Hjælp fra bedsteforældre

Vi kan en sjælden gang få hjælp af farmor og farfar, men 90 % må vi tage selv.

Nej, det har vi ikke. Vi har hver en nulevende forældre, og min far er alvorligt syg, mens min svigermor ikke ønsker at være involveret i sine børnebørns liv.

Både ja og nej. Vi har et sæt bedsteforældre som bor meget langt fra os, så det er ikke en mulighed. Og da vi boede tættere på dem, gav de udtryk for ikke at ville hjælpe og giver stadig udtryk for hellere at ville hjælpe de andre børnebørn i familien. Så har vi et sæt bedsteforældre hvor den ene arbejder og den anden er på pension. De bor også lidt væk så det kræver lidt planlægning. Vedkommende vil ikke tage børnene når de sådan er meget syge - og det skal de sådan set heller ikke, det vil vi selv. Så vi bruger dem sommetider til at give vores unger en ekstra dag hjemme til at komme helt ovenpå og er priviligerede her. Vi oplever vores unger være mindre syge fordi de har den mulighed at komme sig helt. Ellers har jeg en fleksibel arbejdsgiver så jeg kan arbejde hjemme og arbejde uden om sygdom, flexe hvor behovet er og indhente aften og weekend. Vi arbejder begge ekstra så vi opsparer flex, ved blandt andet at arbejde om aftenen og dermed har vi ikke rigtig noget alenetid eller partid. Det er benhårdt til tider, men der er ikke rigtig noget alternativ. 

Jeg bliver virkelig også provokeret. Samfundet er jo ikke indrettet sådan længere, at folk går tidligt på pension. 

Nej, vi kan heller ikke umiddelbart få hjælp. Tre af bedsterne er stadig meget aktive på arbejdsmarkedet, og den sidste er på pension, men føler ikke at han har et tæt nok forhold til børnene, til at skulle tage vare på dem ved sygdom.

Nej, det har vi ikke.

Min mor er død (), min far bor 3 timers kørsel væk og er forøvrigt sømand, så han er væk i lange perioder ad gangen.

Børnenes farfar arbejder stadig.
Farmor kan, hvis vi er heldige, men så skal vi godt nok også vinde i lotteriet, for hun arbejder stadig på flekstid, har mange andre børnebørn og har desuden selv et liv fuld af alt muligt andet end os.

Så nej - vi kan heller ikke. I hvert fald ikke, hvis det ikke er planlagt først - hvilket sygdom sjældent er.

Ja, de kan hjælpe nogle gange , hvis de kan

Farfar er pensioneret

Farmor er førtidspensionist

Mormor arbejder nat 7-7, så hun kan hjælpe hver anden uge.

Vi har fire børn, så nogle gange er vi selvfølgelig nødt til selv at tage den (især i denne vinter, hvor vi nærmest ikke har gået gennem en uge uden sygdom) og det synes jeg er så svært. (jeg arbejder i vuggestue, så kan ikke bare arbejde hjemmefra, men ved mine kollegaer løber hurtigere når jeg er hjemme, så dårlig samvittighed ��)

Ja, vi har som regel hjælp af farmor, som bor i nærheden og ofte træder til. Vi kan selv desuden ofte arbejde hjemme, hvilket vi foretrækker både for børnenes skyld og for farmors, hvis de er meget syge, så farmor ikke skal udsættes for smitte og så vi selv kan være om dem når de har behov. De fleste i vores omgangskreds er ikke ligeså heldige som vi. 

Vi har begge hold, halvdelen af dem arbejder, men med fridage og korte dage, og de hjælper gerne. Så taknemmelig! Men I vores 5 år som forældre har vi faktisk ikke haft særlig meget brug for dem, for min kæreste har 2 barns sygedage (1. og 2.) mens jeg har 5 (vilkårlige dage - skal dokumenteres at jeg ikke kan få alternativ pasning efter den 3. dag), så det gør os så priviligerede at vi kan passe vores syge børn selv. Samtidig har vi fleksibelt arbejde med mulighed for hjemmearbejde, som også hjælper på det. 

Nej og jo. 

Ved akutte situationer er der ikke mulighed for hjælp. Ligeledes skal meget planlægges hvis mine forældre skal hjælpe, da de bor langt væk og skal med en færge for at komme til os.

Mine forældre er også 75 og jo ikke ligefrem unge længere… 

Mine forældre kan stadig godt have børnene på besøg, men de er færdige bagefter, men har hygget sig. Men det benytter jeg mig meget sjældent af, primært hvis vi fx skal til bryllup. 

Mine svigerforældre er for gamle og vil ikke kunne passe børnene særlig længe, måske en halv til en hel time.  

Vi har en reservebedste, en kvinde jeg har kendt siden jeg var 17 år. Hun har været en del af børnenes liv siden de blev født og hun er så glad for vores børn. Tager dem med på ferie hver sommer, så det er virkelig skønt og luksus. Men ved sygdom har hun ikke mulighed, da hun stadig arbejder og arbejder samtidig med os.

Men jo, jeg har mange kollegaer der ikke forstår at vi ikke har bedsteforældre til at tage sig af vores børn. Og mange spørger også hvad vi gør hvis vi vil have voksentid. Dette har ALDRIG været et problem for os. Vi har voksentid når børnene sover og vi er vildt gode til at pleje vores forhold selvom vi meget sjældent får passet børn. 

Ja, det kan vi. Vi har alle 4 bedsteforældre endnu, og de 3 er på pension, så vi har meget sjældent problemer med pasning i forskellige anledninger.

Derudover er jeg på deltid, og sygdom rammer på én eller anden måde meget ofte mine fridage.