Savner spænding

øv, kram til dig.
Jeg ville også holde det for mig selv. Det vil ødelægge meget mere, at du fortæller det og bare gøre din mand ked af det.

Du ved, at det var en fejl, som ikke betød noget. Så tillæg det ikke større betydning end det ved at involvere din mand. Så bliver din fejl måske til en krise i dit ægteskab, som går ud over både din mand, dig og jeres børn. Det, synes jeg, er at tillægge din fejltagelse alt for stor betydning og magt. Vi begår trods alt alle store og mindre fejl, som vi må tage på os og lære af, og så komme videre fra. Men det er dig, der har begået en fejl, og de andre i din familie behøver ikke at mærke konsekvenserne, som jeg ser det.

Og så ville jeg også tilgive mig selv og måske også kigge lidt på det positive: Du troede du manglede noget i dit forhold til din mand. Men det viste sig, at du faktisk har det skidegodt og ikke ønsker det anderledes. Og det har du fået bekræftet, så nu står du faktisk mere sikkert end før - du vil din mand og det, I har bygget op sammen, og det lærte du, da du kom til at kysse med en anden. Det er da meget godt.

Ps: Jeg har selv været sammen med min mand i årevis. 15 år, tror jeg. Og kan sagtens genkende det med at man kan mangle spænding osv. Måske skal I snakke om det - uden at inddrage kysset. Men bare en generel snak om, at det nok er meget naturligt. Og hvordan skal I som par forholde jer til det. Det har min mand og jeg snakket meget om. Ikke at vi har en ‘løsning’ - men det er rart at vide, at man forstår hinanden og at følelserne ikke er forbudt.

Anonym skriver:

øv, kram til dig.
Jeg ville også holde det for mig selv. Det vil ødelægge meget mere, at du fortæller det og bare gøre din mand ked af det.

Du ved, at det var en fejl, som ikke betød noget. Så tillæg det ikke større betydning end det ved at involvere din mand. Så bliver din fejl måske til en krise i dit ægteskab, som går ud over både din mand, dig og jeres børn. Det, synes jeg, er at tillægge din fejltagelse alt for stor betydning og magt. Vi begår trods alt alle store og mindre fejl, som vi må tage på os og lære af, og så komme videre fra. Men det er dig, der har begået en fejl, og de andre i din familie behøver ikke at mærke konsekvenserne, som jeg ser det.

Og så ville jeg også tilgive mig selv og måske også kigge lidt på det positive: Du troede du manglede noget i dit forhold til din mand. Men det viste sig, at du faktisk har det skidegodt og ikke ønsker det anderledes. Og det har du fået bekræftet, så nu står du faktisk mere sikkert end før - du vil din mand og det, I har bygget op sammen, og det lærte du, da du kom til at kysse med en anden. Det er da meget godt.

Ps: Jeg har selv været sammen med min mand i årevis. 15 år, tror jeg. Og kan sagtens genkende det med at man kan mangle spænding osv. Måske skal I snakke om det - uden at inddrage kysset. Men bare en generel snak om, at det nok er meget naturligt. Og hvordan skal I som par forholde jer til det. Det har min mand og jeg snakket meget om. Ikke at vi har en ‘løsning’ - men det er rart at vide, at man forstår hinanden og at følelserne ikke er forbudt.

Tak!  Bare tak ! 

Det her er nok en af de største fejl jeg nogensinde har begået. Jeg har også tænkt at det kunne være rart at vi i fællesskab kunne sætte ord på lige netop den følelse. Men jeg ved bare at min mand absolut ikke vil kunne relatere til følelsen. Netop fordi vi har det så godt. 

Jeg er meget splittet må jeg sige. Jeg går virkelig meget ind for sandhed uanset hvad. Også selvom den gør ondt. Så umiddelbart ville jeg selv gerne vide det hvis min kæreste havde kysset med en anden. Sådan så jeg selv kunne bedømme hvorvidt det var noget jeg kunne leve med eller ej. 
omvendt så forstår jeg også de mange kommentarer med at holde det for sig selv når nu der ikke skete mere og du ved at det aldrig kommer til at ske igen. 
så kan faktisk ikk sige hvad jeg syntes du skulle gøre. Synes du skal følge din mavefornemmelse og gøre hvad du føler er det rigtige  

øv en træls situation. Kram til dig.

Jeg havde 100% fortalt ham det. Jeg ville simpelthen ikke kunne gå med den sandhed alene og leve i en løgn. Jeg ville også selv vide hvis han gjorde det. Det andet er ikke autentisk 

Det kunne så starte en samtale omkring hvad dine behov er og hvad du savner :-) 

skam er noget forfærdeligt noget som vi mennesker ikke får noget ud af. I stedet se på hvad er det præcis du savner? Når vi søger noget udefra os selv (spænding fx) er det tit noget i vores indre. Et hul vi forsøger at fylde ud. Måske er der nye ting du gerne vil i livet? 

Det nytter ikke noget at dunke dig selv i hovedet. Du troede græsset var grønnere på den anden side og lavede en fejl. Ok, du har lært af det nu. Spørgsmålet er hvordan du vil (evt sammen med din mand) håndtere det næste gang du får følelsen af du trænger til noget nyt og spændende. 

i forhold til at fortælle det eller ej, er det vigtigt du mærker inde i dig selv hvad der er rigtigt for dig og ikke hvad vi skriver her. Jeg kender mig selv nok til jeg ikke ville kunne leve med den viden, ville føle jeg løj hver dag overfor min mand. Men andre har et andet syn på det. Intet er rigtig eller forkert og kun du kender dig og jeres ægteskab. 

Tak for alle jeres svar! De er gode og der er noget tænke/reflektere over. 

For jeg har det elendigt og noget i mig har mest lyst til at fortælle min mand det, men jeg kan også sagtens se det fra nogle af de synspunkter I er kommet med. 

Jeg kan ikke sige hvad det præcis er jeg synes jeg mangler. Jeg har ikke haft denne følelse før. Og som tidligere skrevet, har jeg ikke grund til at mangle noget. Generelt taler vi rigtig godt sammen og er gode til at sætte ord på følelser og behov. 

Jeg er helt med på at det ene og alene er mig der kan tage beslutningen om, om jeg skal fortælle min mand det eller ej. Men det er så svært. 

Jeg ville fortælle det, og ville også selv gerne vide det, hvis det var min mand, der var utro.. 

For ærligt så er det altså en mega stor fejl (selvom andre siger det modsatte).. Ikke selve kysset, men at du har brudt din mands tillid.. Og for mig er det vigtigere, at man kommer og siger det, end man fortsætter den her mistillid og løgn.. For hvordan vil han ikke have det, hvis han om 5 år finder ud af det selv? JEG ville blive skilt omgående, da jeg ikke synes, at man har løgne og hemmeligheder i et forhold.. Jeg ville ikke engang prøve at tilgive ham, for hvis man tillægger den tillid (og fejlen aka kysset) så lidt betydning, at man uden de store problemer kan gå med det selv og have et velfungerende forhold, så betyder partneren bare ikke nok for en (er min mening).. 

Og det ville være et langt større tillidsbrud at min mand holdt sådan noget hemmeligt for mig, end selve akten i sig selv.. 

Og desuden bliver sådanne ting stort set aldrig hemmelige resten af livet.. De fleste skal nok finde ud af det på et eller andet tidspunkt.. Altså jeg har ikke engang kunne holde det hemmeligt for mine forældre, at jeg blev voldtaget som teenager, fordi jeg måske på et tidspunkt har snakket i søvne.. Så hvad nu hvis du også en dag snakker i søvne? Eller en anden part fortæller din mand det? Skal jeres forhold være baseret på løgn og mistillid, eller ærlighed og tillid? Sådan ser jeg det 

Unicorn1 skriver:

Jeg ville fortælle det, og ville også selv gerne vide det, hvis det var min mand, der var utro.. 

For ærligt så er det altså en mega stor fejl (selvom andre siger det modsatte).. Ikke selve kysset, men at du har brudt din mands tillid.. Og for mig er det vigtigere, at man kommer og siger det, end man fortsætter den her mistillid og løgn.. For hvordan vil han ikke have det, hvis han om 5 år finder ud af det selv? JEG ville blive skilt omgående, da jeg ikke synes, at man har løgne og hemmeligheder i et forhold.. Jeg ville ikke engang prøve at tilgive ham, for hvis man tillægger den tillid (og fejlen aka kysset) så lidt betydning, at man uden de store problemer kan gå med det selv og have et velfungerende forhold, så betyder partneren bare ikke nok for en (er min mening).. 

Og det ville være et langt større tillidsbrud at min mand holdt sådan noget hemmeligt for mig, end selve akten i sig selv.. 

Og desuden bliver sådanne ting stort set aldrig hemmelige resten af livet.. De fleste skal nok finde ud af det på et eller andet tidspunkt.. Altså jeg har ikke engang kunne holde det hemmeligt for mine forældre, at jeg blev voldtaget som teenager, fordi jeg måske på et tidspunkt har snakket i søvne.. Så hvad nu hvis du også en dag snakker i søvne? Eller en anden part fortæller din mand det? Skal jeres forhold være baseret på løgn og mistillid, eller ærlighed og tillid? Sådan ser jeg det 

Hvordan ville du fortælle det? Og hvordan ville du modtage det, hvis det var din mand? 

Ville du tro på det KUN var ET kys? Ville du tro på at han oprigtigt havde fortrudt det og virkelig var ked af det og der ingen følelser var i det? Ville du være villig til at arbejde på at genskabe tilliden? 
Og ville du tro på det ALDRIG ville gentage sig?

Jeg forstår til fulde dit svar. Og jeg er netop så splittet fordi vi jo normaltvis ALDRIG har hemmeligheder for hinanden. 

Jeg tror så ikke på at han på et tidspunkt finder ud af det, uden jeg fortæller det. Tale i søvne gør jeg rimelig ofte, det er han vant til og det og de er ikke altid det har været i småtingsafdelingen. 

Jeg er enig med flere af de andre i at det ikke skal siges. Det afgørende for mig er at du selv erkender fejlen og ved med sikkerhed det ikke sker igen. Hvis min kone havde gjort noget tilsvarende og fortalte mig det, så ville det plante en nagende tvivl jeg ville have svært ved at slippe uanset hvor meget vi så arbejdede på det. 

Hvis jeg alligevel fandt ud af det flere år senere, så tror jeg faktisk jeg ville have forståelse for argumentet om at det ville have skadet mere end gavnet at fortælle mig det. Hvis det var en ting som havde gentaget sig så er det naturligvis en helt anden sag.

Anonym skriver:

Hvordan ville du fortælle det? Og hvordan ville du modtage det, hvis det var din mand? 

Ville du tro på det KUN var ET kys? Ville du tro på at han oprigtigt havde fortrudt det og virkelig var ked af det og der ingen følelser var i det? Ville du være villig til at arbejde på at genskabe tilliden? 
Og ville du tro på det ALDRIG ville gentage sig?

Jeg forstår til fulde dit svar. Og jeg er netop så splittet fordi vi jo normaltvis ALDRIG har hemmeligheder for hinanden. 

Jeg tror så ikke på at han på et tidspunkt finder ud af det, uden jeg fortæller det. Tale i søvne gør jeg rimelig ofte, det er han vant til og det og de er ikke altid det har været i småtingsafdelingen. 

Altså jeg har før været 3 kærester utro, og nej dem har jeg aldrig fortalt det til.. Men jeg slog op med dem ret hurtigt derefter.. Bare for at sige, at jeg bestemt ikke er nogen hellig person, der ikke kan dumme mig.. 

Men hvis det var min mand, der havde kysset med en anden, så ville jeg vide det så hurtigt som muligt.. For jo hurtigere, han fortæller mig det, jo hurtigere viser det mig, at han mener, jeg fortjener sandheden.. Det er step 1 til at få tilliden tilbage.. 

Step 2 er, at jeg ville have, at han fortalte mig ALT! At han satte sig ned med mig en aften og var klar til at snakke indtil jeg ikke ville mere.. At han var klar til at snakke til den lyse morgen, hvis det var dét, jeg havde brug for - altså at han fx ikke fokuserede på, at han havde behov for at sove, fordi han var træt og så lade mig sidde med mine tanker selv...Og at han var ærlig omkring alle detaljer.. Hvem det var, hvor henne, hvorfor, hvor lang tid kysset tog, om det var med tunge eller ej osv. Alle spørgsmål jeg havde til ham.. 

Og step 3 ville være, at han skulle virke angerfuld og VISE, at han godt vidste, at han havde dummet sig.. Altså ikke holde noget hemmeligt.. Vise sin telefon, når jeg havde brug for at se den.. Fortælle hvor han var og hvem han var sammen med, når jeg ville vide det.. Og snakke om det UDEN at blive sur/irriteret på mig, når JEG ville snakke om det.. Og hvis det fx var en kollega, så ville jeg nok forvente, at han fandt et andet arbejde.. Og jo så ville jeg faktisk også forvente, at han forkælede mig og havde fokus på mig det næste lange stykke tid.. Ikke fordi forkælelse gør op for det, men fordi det for mig viser, at han så rent faktisk VIL mig.. At han ikke bare er ligeglad med mig eller ligeglad med at gøre mig glad.. Men at chokoladen fra Brugsen måske viser, at han tænker lidt oftere på mig, og det ville jeg bestemt have brug for at vide/mærke, at han gjorde, hvis jeg skulle tilgive ham (min måde at vise kærlighed på er via gaver, men brug den måde, din mand viser kærlighed på.. For det viser ham, at du tænker på ham)..

Alt det ville forhåbentlig med tiden gøre, at jeg til sidst kunne tilgive ham og stole på ham.. Og stole på, at det kun var et kys, og at det aldrig ville ske igen.. Og ja jeg ville bestemt arbejde på at genvinde tilliden.. Men kun hvis han fortalte mig det så hurtigt som muligt.. Hvis han derimod holdt det hemmeligt, så ville jeg som sagt ikke engang prøve at arbejde på det.. 

Men er du i tvivl, om han vil vide det, så kan du jo i aften sige "jeg har læst den her debat/brevkasse (og så henvise til dit eget opslag), og hvad ville du? Ville du helst vide det eller ville du have, at jeg/man holdt sin mund".. Altså jeg snakker tit med manden om debatterne herinde, og fra det lære vi hinanden bedre at kende