Anonym skriver:
Okay. Ja, og vi har nok forskellige ideer om hvornår vi skændes og diskutere. Men et godt pejlemærke lige her, er at vi kan gå flere dage i tavshed og ikke tale til hinanden. Primært fordi min mand bliver rigtig sur/forurettet og har brug for tiden. Og jeg gider ikke komme krybende tilbage - som jeg ellers plejer at gøre. Men jeg er godtnok også blevet meget opmærksom på, hvor pleacende et menneske jeg er - hvor meget ekstra jeg gør for husfreden, for børnene, for andre generelt. Taler med en psykolog i øjeblikket, som prøver at finde MIG frem. Og det er meget svært, når min mand ikke rigtig føler et medansvar. Og skilsmisse er bare det værste jeg ku forestille mig 
Husk at de fremskridt du gør ved din psykolog, gør I(!) ikke.
Hvorfor ikke prøve med en parterapeut?
Jeg kan i hvert fald sagtens sætte mig ind i, hvordan det må være at være din mand, når du efter et par gange kommer hjem og siger, du er ved at 'finde dig selv' og har en masse ammunition klar til at bruge mod ham.
I er på samme hold, og du bør respektere dette - også over for en psykolog.
Anmeld
Citér