Hjælp fra bedsteforældre

Det er ikke længe siden, emnet var til debat herinde sidst, og jeg mindes ikke mange, der havde bedsteforældre “til rådighed” ved sygdom. 
Min mand og jeg er hhv. 55 og 52 år gamle og har et barnebarn på 8 mdr. Vi kan gå på pension som 69-årige - altså om hhv. 14 og 17 år. Til den tid er der næppe brug for meget hjælp ved (barne)barns sygdom. 
Min mor var 48, da jeg fik mit ældste barn. Heller ikke meget hjælp at hente dér dengang. 

Jeg ved ikke, hvornår de her pensionerede bedsteforældre rent faktisk var til rådighed - måske før kvinderne kom på arbejdsmarkedet for alvor? Selvfølgelig begynder det at ligne en reel mulighed, hvis både forældre og bedsteforældre først har fået børn midt/sidst i 30’erne. Men det gælder jo langt fra for alle. 
Desuden forudsætter det også, at den geografiske afstand ikke er så stor. 

Jeg tror, det snarere er undtagelsen end reglen, at det er en løsning. Sjovt, at det alligevel opfattes som en nærliggende mulighed. 

Jeg oplever nu en del i min omgangskreds, som får megen hjælp fra bedsteforældre (tror faktisk vi er de eneste, der ikke gør ), så heromkring er det åbenbart ret almindeligt.

Vi har ikke mulighed for at få hjælp. Mine forældre er døde, min svigermor arbejder og har ikke tid og svigerfar er syg. Jeg fik ofte spørgsmålet, da børnene var små og oplevede at folk virkelig undrede sig over det…

Havde mine forældre stadig levet, havde de til gengæld gladeligt smidt alt hvad de havde i hænderne og kørt 1,5 time for at hjælpe os  

Vi har aldrig haft hjælp - een bedsteforældre tilbage og hun har haft en hjerneblødning, så hun har ikke kunnet have dem… Vi har klaret det alligevel med 3 børn. Min mand er selvstændig fotograf , jeg er offentligt/kommunalt ansat pædagog. Min mand har haft mange hverdage fri og primært arbejdet weekend, men også faste hverdage. Jeg har arbejdet deltid altid - i 5 år på 29 time rmed fri hver fredag. Jeg har een gang måttet tage barns anden sygedag. 

Jeg har ikke nogen hjælp at hente. Mine egne bedsteforældre er alle døde og mine forældre er stadig på arbejdsmarkedet. Så ved sygdom så kan jeg kun selv tage dagene eller tage ham med i skole (jeg studerer). Det har jeg gjort nogle gange. Men kun ved mild sygdom, aldrig ved feber. 
Da han var mindre kunne han blive passet af sin farmor der er pensioneret. Hun har desværre fået en tumor i hjernen nu som gør at hun ikke har energi til pasning en hel dag. 

Vi har begge sæt bedsteforældre - mine forældre skilt og morfar er kun i periferien.  Alle er pensionerede, men vi har også fået vores pige ”sent”.

Jeg er offentlig ansat med kontorjob og fuld hjemmearbejdsplads, mulighed for barns 1. og. 2. sygedag samt flekstid. Far er håndværker med mulighed for barns 1. sygedag.

Det er som regel far, der tager 1. sygedag, da jeg har de andre muligheder. Og så hjælper mormor ved de andre dage og enkelte gange farmor og farfar - især ved de sidste feberfrie dage, hvor energien og humøret er i top

Begge hold bor ca 15 min væk i bil og hjælper gerne, hvis de har mulighed og vi har brug for det. Er hun rigtig syg, tager vi hende selvfølgelig selv, for der duer kun mor og far

Jeg er dog aldrig blevet mødt med kommentaren, om ikke bedsterne kan hjælpe. Aldrig! Kun med ønske om god bedring og medfølelse - både fra ledelse og kolleger

Jeg har det præcis på samme måde…. mine kollegaer har flere gange sagt i frokoststuen efter jeg har haft barn syg når jeg har forklaret at jeg har sendt den lille afsted i vuggestue: “har du ingen bedsteforældre som kan beholde ham hjemme?”

Alle vores bedster arbejder, så nej muligheden er der ikke…. 
Og jeg vil nødig få min lille dut passet med øjenbetændelse + fod mund hånd sygdom eller corona for den sags skyld.

Vi har været meget ramt denne vinter, og har desværre fået et job jeg ikke er så glad for efter barsel. Så at møde op på arbejde og være glad og udføre sit arbejde er svært når man har sendt sit barn i vuggestue på panodil

A38 skriver:

Vi har begge hold, halvdelen af dem arbejder, men med fridage og korte dage, og de hjælper gerne. Så taknemmelig! Men I vores 5 år som forældre har vi faktisk ikke haft særlig meget brug for dem, for min kæreste har 2 barns sygedage (1. og 2.) mens jeg har 5 (vilkårlige dage - skal dokumenteres at jeg ikke kan få alternativ pasning efter den 3. dag), så det gør os så priviligerede at vi kan passe vores syge børn selv. Samtidig har vi fleksibelt arbejde med mulighed for hjemmearbejde, som også hjælper på det. 

Bare nysgerrig, hvordan dokumenterer man at man ikke kan få pasning ?

L1232 skriver:

Jeg har det præcis på samme måde…. mine kollegaer har flere gange sagt i frokoststuen efter jeg har haft barn syg når jeg har forklaret at jeg har sendt den lille afsted i vuggestue: “har du ingen bedsteforældre som kan beholde ham hjemme?”

Alle vores bedster arbejder, så nej muligheden er der ikke…. 
Og jeg vil nødig få min lille dut passet med øjenbetændelse + fod mund hånd sygdom eller corona for den sags skyld.

Vi har været meget ramt denne vinter, og har desværre fået et job jeg ikke er så glad for efter barsel. Så at møde op på arbejde og være glad og udføre sit arbejde er svært når man har sendt sit barn i vuggestue på panodil

 

 

Man sender sku da ikke sit barn i vuggestue på panodil, så må man tage en feriedag 

Hold op hvor bliver jeg harm, så kan han bare smitte de andre i vuggestue, så deres forældre kan stå med lorten, eller smitte personalet, så vuggestuen står med problemet. Desuden er børn mere modtagelig overfor andre sygdomme, hvis de ikke får lov at komme sig helt, så det er også ris til egen r*v

Anonym skriver:

Man sender sku da ikke sit barn i vuggestue på panodil, så må man tage en feriedag 

Hold op hvor bliver jeg harm, så kan han bare smitte de andre i vuggestue, så deres forældre kan stå med lorten, eller smitte personalet, så vuggestuen står med problemet. Desuden er børn mere modtagelig overfor andre sygdomme, hvis de ikke får lov at komme sig helt, så det er også ris til egen r*v

Amen ! 

Arbejder i integreret institution og vi kommet aldrig det sygdom til livs, når vi modtager syge børn  - ØV !

Anonym skriver:

Bare nysgerrig, hvordan dokumenterer man at man ikke kan få pasning ?

Ah man behøver vidst ikke dokumentere, men argumentere for, fx under corona når man ikke kunne udsætte andre for smitte, eller hvis man ikke har andre til at hjælpe.