Hvor tit skændes I?

Anonym skriver:

Jeg forstår godt din pointe - hvad jeg ikke har fortalt, er at det jo faktisk er min mands ønske at jeg går ved en psykolog for at finde mig selv  så, jeg forventer måske, at i og med, at det er et ønske fra ham - at han så også lytter til de forslag/tiltag psykologen mener HAN også bør ændre. Hvis det giver mening. Planen er, at han skal med ud til hende en dag, da hun også er parterapeut. 

Ah ok, så giver det rigtig god mening - og ja, så må han lige samle sutten op og komme i gang.

Men han har sikkert tænkt, problemet lå hos dig, og så kunne du løse det

Go’ idé at tage ham med.

Held og lykke med det hele

KoFy skriver:

Ah ok, så giver det rigtig god mening - og ja, så må han lige samle sutten op og komme i gang.

Men han har sikkert tænkt, problemet lå hos dig, og så kunne du løse det

Go’ idé at tage ham med.

Held og lykke med det hele

Tak skal du have

Anonym skriver:

Det lyder som en virkelig god ide, at I kan få løst tingene inden sengetid. Det ville jeg ønske vi kunne. Lige nu er min mand gået i seng og i morgen tidlig rejser han på forretningsrejse og kommer ikke hjem før næste lørdag. Det synes jeg er rigtig svært 

Når han kommer hjem så skal i få snakket sammen. Få styr på det hele få nævnt det til ham næste gang du snakker med ham selv om han er afsted. 

B&J skriver:

Når han kommer hjem så skal i få snakket sammen. Få styr på det hele få nævnt det til ham næste gang du snakker med ham selv om han er afsted. 

Tak

Anonym skriver:

Som overskriften lyder - hvor tit skændes I? Orker ikke sådan kæmpe uddybende indlæg - men nogen gange føler jeg virkelig vi har for mange kampe  når vi har det godt, har vi det virkelig godt og jeg elsker alt ved vores forhold - men når vi ikke har, som nu, så slider det mig op

altså der er jo forskel på hvorfor man skændes og hvad man skændes om..

jeg tror at vi er uenige/diskuterer nok 20 gange i løbet af ugen..

sådan rigtig skændes en gang om måneden hvor vi kan blive rigtig sure på hinanden men det varer ikke ved..

inden dagen er omme er vi gode venner igen..

jeg tænker at så længe det ikke er at man råber og skriger non-stop af hinanden så har alle forhold vel perioder hvor man nemmere taber hovedet og bliver uvenner og kan skændes om små dumme ting fordi der er alt muligt andet der fylder og så er det de små ting der få bægeret til at flyde over..

StineW79 skriver:

Aldrig.

Vi har været sammen i 20 år og købte lejlighed sammen efter 2 mdrer. Vi har 2 børn og 4 katte sammen, hus og 2 biler. 

Vi ka sagtens være uenige om forskellige ting, men skæntes gør vi ik i. Vi hver ik stemmen, og er vi unge om noget omkring ungerne, jamen så snakker vi sammen og finder en løsning, hvor vi så begge, må gi os lidt

Personlig gad jeg ik bruge tid, på ik at snakke sammen i flere dage, eller på at gå og være sur på min partner. 

Hva i skændes om ved vi jo ik, men når du godt ved du tager ting for nært, er det self et godt sted at starte (du går til psyk) Hvis han så samtidig ik er villig til at arbejde med hans fejl og mangler, og i begge ik ka finde ud af at kommuniker, omkring tanker og følser, så går i nok en lidt hård fremtid i møde. 

Jeg håber i ka finde en gylden mellemvej, og få løst jeres kommunikations problemer. Vh Stine 

Jeg er nysgerrig - hvorfor nævner du katte, hus og biler? Tænker du, at det spiller en rolle i forhold til, om og hvor ofte, man skændes? 
Jeg er overbevist om, at det er de to parter i forholdet - med alt, hvad de er og har med sig i bagagen både før og efter, de fandt sammen - der afgør, hvordan de håndterer uenigheder og konflikter. Er den ene eller begge under pres, kan lunterne være kortere, og ydre faktorer som fx dårlig økonomi, et barn, der ikke trives eller uvished om fx jobsituation kan sætte et parforhold på en svær prøve - men husdyr, boligform og 0, 1 eller 2 biler? Hvor kommer det ind i billedet? 

Mor og meget mere skriver:

Jeg er nysgerrig - hvorfor nævner du katte, hus og biler? Tænker du, at det spiller en rolle i forhold til, om og hvor ofte, man skændes? 
Jeg er overbevist om, at det er de to parter i forholdet - med alt, hvad de er og har med sig i bagagen både før og efter, de fandt sammen - der afgør, hvordan de håndterer uenigheder og konflikter. Er den ene eller begge under pres, kan lunterne være kortere, og ydre faktorer som fx dårlig økonomi, et barn, der ikke trives eller uvished om fx jobsituation kan sætte et parforhold på en svær prøve - men husdyr, boligform og 0, 1 eller 2 biler? Hvor kommer det ind i billedet? 

Næ tænker såmænd ik det overhovedet gør nogen forskel, om vi 1 hund, boede i en lejlighed eller havde mellem 0 og 10 børn, for andre end mig.

Men for mig gør det en forskel, for uden de ting at tage hensyn til, ville JEG uden tvivl være meget mere egoistisk og leve på en anden måde. Jeg havde noget mere temprenmt før jeg mødte min kæreste.

For mig handler det om, at finde en som man har lyst til, at dele sit liv med. Jeg ville ik orke at bruge mit liv på at skændes. Det tror jeg de færreste har lyst til i længden. Vh Stine 

Wampires skriver:

altså der er jo forskel på hvorfor man skændes og hvad man skændes om..

jeg tror at vi er uenige/diskuterer nok 20 gange i løbet af ugen..

sådan rigtig skændes en gang om måneden hvor vi kan blive rigtig sure på hinanden men det varer ikke ved..

inden dagen er omme er vi gode venner igen..

jeg tænker at så længe det ikke er at man råber og skriger non-stop af hinanden så har alle forhold vel perioder hvor man nemmere taber hovedet og bliver uvenner og kan skændes om små dumme ting fordi der er alt muligt andet der fylder og så er det de små ting der få bægeret til at flyde over..

Jeg tænker - efter det flere af jer skriver - at vi måske ikke er så meget værre end gennemsnittet  men jeg bliver bare så ked af det og frustreret over, at vi er ender her  

men tak fordi du tog dig tid

Når jeg læser denne her tråd, får jeg nærmest en følelse af, at det er farligt at skændes, og at man automatisk er helt dysfunktionel, hvis man skændes engang i mellem. 

Vi skændes herhjemme. Sjældent, men det hænder. Vi kan godt komme til at hæve stemmen og få sagt et par dumme ting. Så går vi hvert til sit, køler ned, kommer tilbage, siger undskyld og snakker tingene igennem. 

Det er ikke sjovt, og det er da klart bedst, når vi i lange perioder ikke skændes. Men det sker altså engang imellem trods 12 år sammen. 

fehår skriver:

Når jeg læser denne her tråd, får jeg nærmest en følelse af, at det er farligt at skændes, og at man automatisk er helt dysfunktionel, hvis man skændes engang i mellem. 

Vi skændes herhjemme. Sjældent, men det hænder. Vi kan godt komme til at hæve stemmen og få sagt et par dumme ting. Så går vi hvert til sit, køler ned, kommer tilbage, siger undskyld og snakker tingene igennem. 

Det er ikke sjovt, og det er da klart bedst, når vi i lange perioder ikke skændes. Men det sker altså engang imellem trods 12 år sammen. 

 

Jeg er egentlig enig i, at det er ufarligt… omend jeg tænker det er træls og hårdt for børnene. Vi prøver naturligvis, at begrænse det foran ungerne, men de kan helt sikkert dot fornemme den dræbende stemning