Savner spænding

Kastanje skriver:

… men hvad skulle det gavne at TS fortæller om det. Det vil han da ikke sætte pris på at vide? Ts har jo lært sin lektie. Hvem bliver situationen bedre for..? Det lyder jo ikke til at de ellers har trust issues? Og der er da forskel på, i måske pløret tilstand, at kysse kortvarigt med en og fortryde .. end at finde et sted man kan være alene og rive tøjet af hinanden og så have sex. 

Giver ingen mening i mit hoved at fortælle… hvad skulle ideen være..? At såre den anden

Du ved da ikke, om han vil sætte pris på at få det at vide?! Det kan kun han vide.. Jeg ville sætte pris på det.. Husk at alle ikke har samme mening, og derfor tænker jeg, at TS måske ville få bedre svar ved direkte at spørge ham ved at henvise til den her debat.. Især når de i forvejen tit snakker om debatter og synspunkter.. 

Og nej det er ikke for at såre den anden.. Men for nogle af os, ville det såre endnu mere at blive løjet for

Unicorn1 skriver:

Du ved da ikke, om han vil sætte pris på at få det at vide?! Det kan kun han vide.. Jeg ville sætte pris på det.. Husk at alle ikke har samme mening, og derfor tænker jeg, at TS måske ville få bedre svar ved direkte at spørge ham ved at henvise til den her debat.. Især når de i forvejen tit snakker om debatter og synspunkter.. 

Og nej det er ikke for at såre den anden.. Men for nogle af os, ville det såre endnu mere at blive løjet for

Jeg ville netop sætte pris på det! Og ja, sandheden kommer ALTID frem på et tidspunkt, og så er det ilde hørt, at jeg ikke vidste det før, så er tilliden da SLET ikke til at få tilbage, det er et dobbelt trust-issue. Så er det ud på røv og albuer, og det gavner hverken mig, manden, børnene, økonomien man har sammen (hus osv). Så med sandhed kommer man længst.

Er chokket uden lige, over at voksne mennesker har så let omgang med sandheden og det vigtigste på jord - et forpligtigende parforhold... Men man må have hver sin holdning, jeg mener dog, at når man råder folk til at lyve, hvilket er grundlæggende forkert for mig, at så skal man være varsom med at råde til det. Og at dette eksempel netop IKKE er et eksempel på en situation, hvor man bør lyve. 

Til TS:

Men ja, en måde at komme omkring det på, er nemlig den gode ide én kom med, at vise ham samtalen, og simpelthen derigennem hør hans egen holdning. 

1) Det er genialt

2) Du lytter til hans inderste ønske, uden han endda ved det

3) Brug det ønske, og udlev det. Hvis han siger, han ønsker at vide besked, SÅ FORTÆL HAM DET

4) Din straf er skamhed, og den skal ikke mindskes andet end hvad tid og egen selvreflektion kan udbedre- that´s life. Men din partner derimod : Han skal SLET ikke straffes.

Unicorn1 skriver:

Du ved da ikke, om han vil sætte pris på at få det at vide?! Det kan kun han vide.. Jeg ville sætte pris på det.. Husk at alle ikke har samme mening, og derfor tænker jeg, at TS måske ville få bedre svar ved direkte at spørge ham ved at henvise til den her debat.. Især når de i forvejen tit snakker om debatter og synspunkter.. 

Og nej det er ikke for at såre den anden.. Men for nogle af os, ville det såre endnu mere at blive løjet for

Du svarer ikke på hvad det skulle gavne ham, børnene og ts…?

Hun har jo lært lektien og hvad er sandsynligheden for at han finder ud af,at hun har kysset kortvarigt på en. Det lyder som et ellers eksemplarisk forhold. Det skal da ikke ødelægges. 

Men ja holdninger er forskellige … håber blot hun . At tage denne debat op med manden..?? Det ville han da netop gennemskue tænker jeg..

Baby.mamma skriver:

Jeg ville netop sætte pris på det! Og ja, sandheden kommer ALTID frem på et tidspunkt, og så er det ilde hørt, at jeg ikke vidste det før, så er tilliden da SLET ikke til at få tilbage, det er et dobbelt trust-issue. Så er det ud på røv og albuer, og det gavner hverken mig, manden, børnene, økonomien man har sammen (hus osv). Så med sandhed kommer man længst.

Er chokket uden lige, over at voksne mennesker har så let omgang med sandheden og det vigtigste på jord - et forpligtigende parforhold... Men man må have hver sin holdning, jeg mener dog, at når man råder folk til at lyve, hvilket er grundlæggende forkert for mig, at så skal man være varsom med at råde til det. Og at dette eksempel netop IKKE er et eksempel på en situation, hvor man bør lyve. 

 

Til TS:

Men ja, en måde at komme omkring det på, er nemlig den gode ide én kom med, at vise ham samtalen, og simpelthen derigennem hør hans egen holdning. 

1) Det er genialt

2) Du lytter til hans inderste ønske, uden han endda ved det

3) Brug det ønske, og udlev det. Hvis han siger, han ønsker at vide besked, SÅ FORTÆL HAM DET

4) Din straf er skamhed, og den skal ikke mindskes andet end hvad tid og egen selvreflektion kan udbedre- that´s life. Men din partner derimod : Han skal SLET ikke straffes.

Lige præcis!!

Kastanje skriver:

Du svarer ikke på hvad det skulle gavne ham, børnene og ts…?

Hun har jo lært lektien og hvad er sandsynligheden for at han finder ud af,at hun har kysset kortvarigt på en. Det lyder som et ellers eksemplarisk forhold. Det skal da ikke ødelægges. 

Men ja holdninger er forskellige … håber blot hun . At tage denne debat op med manden..?? Det ville han da netop gennemskue tænker jeg..

Der gavner forholdet og manden, at hun ikke lyver for ham og ikke fører ham bag lyset, men at HAN får lov til at høre sandheden og får lov til selv at tage stilling til, om han vil tilgive eller ej.. 

Hvem gavner det at føre sin partner bag lyset og have et forhold baseret på en løgn?

Og hun skriver selv, at de tit snakker om debatter herinde, så nej han vil da ikke gennemskue det.. Jeg spurgte da min mand, hvad han ville - vide det eller ej, baseret den her debat.. Og han troede da ikke, at jeg var utro..  

Baby.mamma skriver:

Jeg ville netop sætte pris på det! Og ja, sandheden kommer ALTID frem på et tidspunkt, og så er det ilde hørt, at jeg ikke vidste det før, så er tilliden da SLET ikke til at få tilbage, det er et dobbelt trust-issue. Så er det ud på røv og albuer, og det gavner hverken mig, manden, børnene, økonomien man har sammen (hus osv). Så med sandhed kommer man længst.

Er chokket uden lige, over at voksne mennesker har så let omgang med sandheden og det vigtigste på jord - et forpligtigende parforhold... Men man må have hver sin holdning, jeg mener dog, at når man råder folk til at lyve, hvilket er grundlæggende forkert for mig, at så skal man være varsom med at råde til det. Og at dette eksempel netop IKKE er et eksempel på en situation, hvor man bør lyve. 

 

Til TS:

Men ja, en måde at komme omkring det på, er nemlig den gode ide én kom med, at vise ham samtalen, og simpelthen derigennem hør hans egen holdning. 

1) Det er genialt

2) Du lytter til hans inderste ønske, uden han endda ved det

3) Brug det ønske, og udlev det. Hvis han siger, han ønsker at vide besked, SÅ FORTÆL HAM DET

4) Din straf er skamhed, og den skal ikke mindskes andet end hvad tid og egen selvreflektion kan udbedre- that´s life. Men din partner derimod : Han skal SLET ikke straffes.

Nej. Sandheden kommer bestemt ikke altid frem på noget tidspunkt. Masser af mennesker lever livet ud uden nogensinde at fortælle deres partner om kys, små forelskelser, kort- eller langvarige sidespring. 

Jeg kender godt følelsen af at mangle spænding. Jeg kom sammen med min mand da jeg var 14 år. Vi har to skønne børn sammen, og jeg elsker ham over alt i verden. Jeg gjorde det samme som dig..Jeg kyssede en anden. Godt nok under en brændert, men det er ingen undskyldning. Jeg tror du straffer dig selv nok, og du fik en øjenåbner om hvad du egentlig ønsker..Jeg går egentlig ikke ind for man holder noget hemmeligt for sin partner, men jeg tror ikke det er værd at ødelægge hans tillid til dig for et kys du inderligt fortryder. Han vil blive såret og altid have det på dig. Jeg gik selv til bekendelse for min mand. Ja det er rart at få af sine skuldre, men har man nu alligevel det? man vil jo altid skamme sig over det man har gjort uanset. I sidste ende gjorde jeg bare min mand utrolig ked af det. Jeg ville i hvert fald gøre op med mig selv om det er det værd. Hvis du slet ikke kan leve med løgnen så fortæl det. Jeg ønsker dig alt det bedste

Det har tit undret mig, at mange unge og yngre mennesker var  så kategoriske - “hvis han nogensinde kysser en anden, bliver han smidt ud”, “én gang utro, altid utro” osv., mens de fleste, jeg kender på min egen alder (godt 50) og ældre, er mere rolige og accepterende omkring, at det kan ske. 

Jeg tror ikke, min generation generelt har en “lavere” moral end yngre generationer. Og tænker jeg tilbage, var jeg nok også selv mere fordømmende omkring emnet i hvert fald som helt ung. Og jeg var helt sikkert mere bange for at blive forladt eller for selv at føle mig nødsaget til at afslutte mit forhold pga. svigtet tillid. 

Jeg tror, at det i høj grad er, som der står i artiklen, jeg linker til: 

“Forskellene blandt de forskellige aldersgrupper er ikke en overraskelse for parterapeut og forfatter Katrine Axholm. Hendes erfaringer med klienter tilsiger hende nemlig, at verden opfattes som mere sort-hvid i de unge år, hvorefter holdningerne blødes op, som årene går.

»Jeg tror, at det handler om modenhed. Når vi bliver ældre, ved vi godt, at der er nogle flere nuancer. For eksempel tror jeg, at de yngre tænker, at de ikke kan bære at gå rundt med en hemmelighed, mens de ældre generationer tænker, at den må de æde, for: »Det betød alligevel ikke noget«.«

Uanset hvad, så er det interessant læsning, synes jeg. 

https://www.berlingske.dk/aok/unge-og-aeldre-danskere-ser-vidt-forskelligt-paa-utroskab

Noni31 skriver:

Jeg kender godt følelsen af at mangle spænding. Jeg kom sammen med min mand da jeg var 14 år. Vi har to skønne børn sammen, og jeg elsker ham over alt i verden. Jeg gjorde det samme som dig..Jeg kyssede en anden. Godt nok under en brændert, men det er ingen undskyldning. Jeg tror du straffer dig selv nok, og du fik en øjenåbner om hvad du egentlig ønsker..Jeg går egentlig ikke ind for man holder noget hemmeligt for sin partner, men jeg tror ikke det er værd at ødelægge hans tillid til dig for et kys du inderligt fortryder. Han vil blive såret og altid have det på dig. Jeg gik selv til bekendelse for min mand. Ja det er rart at få af sine skuldre, men har man nu alligevel det? man vil jo altid skamme sig over det man har gjort uanset. I sidste ende gjorde jeg bare min mand utrolig ked af det. Jeg ville i hvert fald gøre op med mig selv om det er det værd. Hvis du slet ikke kan leve med løgnen så fortæl det. Jeg ønsker dig alt det bedste

Tak. Hvordan gik det dig og din mand? Han blev ked af det, men skabte det konflikter, som ellers ikke havde været der? Blev han mere mistroisk osv.?

Hvordan arbejdede I jer ind på hinanden igen? 

Ja, som jeg har skrevet flere gange, så hader jeg jo mig selv for det jeg har gjort. Jeg ville ønske jeg kunne spole tiden tilbage. Jeg har jo ikke lyst til at gøre min mand ked af det. Jeg har ikke lyst til at ødelægge det gode ægteskab vi i virkeligheden har. Og jeg ved ikke hvad jeg tænkte at jeg ville få ud af et kys.  For inderst inde vidste jeg jo godt at jeg ikke kan få det bedre end jeg har. 

Mor og meget mere skriver:

Det har tit undret mig, at mange unge og yngre mennesker var  så kategoriske - “hvis han nogensinde kysser en anden, bliver han smidt ud”, “én gang utro, altid utro” osv., mens de fleste, jeg kender på min egen alder (godt 50) og ældre, er mere rolige og accepterende omkring, at det kan ske. 

Jeg tror ikke, min generation generelt har en “lavere” moral end yngre generationer. Og tænker jeg tilbage, var jeg nok også selv mere fordømmende omkring emnet i hvert fald som helt ung. Og jeg var helt sikkert mere bange for at blive forladt eller for selv at føle mig nødsaget til at afslutte mit forhold pga. svigtet tillid. 

Jeg tror, at det i høj grad er, som der står i artiklen, jeg linker til: 

“Forskellene blandt de forskellige aldersgrupper er ikke en overraskelse for parterapeut og forfatter Katrine Axholm. Hendes erfaringer med klienter tilsiger hende nemlig, at verden opfattes som mere sort-hvid i de unge år, hvorefter holdningerne blødes op, som årene går.

»Jeg tror, at det handler om modenhed. Når vi bliver ældre, ved vi godt, at der er nogle flere nuancer. For eksempel tror jeg, at de yngre tænker, at de ikke kan bære at gå rundt med en hemmelighed, mens de ældre generationer tænker, at den må de æde, for: »Det betød alligevel ikke noget«.«

Uanset hvad, så er det interessant læsning, synes jeg. 

https://www.berlingske.dk/aok/unge-og-aeldre-danskere-ser-vidt-forskelligt-paa-utroskab

 

Jeg kan godt sætte mig ind i det du skriver. 

Jeg har oplevet kollegaer og bekendte der netop har gjort ende på et forhold, som i min verden, er bagateller. Og det her jeg har gjort er måske ikke en bagatel. Jeg er virkelig ked af det. Men jeg ville også virkelig være ked af, hvis det skulle være årsag til at ende et langt, godt, kærligt og egentlig sundt ægteskab. Men det ville selvfølgelig være den pris jeg betalte hvis jeg fortæller min mand det og han smider mig på porten. 

Men jeg har tænkt og tænkt og tænkt. Og hvis min mand har/havde gjort tilsvarende og har/havde det som jeg har det lige nu. Så tror jeg helst jeg ville være den viden foruden. For jeg tror netop at jeg ville komme til at tillægge det meget mere negativitet end det er og det ville ligge og lure i baghovedet hele tiden.