Savner spænding

Mor og meget mere skriver:

Det har tit undret mig, at mange unge og yngre mennesker var  så kategoriske - “hvis han nogensinde kysser en anden, bliver han smidt ud”, “én gang utro, altid utro” osv., mens de fleste, jeg kender på min egen alder (godt 50) og ældre, er mere rolige og accepterende omkring, at det kan ske. 

Jeg tror ikke, min generation generelt har en “lavere” moral end yngre generationer. Og tænker jeg tilbage, var jeg nok også selv mere fordømmende omkring emnet i hvert fald som helt ung. Og jeg var helt sikkert mere bange for at blive forladt eller for selv at føle mig nødsaget til at afslutte mit forhold pga. svigtet tillid. 

Jeg tror, at det i høj grad er, som der står i artiklen, jeg linker til: 

“Forskellene blandt de forskellige aldersgrupper er ikke en overraskelse for parterapeut og forfatter Katrine Axholm. Hendes erfaringer med klienter tilsiger hende nemlig, at verden opfattes som mere sort-hvid i de unge år, hvorefter holdningerne blødes op, som årene går.

»Jeg tror, at det handler om modenhed. Når vi bliver ældre, ved vi godt, at der er nogle flere nuancer. For eksempel tror jeg, at de yngre tænker, at de ikke kan bære at gå rundt med en hemmelighed, mens de ældre generationer tænker, at den må de æde, for: »Det betød alligevel ikke noget«.«

Uanset hvad, så er det interessant læsning, synes jeg. 

https://www.berlingske.dk/aok/unge-og-aeldre-danskere-ser-vidt-forskelligt-paa-utroskab

 

Jeg tror, at man ser lidt mere nuanceret og rummeligt på ting, som man bliver ældre, nu er jeg godt nok kun 38. Men jeg tænker, at man vejer tingene op. Hvis man generelt er et harmonisk par med gensidig respekt og fælles mål og interesser, virker det også helt skørt på mig, at man vil begynde at sælge hus og bil og dele børn op osv blot fordi man måske har haft et sidespring. Jeg tænker lidt på det med "I medgang og modgang" - ikke ment som at man skal blive sammen til "døden jer skiller" nødvendigvis. Men ind imellem vil man som ægtepar møde modgang, stress på jobbet, sygdom, umulige børn, kedsomhed, lavvande i sexlivet osv osv, og i de perioder kan den ene eller den anden føle sig fristet af andre mennesker. Måske bliver man smigret, fordi nogen viser interesser eller måde har man brug for en lille virkelighedsflugt uden, at man af den grund elsker sin ægtefælle mindre. 

Og så får jeg lyst til at tage fat i den talemåde "én gang utro, altid utro". Det er simpelthen ikke rigtigt. Der kan være mange grunde til at være utro, man kan være i tvivl lige som ts, og så netop fortryde/lære sin lektie og aldrig være utro igen. Man kan også være utro, fordi man er i et ulykkeligt forhold, men mangler modet til at blive skilt. Når man så kommer ud af det ulykkelige forhold og ind i et, der er mere rigtigt for én, ville man måske aldrig drømme om at være utro igen.

Unicorn1 skriver:

Der gavner forholdet og manden, at hun ikke lyver for ham og ikke fører ham bag lyset, men at HAN får lov til at høre sandheden og får lov til selv at tage stilling til, om han vil tilgive eller ej.. 

Hvem gavner det at føre sin partner bag lyset og have et forhold baseret på en løgn?

Og hun skriver selv, at de tit snakker om debatter herinde, så nej han vil da ikke gennemskue det.. Jeg spurgte da min mand, hvad han ville - vide det eller ej, baseret den her debat.. Og han troede da ikke, at jeg var utro..  

Men altid ufiltrret sandhed (=ellers lyver man jo), er blot unuanceret i min verden. Jeg siger da heller ikke altid sandheden til veninder, familie osv. hvis alt er ufiltreret og uden omsvøb resultere det ofres i at man sårer folk. I princippet er det jo heller ikke en løgn. Hun benægter jo ikke noget. Men igen - hvorfor fortælle det? 
Nu sårer jeg dig og så skal vi prøve efterfølgende at  samle op. … hvis hun angrer gør hun det jo ikke igen. Og sandheden kommer da sjældent frem..? Hvis det kun drejer sig om et kys. Med mindre det var midt på Algade.

Unicorn1 skriver:

Du ved da ikke, om han vil sætte pris på at få det at vide?! Det kan kun han vide.. Jeg ville sætte pris på det.. Husk at alle ikke har samme mening, og derfor tænker jeg, at TS måske ville få bedre svar ved direkte at spørge ham ved at henvise til den her debat.. Især når de i forvejen tit snakker om debatter og synspunkter.. 

Og nej det er ikke for at såre den anden.. Men for nogle af os, ville det såre endnu mere at blive løjet for

Men hvis din mand kender din holdning, at du straks ville slå op på grund af et kys, er han vel endnu mindre motiveret for at fortælle dig det, hvis han nu gerne vil beholde dig og jeres familie? 

Ja jeg ved godt, at der findes mennesker, der er notorisk utro, som bare ikke kan sige nej til spændingen, opmærksomheden eller hvad de nu får ud af det, men det er jo slet, slet ikke det, der er tilfældet i denne debat. 

Kontrast skriver:

Men hvis din mand kender din holdning, at du straks ville slå op på grund af et kys, er han vel endnu mindre motiveret for at fortælle dig det, hvis han nu gerne vil beholde dig og jeres familie? 

Hvem siger, at jeg vil slå op pga. et kys? Det siger jeg ikke, så vær sød at læse, hvad jeg skriver.. 

Men jeg er blevet løjet for og ting er blevet holdt hemmelige hele mit liv, og det har netop gjort skade på mig.. Derfor vil jeg have den ufiltrede sandhed hele vejen igennem hos min mand.. Nej jeg er ligeglad med, at han kommer med en hvid løgn, om at han har spist kage på arbejdet, selvom han prøver at tabe sig.. Men når det involverer mig eller alvorlige ting, så vil jeg have sandheden.. Og det er vi jo åbenbart flere, der gerne vil have..  Hvorfor kan du ikke bare acceptere det? Og hvad nu hvis TS mand også vil have sandheden? Fortjener han den ikke? I tager valget fra ham.. I fortæller TS, at hun for gud skyld ikke skal sige noget, så nu vil hun måske ikke engang snakke hypotetisk med sin mand omkring det her.. Så han har ingen chance for at kontrollere sit eget liv mht. det her.. Det synes jeg faktisk ikke er fair overfor ham.. 

Og desuden hvis et kys virkelig betyder så lidt for jer, så ville I vel heller ikke have noget imod, at jeres partnere gjorde det?! Hvis det betyder så lidt, hvad er der så galt i, at hendes mand får sandheden at vide? Hvis det betyder SÅ lidt, så vil det vel heller ikke såre så meget.. Eller er det bare nemmere at holde det hemmeligt for at dække egen røv?!

Kontrast skriver:

Men hvis din mand kender din holdning, at du straks ville slå op på grund af et kys, er han vel endnu mindre motiveret for at fortælle dig det, hvis han nu gerne vil beholde dig og jeres familie? 

Og nej jeg vil ikke slå op med ham, hvis han kyssede en.. Muligvis ikke engang, hvis han gik i seng med en i en brandert.. Men jeg vil stadig gerne vide sandheden.. Ingen grund til at bryde min tillid to gange 

Unicorn1 skriver:

Hvem siger, at jeg vil slå op pga. et kys? Det siger jeg ikke, så vær sød at læse, hvad jeg skriver.. 

Men jeg er blevet løjet for og ting er blevet holdt hemmelige hele mit liv, og det har netop gjort skade på mig.. Derfor vil jeg have den ufiltrede sandhed hele vejen igennem hos min mand.. Nej jeg er ligeglad med, at han kommer med en hvid løgn, om at han har spist kage på arbejdet, selvom han prøver at tabe sig.. Men når det involverer mig eller alvorlige ting, så vil jeg have sandheden.. Og det er vi jo åbenbart flere, der gerne vil have..  Hvorfor kan du ikke bare acceptere det? Og hvad nu hvis TS mand også vil have sandheden? Fortjener han den ikke? I tager valget fra ham.. I fortæller TS, at hun for gud skyld ikke skal sige noget, så nu vil hun måske ikke engang snakke hypotetisk med sin mand omkring det her.. Så han har ingen chance for at kontrollere sit eget liv mht. det her.. Det synes jeg faktisk ikke er fair overfor ham.. 

Og desuden hvis et kys virkelig betyder så lidt for jer, så ville I vel heller ikke have noget imod, at jeres partnere gjorde det?! Hvis det betyder så lidt, hvad er der så galt i, at hendes mand får sandheden at vide? Hvis det betyder SÅ lidt, så vil det vel heller ikke såre så meget.. Eller er det bare nemmere at holde det hemmeligt for at dække egen røv?!

Jeg tror også du læser ting som folk ikke skriver. Jeg er tilhænger af at TS ikke siger det, men det er bestemt ikke fordi jeg synes et kys er en lille ting. Det er da bestemt en ting, men i min optik er skaden ved at ville sige det langt større end fortielsen.

Og jeg synes heller ikke det nemmeste er at sige det. For mange tror jeg det tynger lige så meget at gå med den dårlige samvittighed for sig selv. Men det er en byrde man må bære synes jeg når situationen er som TS har beskrevet den.

IenFart skriver:

Jeg tror også du læser ting som folk ikke skriver. Jeg er tilhænger af at TS ikke siger det, men det er bestemt ikke fordi jeg synes et kys er en lille ting. Det er da bestemt en ting, men i min optik er skaden ved at ville sige det langt større end fortielsen.

Og jeg synes heller ikke det nemmeste er at sige det. For mange tror jeg det tynger lige så meget at gå med den dårlige samvittighed for sig selv. Men det er en byrde man må bære synes jeg når situationen er som TS har beskrevet den.

Kontrast siger selv på side 3, at et kys ikke er så vigtigt.. Det er da at sige, at et kys er en lille ting..Og flere andre skriver også, at det ikke er særlig slemt osv. 

Men hvad er der galt i, at TS hypotetisk spørger sin mand, hvad han ville foretrække, når det ofte er sådanne samtaler, de har? Hvorfor så råde/indirekte overtale TS til ikke at spørge ved fx at sige, at hendes mand så bestemt lurer sandheden? 

Da jeg var yngre, tænkte jeg utroskab = automatisk dealbreaker. Det gør jeg ikke længere.

Men hvis min mand kyssede en anden, ville jeg stadig gerne vide det. Ikke for at gøre en ende på forholdet men fordi det kunne være et tegn på, at der var noget, vi skulle arbejde på i vores forhold. 

Anonym skriver:

Tak. Hvordan gik det dig og din mand? Han blev ked af det, men skabte det konflikter, som ellers ikke havde været der? Blev han mere mistroisk osv.?

Hvordan arbejdede I jer ind på hinanden igen? 

Ja, som jeg har skrevet flere gange, så hader jeg jo mig selv for det jeg har gjort. Jeg ville ønske jeg kunne spole tiden tilbage. Jeg har jo ikke lyst til at gøre min mand ked af det. Jeg har ikke lyst til at ødelægge det gode ægteskab vi i virkeligheden har. Og jeg ved ikke hvad jeg tænkte at jeg ville få ud af et kys.  For inderst inde vidste jeg jo godt at jeg ikke kan få det bedre end jeg har. 

 

Vi er stadig sammen. Han blev selvfølgelig ked af det. Det er klart. Det ville jeg også blive. Han skulle have noget luft og jeg var pisse bange for at miste ham, men det var min egen skyld. Jeg gav ham alt det rum han havde brug for. Faktisk sagde han til mig at han ville ønske jeg ikke havde sagt det fordi tanken gjorde ham så ked af det. Vi fik snakket om det hele og jeg fik gjort klart at jeg fortrød meget. I et lang stykke tid havde han det svært hvis jeg skulle i byen uden ham. Forståeligt!  I dag 5 år efter er det egentlig som om det er glemt men jeg får stadig dårlig samvittighed når jeg tænker på det. Min mand har tilgivet mig for længst og vi har der godt i dag. Jeg tror for mit vedkommende var det nok fordi vi mødte hinanden så tidligt. Jeg ville ønske vi havde mødtes senere så jeg kunne prøve lidt mere. Har aldrig været sammen med andre end ham og jeg tror det var det der gjorde mig nysgerrig. Men jeg lærte jo at sætte pris på det jeg har og finde ud af hvor meget jeg egentlig elsker ham så det har jo ikke kun været skidt selvom det er en hård måde at finde ud af det på ☺️