Når den ene i et parforhold har arbejde og penge..

Her har vi fællesøkonomi. Dvs lønnen går ind samme sted og vi har det samme til rådighed. Det har vi faktisk haft helt fra starten selvom vi var teenagere da vi kom sammen. Vi har valgt hinanden. I perioder har jeg trukket det store læs og i andre har han. Pt får jeg 21 timers tabt arbejdsfortjeneste, da vi har en datter med kronisk sygdom der gør hun ikke magter mange timer i børnehaven. Derfor er arbejdsmarkedet meget usikkert for mig. Men vi er blevet enige sammen. Derudover går jeg mest hjemme og sørger derfor mest for det huslige og børn.  Det er hårdt at se ham få så meget succes på arbejdsmarkedet når jeg også ønsker det, men det er måden vi har prioriteret på fordi han havde lidt mere anciennitet end jeg på hans job. Jeg mener jo, at har man valgt hinanden og især har man valgt at få børn sammen, så må man tage hele pakken og ikke bare sige ja tak til noget. Held og lykke med det hele

Hej, 

Vi herhjemme har haft forskellige indkomst i de 12 år vi har været sammen. I starten af vores forhold havde vi ikke fællesøkonomi. 

Vi havde en periode hvor min mand havde fuldtidsjob og jeg var på SU. Dvs jeg fik 5.000kr udbetalt, min mand 20.000. 
Jeg betalte 1.000kr i faste udgifter, 1.500 til mad og han betalte alt resten. Det var i starten af vores forhold. Her havde vi ingen børn. 

Så havde vi en periode hvor jeg var ledig ( og fik ca det som dig udbetalt), min mand stadig 20.000kr. Her havde vi aftalt et beløb vi hver havde til fornøjelser ( tror det hed 1500). Resten gik ind på en fælleskonto til husleje, mad, opsparing, faste udgifter etc. Ergo betalte han altså mere af sin løn til fælles udgifterne - men vi havde det samme til Sjov og ballade. Vi boede jo også sammen under samme tag, tog på ferier sammen osv - så det er jo ligemeget hvem der har spyttet mest i puljen. Her havde vi børn. 

Nu er vi begge i arbejde, han tjener er par tusinde mere end mig fordi jeg er på deltid (valg vi har taget som familie). Alt løn ryger ind på samme konto. Alle regninger betales fra samme konto. Og vi har intet fast beløb til sjov og ballade, vi bruger det vi i fællesskab synes er fornuftigt ( fx har vi lige brugt 3.000kr på et nyt tv vi blev enige om vi havde brug for). 

Jeg ville aldrig accepterer at min mand havde det SÅ godt og jeg selv måtte kæmpe for overlevelse. Tænker da heller ikke det er så sympatisk af ham. 
Vi vælger ikke vores partner fordi de tjener godt - vi vælger dem for dem de er og så er man et team som familie, det er bare min holdning. 

Synes I skal tage en snak - vis ham evt den her tråd.

CKJ skriver:

Det lyder altså helt urimelig hvis I er et par! Og din kommentar om, at ‘så må jeg jo bare tjene nogle flere penge’ … hvordan mener du? Jeg er pædagog - hvad foreslår du? At jeg søger en direktør stilling ved LEGO og bare krydser mine fingre? 
16.000 mod 5000…. Og I har fælles børn?  Jeg havde aldrig accepteret det. Men hver sin rummelighed

Men til gengæld betaler han hvis vi skal på ferie eller have nyt køkken.

Min pointe var egentlig mest bare at dagpenge er en midlertidig periode og at man så må spare lidt indtil man har et job igen. Hendes manden tjener jo ikke særligt meget og så kan det være lidt surt at de få penge man har, forventes går til dyr frisørtur eller noget tøj  eller ekstra lommepenge, som ikke er livsvigtigt. Så må man spare op selvom man ikke har meget at spare op af. 

Anonym skriver:

Men til gengæld betaler han hvis vi skal på ferie eller have nyt køkken.

Min pointe var egentlig mest bare at dagpenge er en midlertidig periode og at man så må spare lidt indtil man har et job igen. Hendes manden tjener jo ikke særligt meget og så kan det være lidt surt at de få penge man har, forventes går til dyr frisørtur eller noget tøj  eller ekstra lommepenge, som ikke er livsvigtigt. Så må man spare op selvom man ikke har meget at spare op af. 

Altså hvis dit først svar var privilegieblindt så ved jeg ikke hvad det her er. 22.000 kr. udbetalt er altså ikke “ikke ret meget”. Det er det mange mennesker får, og endda væsentlig mindre. Hvad tror du pædagogen, læren, butikspersonalet osv. får i løn? Kan afsløre at de ikke får (med mindre de har meget stort fradrag) mere end 22.000 kr udbetalt og mange mindre.

Men til gengæld betaler han hvis vi skal på ferie eller have nyt køkken.

Min pointe var egentlig mest bare at dagpenge er en midlertidig periode og at man så må spare lidt indtil man har et job igen. Hendes manden tjener jo ikke særligt meget og så kan det være lidt surt at de få penge man har, forventes går til dyr frisørtur eller noget tøj  eller ekstra lommepenge, som ikke er livsvigtigt. Så må man spare op selvom man ikke har meget at spare op af. 

Folk på offentligt forsørgelse i den størrelse TS beskriver, har knapt midler til dagligdagen, og derved også ganske ringe eller ingen mulighed for opsparing, det kræver ikke meget samfundsindsigt. Hvis TS er langtidsledig, er der sandsynlighed for at de to års dagpenge for længst er udløbet. Dertil gælder det faktum, at langtidsledighed et tæt knyttet til en lang række problemer ud over ledighed. Dette er egentlig helt uafhængigt af hvad du personligt mener (TS beder jo i øvrigt om råd til parforholdsøkonomi og rimelighed, ikke om holdninger til hendes arbejdsliv) - og dine holdninger står i skarp kontrast til fundamental viden om levevilkår og beskæftigelse i Danmark anno 2023.

Anonym skriver:

Men til gengæld betaler han hvis vi skal på ferie eller have nyt køkken.

Min pointe var egentlig mest bare at dagpenge er en midlertidig periode og at man så må spare lidt indtil man har et job igen. Hendes manden tjener jo ikke særligt meget og så kan det være lidt surt at de få penge man har, forventes går til dyr frisørtur eller noget tøj  eller ekstra lommepenge, som ikke er livsvigtigt. Så må man spare op selvom man ikke har meget at spare op af. 

Har du prøvet at spare op på dagpenge? 
Jeg er på dagpenge. Desværre. Min mand under uddannelse. Men INGEN havde forudset at jeg ville blive afskediget på mit job pga. besparelser og inflation. Men det var altså det der skete. 

Vi har to børn på friskole. Den ene i SFO også. 3. barn i en folkeskole. 
Så 3 børn(5,13,15 år), som absolut ikke er billige i drift. Der er fx to selvbetalte lejrskoler nu her. 

Jeg kan ikke se at jeg kan spare noget som helst op. Alt er skåret ind til benet. Vi har aldrig haft et overforbrug af noget, da vi er ret økonomiske. Men jeg får udbetalt 12.000kr. på dagpenge. Min mand 14.000 på elevløn. 
Faste udgifter på 22.000kr. 
Med lidt almindelig hovedregning, så har vi ca. 4000kr. til rådighed hver måned + lidt børnepenge. Men jeg kan love dig for at jeg vender hver en krone og der er IKKE til at spare noget som helst op. 

Det virker som om du ikke rigtig er opdateret på hvordan samfundet er for tiden og ej heller vil sætte dig ind i at andre kan have svært ved “bare” at spare op eller få sig et job. 

Anonym skriver:

Men til gengæld betaler han hvis vi skal på ferie eller have nyt køkken.

Min pointe var egentlig mest bare at dagpenge er en midlertidig periode og at man så må spare lidt indtil man har et job igen. Hendes manden tjener jo ikke særligt meget og så kan det være lidt surt at de få penge man har, forventes går til dyr frisørtur eller noget tøj  eller ekstra lommepenge, som ikke er livsvigtigt. Så må man spare op selvom man ikke har meget at spare op af. 

Du synes ikke 22.000 udbetalt er meget? 

Anonym skriver:

Men til gengæld betaler han hvis vi skal på ferie eller have nyt køkken.

Min pointe var egentlig mest bare at dagpenge er en midlertidig periode og at man så må spare lidt indtil man har et job igen. Hendes manden tjener jo ikke særligt meget og så kan det være lidt surt at de få penge man har, forventes går til dyr frisørtur eller noget tøj  eller ekstra lommepenge, som ikke er livsvigtigt. Så må man spare op selvom man ikke har meget at spare op af. 

Nu er det ikke alle der bare kan spare op ind til man får et nyt arbejde. Der er folk der lever med at vende hver en krone, hvordan foreslår du at de spare op? 

Anonym skriver:

Men til gengæld betaler han hvis vi skal på ferie eller have nyt køkken.

Min pointe var egentlig mest bare at dagpenge er en midlertidig periode og at man så må spare lidt indtil man har et job igen. Hendes manden tjener jo ikke særligt meget og så kan det være lidt surt at de få penge man har, forventes går til dyr frisørtur eller noget tøj  eller ekstra lommepenge, som ikke er livsvigtigt. Så må man spare op selvom man ikke har meget at spare op af. 

Godt nok en ignorant holdning at have. “At han bare ka spare op” det er langt fra alle der har den mulighed. 

jeg har selv stået med en udbetaling på 11000 kr og udgifter for 9000. De sidste 2000 skulle gå til mad og bleer til mit barn. Hvor skulle jeg kunne spare hende ud fra det rådighedsbeløb? 

der var i forvejen skåret helt ind til benet med udgifterne. Tv pakker blev opsagt, kun en enkelt streaming tjeneste, osv. kan afsløre at vi hver måned måtte tage hjem til mine forældre og spise for at jeg var sikker på at mit barn fik ordenlig aftensmad. 

så mp sq indrømme jeg bliver små gal over sådan en udtalelse om at man bare kan spare. 

Anonym skriver:

Jeg er desværre langtidsledig og derfor rigtig fattig. Jeg får kun omkring 9000 udbetalt om måneden.
Min kæreste har et arbejde og får omkring 22000 udbetalt om måneden.
Vi har delt det op, så vi betaler 40/60 procent af de huslige fælles omkostninger.

Nu kommer så problemet, som jeg gerne vil høre, hvordan I andre løser...

Jeg har ikke råd til frisør, tøj, tandlæge, kiropraktor, at lappe cykel - alt. Jeg er på et eksistensminimum.
Min kæreste har råd til alt muligt. Han er ikke en, der bruger så mange penge, men hvis han vil have noget, kan han købe det.

Fordi jeg er arbejdsløs, står jeg for det meste huslige og hente/bringe unger. Vasker alt tøj, laver alt mad, gør rent. Tager næsten alle barn syg. Er husmor.
Han har et fuldtidsjob, han ikke kan lide. Jeg har altid dårlig samvittighed, fordi jeg ikke har et job!

Jeg kan f.eks. ikke gå til frisør eller noget, for sådan noget vil han ikke betale. Jeg tør faktisk ikke engang spørge! Han kan være gavmild, men han vil jo ikke betale til noget, han ikke synes, der giver mening...

Hvordan gør I andre, hvor den ene er fattig og den anden er "rig"?

Synes det er uværdigt med den ordning. Det er ikke kærlighed i mine øjne.

var jeg dig ville jeg bede om fælles økonomi. Ville han ikke det ville jeg nok gå.