg har ikke råd til frisør, tøj, tandlæge, kiropraktor, at lappe cykel - alt. Jeg er på et eksistensminimum.
Min kæreste har råd til alt muligt. Han er ikke en, der bruger så mange penge, men hvis han vil have noget, kan han købe det.

Fordi jeg er arbejdsløs, står jeg for det meste huslige og hente/bringe unger. Vasker alt tøj, laver alt mad, gør rent. Tager næsten alle barn syg. Er husmor.
Han har et fuldtidsjob, han ikke kan lide. Jeg har altid dårlig samvittighed, fordi jeg ikke har et job!

Jeg kan f.eks. ikke gå til frisør eller noget, for sådan noget vil han ikke betale. Jeg tør faktisk ikke engang spørge! Han kan være gavmild, men han vil jo ikke betale til noget, han ikke synes, der giver mening...

Hvordan gør I andre, hvor den ene er fattig og den anden er "rig"?

“Jeg kan f.eks. ikke gå til frisør eller noget, for sådan noget vil han ikke betale. Jeg tør faktisk ikke engang spørge! Han kan være gavmild, men han vil jo ikke betale til noget, han ikke synes, der giver mening... “.  

Er det din mand der siger nej - eller dig der ikke tør spørge..? Hvorfor skulle det ikke give mening st få klippe hår/ farvet hår når man skal til jobsamtaler? Det giver da kun mening i mit hoved. Du skal da også kunne have en garderobe, der ikke er slidt f.eks. Det er da en fordel at se ordentlig ud. 

Vi betaler for rengøring… så hvis han sætter pris på at du “når du nu alligevel er hjemme” kan du jo også gøre rent” skal du tale med ham om at du har behov for ar være en del af en fælles økonomi. Han tjener bedre og får det huslige håndterer - hvis I går fra hinanden har han et godt job og bedre pension. Det er vi kvinder typisk ret dårlige til at snakke om. Men det betyder ikke at det er uvæsentligt at bringe op. Vi skal kunne tale om det. I skal begge føle jer trygge og ikke eksistere på den andens nåde. Spørge om lov til et frisørbesøg..? Det er altså meget små sko. 

Igen - er det i dit hoved (at du er flov over at spørge) eller siger han direkte nej.

Vi har fællesøkonomi.

Jeg tjener 33.000 kr om måneden, min mand tjener 45.000 kr.

Vi har aldrig været i tvivl om, at det skulle køre på den måde.

Her er det mig, der er den fattige på SU. Jeg har et par børn fra tidligere, og den sidste er med ham. Så (vi) har en god børneflok. 

Han har job, og jeg studerer. Fra dag 1 har vi deltes om alt. Jeg havde en større opsparing, som vi sammen brugte, da jeg mødte ham, og han brugte fra dag et det meste af sin løn på vores nye familie (mine børn), og gør det fortsat.

Om et par år vil jeg tjene en del mere end ham, når jeg er færdiguddannet, og der vil tingene være det samme, at vi deles om alt.

Hvor længe har I været sammen? Det lyder helt utroligt i mine øre, og I har tilmed et barn, kan jeg læse? 

Kære du, 

lidt pudsigt, talte jeg med min veninde om det i den forgangne weekend, hvor vi var på en sommerhustur sammen uden mænd og børn. Vi lever begge i et forhold med 100% fælles økonomi. 
min mand har altid tjent mere end mig og jeg har altid arbejdet på højst 33 timer, som er tilfældet nu. Dig minimum 30. 
vi har tre børn og jeg får 30.000 om måneden og min mand 65.000. 
det sætter lidt tingene i perspektiv, oveni har han fri bil til glæde for hele familien. 
Vores motto er lidt, at min mand aldrig ville kunne have hans job uden en god kone på sidelinjen. Han arbejder meget, har rejsedage og nogle gange møder om aftenen med kunder osv. 

så: ville han kunne have det job uden en hjælper? Nej, er det helt korte svar. Ville jeg kunne arbejde fuld tid mens han arbejde som han gør, så jeg kunne få en lille smule mere indtjening? Nej, det ville jeg ikke, for jeg står for den daglige drift i vores hjem med vores tre FÆLLES børn. 
Derfor vil mit råd være, at du taler med din mand om, at han jo faktisk kan tillade sig mange ting, netop fordi du bakker op i hjemmet. 
jeg synes det er synd og skam, at samfundet er blevet så stringent og at vi gør sådan overfor vores partnere, at økonomi bliver en ‘Egenhed’ uden omsorg for den anden. 
I mit forhold med min mand, ville mine faste udgifter udgøre 80% af min udbetalte løn, hvis vi delte 50-50. Og jeg ville som dig, ikke have råd til frisør, tandlæge osv. Det er da vitterligt ikke i orden, når man er er par! Det er min holdning. 

Når alt det så er sagt, vil jeg bestemt også råde dig til, at finde et job hurtigst muligt, hvis ikke det er fordi du er syg eller har anden god grund til, at gå hjemme.

Vh. 

Anonym skriver:

Imens man er ledig, er der bare færre penge. Vil man til frisør, sparer man de penge op det koster og går måske til en frisør der koster 300-400 frem for en der koster 700.

Ledighed er en periode der ikke varer evigt, og i den tid må man spare op eller undvære og glæde sig til at komme i job igen så man har råd til alt det sjove. 

Hos os har vi ikke fællesøkonomi. Min mand tjener mange flere penge end mig, og betaler til gengæld en smule højere procentdel end mig til fælles udgifter. Vi betaler 4.000 kr mere end mig til fællesudgifterne hver måned.

Jeg får udbetalt 23.000.Jeg har faste udgifter for 18.000 til fællesudgifter, madkonto, kontaktlinser, et lille privat lån, transport, forsikring etc.

Det giver mig et rådighedsbeløb på 5000 kr.
Min mands rådighedsbeløb er på ca. 16.000 kr.

Så ja han har det da sjovere end mig, men ville jeg leve et endnu sødere liv, må jeg jo bare til at tjene nogle flere penge. Men prioriterer tid med min søn og den frihed det giver mig at ikke arbejde fuld tid. 

Det lyder altså helt urimelig hvis I er et par! Og din kommentar om, at ‘så må jeg jo bare tjene nogle flere penge’ … hvordan mener du? Jeg er pædagog - hvad foreslår du? At jeg søger en direktør stilling ved LEGO og bare krydser mine fingre? 
16.000 mod 5000…. Og I har fælles børn?  Jeg havde aldrig accepteret det. Men hver sin rummelighed

Anonym skriver:

Imens man er ledig, er der bare færre penge. Vil man til frisør, sparer man de penge op det koster og går måske til en frisør der koster 300-400 frem for en der koster 700.

Ledighed er en periode der ikke varer evigt, og i den tid må man spare op eller undvære og glæde sig til at komme i job igen så man har råd til alt det sjove. 

Hos os har vi ikke fællesøkonomi. Min mand tjener mange flere penge end mig, og betaler til gengæld en smule højere procentdel end mig til fælles udgifter. Vi betaler 4.000 kr mere end mig til fællesudgifterne hver måned.

Jeg får udbetalt 23.000.Jeg har faste udgifter for 18.000 til fællesudgifter, madkonto, kontaktlinser, et lille privat lån, transport, forsikring etc.

Det giver mig et rådighedsbeløb på 5000 kr.
Min mands rådighedsbeløb er på ca. 16.000 kr.

Så ja han har det da sjovere end mig, men ville jeg leve et endnu sødere liv, må jeg jo bare til at tjene nogle flere penge. Men prioriterer tid med min søn og den frihed det giver mig at ikke arbejde fuld tid. 

Jeg synes at det er meget skarpt (og privilegieblindt) sat op. Dejligt at I trives med at have så forskellige rådighedsbeløb, men at have udbetalt 23.000 på deltid er altså en rigtig god løn og 5000 kr til sig selv er nok også væsentlig mere end TS har. Og det giver mange frihedsgrader. 

Selvfølgelig skal man ikke bruge flere tusinde på frisørregninger, hvis man ikke har pengene, men det er da ikke et ligeværdigt forhold, at den ene ikke har salt til et æg, mens den anden har mere end rigeligt. Og hvis det var så nemt for TS bare at få et job, så var det nok sket.

Og så håber jeg da at din mand giver et bidrag til din pensionsopsparing, når nu du er på nedsat tid for at have mere tid til dit barn.

Anonym skriver:

Imens man er ledig, er der bare færre penge. Vil man til frisør, sparer man de penge op det koster og går måske til en frisør der koster 300-400 frem for en der koster 700.

Ledighed er en periode der ikke varer evigt, og i den tid må man spare op eller undvære og glæde sig til at komme i job igen så man har råd til alt det sjove. 

Hos os har vi ikke fællesøkonomi. Min mand tjener mange flere penge end mig, og betaler til gengæld en smule højere procentdel end mig til fælles udgifter. Vi betaler 4.000 kr mere end mig til fællesudgifterne hver måned.

Jeg får udbetalt 23.000.Jeg har faste udgifter for 18.000 til fællesudgifter, madkonto, kontaktlinser, et lille privat lån, transport, forsikring etc.

Det giver mig et rådighedsbeløb på 5000 kr.
Min mands rådighedsbeløb er på ca. 16.000 kr.

Så ja han har det da sjovere end mig, men ville jeg leve et endnu sødere liv, må jeg jo bare til at tjene nogle flere penge. Men prioriterer tid med min søn og den frihed det giver mig at ikke arbejde fuld tid. 

Hvordan tjener man "bare" nogen flere penge?

Hvad med din pensionsopsparing? Betaler du ind til den ved siden af jobbet, eller lever du med at den er mindre end din mands?

Føler du ikke ulige forhold, ved at du arbejder mindre og dermed er mere sammen med jeres barn, imens han arbejder mere, tjener mere, men også er mere ude af huset?