Jeg vil også sige at der også er en masse børn derude der mangler forældre. Det kan man også tage i sine overvejelser. Istedet for at bære en fremmeds barn i maven så kunne man give et forældre løst barn den største gave. I princippet er forskellen “kun” at man gerne vil have oplevelsen af en graviditet.
Jeg tror ikke der findes nogle barnløse par, som ikke tager den slags i deres overvejelser, ligesom jeg samtidig tror at man skal være ekstremt varsom med at betræde den delsvist fordømmende sti, du her egentlig her ligger an til… hvor skulle det egentlig ende, hvis man fortsatte ude af den tangent…
”Man kunne jo egentlig overveje ikke at blive skilt, nu hvor det er godt for børn med samboende forældre … hvis det med skilsmisse ligesom kun handler om ens egen lykke”…
”Man kunne jo egentlig godt overveje at droppe bil og bolig, nu hvor børn i Afrika sulter… hvis det ligesom kun handler om ens egne behov…”
…. osv… osv…
Måske kunne vi nøjes ned at overveje, at det for nogen er en kæmpe sorg og smerte ikke at kunne bære og føde de børn de inderligt ønsker sig. Og at adoption i øvrigt er ekstremt vanskeligt, dyrt og langsommeligt - og kan være forbundet med meget store og komplekse menneskelige omkostninger, også for barnet.
Og om vi andre så har samme prioriteter eller forstår dette behov, det er jo for så vidt sagen uvedkommende.
Kære TS: Jeg ved ikke om jeg nogensinde selv får doneret æg. Efter mange år i fertilitetsbehandling er min krop træt og slidt og bivirkningerne ved æg-stimulering og udtagen er ikke sådan at spøge med. Jeg håber at du får dit ønske opfyldt og din besked giver mig lyst til at bide tænderne sammen 
Anmeld
Citér