Hjælp fra bedsteforældre

I forlængelse af en debat omkring “Panodilbørn” i institutionerne, kunne jeg godt tænke mig at høre hvordan det står til i børnefamilierne derude i det ganske land. 

I forbindelse med børnenes sygedage, hører min kæreste og jeg ofte denne sætning på vores arbejdspladser: Har I ikke nogle bedsteforældre der kan hjælpe? 

.. og nej, vi har ingen bedsteforældre der kan hjælpe. Vi har bedsteforældre, jovist. Vi er faktisk så priviligerede at have dem alle fire endnu. To af dem arbejder endnu, en på tidlig pension og en på seniorpension. 

Men fælles for begge par er, at de lever deres eget liv. Både dem på pension og dem der har et arbejde. De rejser, har hobbyer, har andre børnebørn, som de er der mere for, fordi forældrene der har nogle forskellige udfordringer. Summa summarum er: Nej, vi kan ikke få noget hjælp. Vi kan heller ikke børnene passet, hvis vi skal noget sammen eller hvis vi havde lyst til tosomhed. 

Nå, tilbage til pointen. Som ikke er at man skal finde en reservebedste. For os er det irrelevant, vi har valgt en løsning som gør at barn syg hos os ikke længere er en udfordring. Men jeg læste som sagt en debat og der var mange kommentarer om at man kunne få bedsteforældre til at hjælpe ved barn syg.

Så.. hvem kan det? Kan du? :-)

Nej, det kan jeg ikke. 

Ingen morfar, mormor arbejder stadig og bor i den anden ende af landet. 

Farmor er dårlig gående, og har det generelt ikke for godt. Hun bor iøvrigt også 40 min væk og har ikke bil, så jeg ville skulle kører dem derhen og komme alt for sent på arbejde. 

Hanspige skriver:

Nej, det kan jeg ikke. 

Ingen morfar, mormor arbejder stadig og bor i den anden ende af landet. 

Farmor er dårlig gående, og har det generelt ikke for godt. Hun bor iøvrigt også 40 min væk og har ikke bil, så jeg ville skulle kører dem derhen og komme alt for sent på arbejde. 

Hej fellow-ingen-hjælp-ven.

Må jeg spørge om du på dit arbejde eller i din omgangskreds, får kommentarer om, om ikke bedsteforældre kunne hjælpe ved barn syg? 

Anonym skriver:

Hej fellow-ingen-hjælp-ven.

Må jeg spørge om du på dit arbejde eller i din omgangskreds, får kommentarer om, om ikke bedsteforældre kunne hjælpe ved barn syg? 

Det gør jeg, og så forklare jeg lige så fint og roligt hvad situationen er.

Bedsteforældre arbejder så længe nu og har eget liv, så jeg synes det er dum ting at sige til folk

Vi er så priviligerede at vi kan. Vores børn er ret små (0 og 4 år), men alle bedsteforældre er pensionerede. Farmor henter fast en dag om ugen og mormor og morfar har gerne vores store til overnatning 1-2 gange om måneden og alle hjælper gerne ved sygdom (hvis muligt og noget der ikke smitter). Farfar er ikke frisk nok til at kunne hjælpe med noget. Vi har 7-9-13 ikke været hårdt ramt af sygdom og har begge fleksible job, så vi har ikke det helt store behov for pasning ved sygdom. Til gengæld er alle bedsteforældre oppe i årene, så vi nyder hjælpen og priviligiet mens vi kan.

Men det er for mange jo en helt reel udfordring og der bør virkelig findes en generel løsning, der ikke betyder at man skal bruge store dele af sine feriedage eller snyde sig selv syg. 

Nej - det har vi ikke . Og har aldrig haft det.

Før jeg blev selvstændig, arbejdede vi på skift . Både for at kunne klare sygdom selv - uden at belaste arbejdsgiver og kollegaer. 

Men også for at kunne være primær omsorgspersoner i vores børns liv . ( minimal tid i institutioner) 

Nu klarer vi det også  selv- og er der møder der ikke kan rykkes bruger vi barnepige. 

Vi har et sæt bedsteforældre som er pensionerede. De hjælper gerne, men ofte har jeg ikke lyst til at udsætte dem for smitte. De er jo ældre og de ting barnet slæber hjem fra skolen kan hurtigt ramme dem meget hårdere end barnet eller os. Og det kan være svært at vide hvad der smitter - det viser sig jo som regel første efter et par dage.

Nej, det har vi ikke. Alle bedsteforældre bor langt væk og er godt oppe i årene. Og flere af dem tåler ikke rigtigt at blive smittet. 
Vi har til gengæld begge fleksible arbejdspladser og mulighed for at arbejde hjemme. Det har heldigvis vist sig at kunne bære. 

Ja, det har vi. 

Det ene sæt går morfar hjemme og mormor er meget fleksibel. De bor 10min væk og tager nok ca 80% af sygedagene. 

Det andet sæt, arbejder stadig og bor 45min væk, så de ikke en mulighed. 

Vi er heldige at have et sæt der kan. 

Anonym skriver:

I forlængelse af en debat omkring “Panodilbørn” i institutionerne, kunne jeg godt tænke mig at høre hvordan det står til i børnefamilierne derude i det ganske land. 

I forbindelse med børnenes sygedage, hører min kæreste og jeg ofte denne sætning på vores arbejdspladser: Har I ikke nogle bedsteforældre der kan hjælpe? 

.. og nej, vi har ingen bedsteforældre der kan hjælpe. Vi har bedsteforældre, jovist. Vi er faktisk så priviligerede at have dem alle fire endnu. To af dem arbejder endnu, en på tidlig pension og en på seniorpension. 

Men fælles for begge par er, at de lever deres eget liv. Både dem på pension og dem der har et arbejde. De rejser, har hobbyer, har andre børnebørn, som de er der mere for, fordi forældrene der har nogle forskellige udfordringer. Summa summarum er: Nej, vi kan ikke få noget hjælp. Vi kan heller ikke børnene passet, hvis vi skal noget sammen eller hvis vi havde lyst til tosomhed. 

Nå, tilbage til pointen. Som ikke er at man skal finde en reservebedste. For os er det irrelevant, vi har valgt en løsning som gør at barn syg hos os ikke længere er en udfordring. Men jeg læste som sagt en debat og der var mange kommentarer om at man kunne få bedsteforældre til at hjælpe ved barn syg.

Så.. hvem kan det? Kan du? :-)

Vi har ikke så meget hjælp at få, da vi bor langt væk fra familien. Og hvis vi boede tættere tror jeg heller ikke det var muligt med tilstrækkelig hjælp, da de lever deres liv og ikke vil begrænses for meget.