Juleaften 2022

Anonym skriver:

Min kæreste, datter og jeg skal som det ser ud nu, holde juleaften hos hans søster. Vores plan var kun at give gaver til børnene, da det løber meget hurtigt op, hvis alle de  voksne også skal give hinanden gaver. (jeg er gået ned i løn og de månedlige udgifter er desværre kun bliver større). Da julen skal holde hos hans søster, vil hun rigtig gerne have at vi respekterer hendes måde at holde jul på, det vil sige at vi skal give gaver til børnene og de voksne. Min kæreste og hans søster har diskuteret frem og tilbage om hvorvidt at de voksne skal være på gaver og nåede ikke til enighed, da hun mener at hun skal bestemme det, da hun er værten og det er en god ting at lære sine børn at give. 

Jeg ved at hans søster tror at det er pga. mig at hendes bror ikke vil være på gave med de voksne, og derfor har jeg sagt at vi nok skal være på gave med alle, da jeg mener at julen også handler om at gå på kompromiser og imødekomme hinandens traditioner. Nu har min kæreste lavet en ønskeliste og den er selvfølgelig ikke helt så god, da det kun er noget man kan købe online og hun støtter åbenbart kun fysiske butikker og derfor har hun efterspurgt andre ønsker. Jeg blev ret irreteret og skrev at de altså ikke behøvede at købe noget til ham hvis det var for besværligt og han skrev at hun kunne købe det der var på listen eller lade helt være. Hans familie synes at vi var ret lede og fik sagt at det selvfølgelig ikke var hensigten, og hun bare kan købe det hun har lyst til. 

Mit spørgsmål er nu om det virkelig kan passe at det er værten der skal bestemme alt juleaften, eller er min kæreste og jeg bare helt galt på den og tænker for meget på os selv? 

Håber at der er nogle der har nogle gode råd.

Har I fortalt lige ud, at jeres modvilje over for, at de voksne giver gaver til hinanden, skyldes økonomiske forhold? For hvis hun tror, det kun er et spørgsmål om forskellige holdninger og ikke om jeres økonomi, er det måske okay at udfordre holdningen - men hvis hun derimod ved, at I sidder stramt i det, burde hun i den grad have en grim smag i munden ved at påtvinge jer ekstra udgifter. Så langt burde hun også selv kunne tænke, men er hun ikke i stand til det, ville et ærligt “Det har vi altså dårligt råd til” forhåbentlig ændre hendes indstilling. 

Mht. gaveønsker, så kører hun den for langt ud. Det er meget fint at ønske at støtte lokalt, men det kan man ikke forlange af andre, at de indretter deres ønsker efter. 

Jeg ville tage tyren ved hornene og få talt tingene igennem - ikke igennem skiftlige beskeder, som kan tolkes og mistolkes, men ansigt til ansigt. Stemningen juleaften bliver ikke god med alle de forviklinger og uenigheder, og kan I ikke nå hinanden og få en fælles forståelse, er det måske bedre at tilbringe aftenen hver for sig. 

Jesus en kælling

Selvfølgelig bestemmer I selv om, I giver gaver. Der er mange som er presset på økonomien. At hun så ikke vil bruge jeres ønskeliste, er så endnu mere komisk. De kan da bare finde de ønsker, I har i en fysik butik. Det er vel næppe ting der KUN finde online..? Hun lyder meget idealistisk - “jeg har en ide og den er vigtig for mig  ..ergo skal alle mene det samme som mig og følge den overbevisning. “ hendes overbevisninger er at alle skal have gaver og sådan er en rigtig jul, og at man kun skal købe i fysiske butikker. Hvis ønskerne ikke er gode nok så kan hun købe noget andet i en butik.

Hvad med gaver fra jer… vil hun så heller ikke modtage online købte gaver..?

Jeg ville trække mig tilbage og lade din mand håndtere situationen. Han skal sige til dem, at man altså ikke er led fordi man ikke bare danser efter søster fløjtesang. Det er ledt at bede folk gældsætte sig fordi “hun siger det”. Hun skal heller ikke bestemme om I spiser vegansk eller shopper online…. Eller køber peberfrugter der ikke er økologiske..?? Det bestemmer man altså heldigvis selv.

Mor og meget mere skriver:

Har I fortalt lige ud, at jeres modvilje over for, at de voksne giver gaver til hinanden, skyldes økonomiske forhold? For hvis hun tror, det kun er et spørgsmål om forskellige holdninger og ikke om jeres økonomi, er det måske okay at udfordre holdningen - men hvis hun derimod ved, at I sidder stramt i det, burde hun i den grad have en grim smag i munden ved at påtvinge jer ekstra udgifter. Så langt burde hun også selv kunne tænke, men er hun ikke i stand til det, ville et ærligt “Det har vi altså dårligt råd til” forhåbentlig ændre hendes indstilling. 

Mht. gaveønsker, så kører hun den for langt ud. Det er meget fint at ønske at støtte lokalt, men det kan man ikke forlange af andre, at de indretter deres ønsker efter. 

Jeg ville tage tyren ved hornene og få talt tingene igennem - ikke igennem skiftlige beskeder, som kan tolkes og mistolkes, men ansigt til ansigt. Stemningen juleaften bliver ikke god med alle de forviklinger og uenigheder, og kan I ikke nå hinanden og få en fælles forståelse, er det måske bedre at tilbringe aftenen hver for sig. 

Vi har ikke sagt at det handler om økonomi, da hans søster har sagt allerede i nov at de ikke havde særlig mange penge. De andre i familien fortalte min kæreste og jeg sidste år at de synes at det var mange penge de skulle af med i gaver fordi søsteren gerne ville at alle de voksne også giver til hinanden og det er altid hjemme hos hende, da de har børn og derfor mest plads. Jeg ved at de andre ikke har den største indtægt og derfor er vi jo egentlig nok dem med den bedste økonomi. Så jeg får lidt dårlig samvittighed over det. De andre plejer bare at låne penge indbydes så de har råd til det. Men vi har bare forskellige syn og tilgang til penge og hvad der er vigtigst. Desuden skal vi også give penge til mad (hvilket er fint) og pakkeleg. Jeg har termin i starten af det nye år, og derfor kunne det da være rart at man har lidt penge til uforudsigelige ting. 

Anonym skriver:

Vi har ikke sagt at det handler om økonomi, da hans søster har sagt allerede i nov at de ikke havde særlig mange penge. De andre i familien fortalte min kæreste og jeg sidste år at de synes at det var mange penge de skulle af med i gaver fordi søsteren gerne ville at alle de voksne også giver til hinanden og det er altid hjemme hos hende, da de har børn og derfor mest plads. Jeg ved at de andre ikke har den største indtægt og derfor er vi jo egentlig nok dem med den bedste økonomi. Så jeg får lidt dårlig samvittighed over det. De andre plejer bare at låne penge indbydes så de har råd til det. Men vi har bare forskellige syn og tilgang til penge og hvad der er vigtigst. Desuden skal vi også give penge til mad (hvilket er fint) og pakkeleg. Jeg har termin i starten af det nye år, og derfor kunne det da være rart at man har lidt penge til uforudsigelige ting. 

Ej nejnej det er jo helt off! Man skal da ikke låne penge for at kunne give gaver!

Skynd jer for guds skyld at sætte foden ned. Måske jeres eksempel gør at de andre tør åbne mundennog også sige fra? Måske gør i faktisk hele familien en tjeneste

Det er så forkert… Hun virker som en dame der styrer hele familien. Jeg synes at din kæreste (ikke dig) skal tale med forældrene/ de andre gæster fra familien og så komme med en fælles udmelding om , at det faktisk er lidt for stramt mht at give voksen gaver. Man skal IKKE låne for at kunne give gaver . Shit altså. Får helt ondt i maven. Nogen har behov for st sætte foden ned i forhold til den dame. Måske forældrene og broren i fælleskab. Ikke dig - for så er du hurtigt “den onde”.

Det mest vanvittige i historien lyder til at være at I allesammen retter ind efter damens vrangforestilling om at skulle bestemme over andres gaver, fordi hun lægger hus til. Hun ville ligefrem også bestemme hvad der ønskes og hvor det købes - det lyder HELT dysfunktionelt!

I øvrigt er jeg dybt uenig I at I behøver at redegøre for jeres økonomi for at forsvare og forklare jeres valg omkring gavegivningen. I skylder ingen forklaringer - blot en kærlig og klar udmelding om hvordan I gør hos jer, som i øvrigt ikke står til langt forhandlinger. Sætningen “nej tak” er en rigeligt fuld sætning…. og rigtig god at øve jer i inden I om lidt står som nybagte forældre med en baby i en tilsyneladende ret grænseoverskridende familie… 

Anonym skriver:

Vi har ikke sagt at det handler om økonomi, da hans søster har sagt allerede i nov at de ikke havde særlig mange penge. De andre i familien fortalte min kæreste og jeg sidste år at de synes at det var mange penge de skulle af med i gaver fordi søsteren gerne ville at alle de voksne også giver til hinanden og det er altid hjemme hos hende, da de har børn og derfor mest plads. Jeg ved at de andre ikke har den største indtægt og derfor er vi jo egentlig nok dem med den bedste økonomi. Så jeg får lidt dårlig samvittighed over det. De andre plejer bare at låne penge indbydes så de har råd til det. Men vi har bare forskellige syn og tilgang til penge og hvad der er vigtigst. Desuden skal vi også give penge til mad (hvilket er fint) og pakkeleg. Jeg har termin i starten af det nye år, og derfor kunne det da være rart at man har lidt penge til uforudsigelige ting. 

Der må da siges fra. 

Man skal da ikke låne for at købe gaver hvert år, det er da helt gak gak. 

Har i snakket med resten af familien?

Man kan jo gøre at man køber til en voksen hver, så får alle en gave..

Hun skal jo ikke bestemme alt

StortOgSmåt skriver:

Det mest vanvittige i historien lyder til at være at I allesammen retter ind efter damens vrangforestilling om at skulle bestemme over andres gaver, fordi hun lægger hus til. Hun ville ligefrem også bestemme hvad der ønskes og hvor det købes - det lyder HELT dysfunktionelt!

I øvrigt er jeg dybt uenig I at I behøver at redegøre for jeres økonomi for at forsvare og forklare jeres valg omkring gavegivningen. I skylder ingen forklaringer - blot en kærlig og klar udmelding om hvordan I gør hos jer, som i øvrigt ikke står til langt forhandlinger. Sætningen “nej tak” er en rigeligt fuld sætning…. og rigtig god at øve jer i inden I om lidt står som nybagte forældre med en baby i en tilsyneladende ret grænseoverskridende familie… 

Jeg er egentlig ikke uenig i, at de ikke behøver at forklare, at økonomien gør det svært/ærgerligt at bruge penge på voksengaver. Jeg tænker bare, det kunne give stof til eftertanke hos en insisterende søster, at hendes krav faktisk giver et reelt problem for andre. Og så synes jeg helt generelt, det er ærgerligt, at økonomiske udfordringer er tabu og forbundet med skam. Især virker det helt skørt, når søsteren selv har få midler, og i mine øjne ville det være både befriende og give anledning til refleksion, hvis nogen satte ord på. 
Selvfølgelig er et “Nej tak” en klar udmelding, som bør respekteres. Men det bliver den anden part ikke klogere af, og det kan give anledning til fejlagtige gisninger om, hvad der ligger bag. Den ene part siger “Ja tak!”, den anden svarer “Nej tak!” - måske kunne begge parter blive klogere igennem dialog? 

Jeg har selv som yngre oplevet det som en befrielse at sige til familie og andre, der i forskellige sammenhænge satte høje økonomiske standarder, som forpligtede os ud over det rimelige, at “det har vi altså ikke råd til”. Det gav tydeligt stof til eftertanke hos en snæversynet og/eller privilegieblind modpart. 

BAE skriver:

Der må da siges fra. 

Man skal da ikke låne for at købe gaver hvert år, det er da helt gak gak. 

Har i snakket med resten af familien?

Man kan jo gøre at man køber til en voksen hver, så får alle en gave..

Hun skal jo ikke bestemme alt

De andre er på hendes side. Ja det kunne være en rigtig god løsning, ville jeg synes, da vi alle så imødekommer hinanden ønsker. Dette er dog ikke en løsning, da hun gerne vil lære hendes børn værdien og glæden ved at give andre gaver, og så siger hun at det betyder ret meget for hendes børn på 7 og 4 år at få lov til.

Vi synes det er ret svært at argumentere imod

Lige en lille update herfra. Vi har snakket om hele situationen min kæreste og jeg, og vi er blevet enige om at vi holder jul hjemme.

Han skriver en besked til hende at vi holder jul hjemme. Han vil ikke skrive nogle begrundelse for det, blot at vi synes at det er nemmest og da jeg skal arbejde d. 23 og ham d. 27. Dec. Og da jeg er gravid er det lidt hårdt for mig med alt det ræs frem og tilbage. Vi er stadig er på gaver med alle og derfor kan han komme forbi med dem i næste weekend. Og ikke mere snak om det. 

Jeg derimod kan ikke helt finde ud af om det er en fair måde at gøre det på, jeg synes måske han skal ringe og tage snakken med hende, og sige at vi accepterer deres måde at holde jul på, men er ikke interesseret i alt det gave ræs imellem de voksne. Vi imødekommer hendes ønske om at alle er på gaver med hinanden i år men det bliver uden os juleaften.

Men måske der er en bedre og mere ukompliceret måde at gøre det på?