Hvor tit skændes I?

Ej stop nu - who the fuck cares om Stine har skrevet at hun har hund eller kat? Hvem er det der bliver stødt over det? Tror I hun prøvede at hævde sig ved at nævne hun havde to biler eller hvor trykker skoen?

Panther skriver:

Ej stop nu - who the fuck cares om Stine har skrevet at hun har hund eller kat? Hvem er det der bliver stødt over det? Tror I hun prøvede at hævde sig ved at nævne hun havde to biler eller hvor trykker skoen?

Jeg er ikke stødt, og mine sko trykker ikke. Jeg spørger, opklarende, hvorfor disse detaljer nævnes, da jeg går ud fra, der er en pointe med det. Det fører til en kommentar om, at rammerne spiller en rolle for “skænderifrekvensen” i et parforhold, og dette kommenterer TS og jeg. Nu er TS ikke interesseret i at dreje debatten derhen, men det kunne da bestemt være et fint afsæt for en ny debat - er det rammer eller personligheder eller en kombi af disse, der fremprovokerer skænderier i et forhold? 

Jeg har den formodning, at der ligger nogle tanker bag de oplysninger, folk vælger at nævne i deres indlæg. Dem, synes jeg, er det legitimt at spørge ind til. Hvis jeg beskrev “skænderikulturen” i mit ægteskab og indledte med at fortælle, at min mand er jæger, eller at min stedfar var kvartalsalkoholiker, eller hvad vi fik udbetalt efter skat - whatever - ville jeg have en bagtanke med at nævne det, og hvis den ikke fremstod klart for andre, ville det da være oplagt, at de spurgte ind til dette. 

Mor og meget mere skriver:

Jeg er ikke stødt, og mine sko trykker ikke. Jeg spørger, opklarende, hvorfor disse detaljer nævnes, da jeg går ud fra, der er en pointe med det. Det fører til en kommentar om, at rammerne spiller en rolle for “skænderifrekvensen” i et parforhold, og dette kommenterer TS og jeg. Nu er TS ikke interesseret i at dreje debatten derhen, men det kunne da bestemt være et fint afsæt for en ny debat - er det rammer eller personligheder eller en kombi af disse, der fremprovokerer skænderier i et forhold? 

Jeg har den formodning, at der ligger nogle tanker bag de oplysninger, folk vælger at nævne i deres indlæg. Dem, synes jeg, er det legitimt at spørge ind til. Hvis jeg beskrev “skænderikulturen” i mit ægteskab og indledte med at fortælle, at min mand er jæger, eller at min stedfar var kvartalsalkoholiker, eller hvad vi fik udbetalt efter skat - whatever - ville jeg have en bagtanke med at nævne det, og hvis den ikke fremstod klart for andre, ville det da være oplagt, at de spurgte ind til dette. 

Det er tydeligvis relevant for hende, og hun forklarer hvorfor. Det kunne også være relevant, hvis man sagde “pt er jeg på kontanthjælp og derfor skændes vi meget”. Trådstarter vender øjne af, at Stine skrev som hun gjorde.

Panther skriver:

Det er tydeligvis relevant for hende, og hun forklarer hvorfor. Det kunne også være relevant, hvis man sagde “pt er jeg på kontanthjælp og derfor skændes vi meget”. Trådstarter vender øjne af, at Stine skrev som hun gjorde.

Venner jeg øjne?

Anonym skriver:

Venner jeg øjne?

Nej, bevares - du lavede den der smiley efter at have skrevet at det var totalt irrelevant for dig

Panther skriver:

Nej, bevares - du lavede den der smiley efter at have skrevet at det var totalt irrelevant for dig

I min verden er det en “jeg undrer mig” smiley  og denne her er en “igen sure miner herfra” 

Panther skriver:

Nej, bevares - du lavede den der smiley efter at have skrevet at det var totalt irrelevant for dig

 Denne her - den himler måle lidt

Min x mand og jeg skændtes hver dag. Min nuværende kæreste og jeg skændes en gang hver halve år. Vi mundhugges jævnligt men det går over, lynhurtigt

Efter vi har fået barn skændes vi ofte. Hvor den ene eller andet føler sig forurettet. Vi skændes ikke med hævede stemmer, men vi stopper med at snakke sammen indtil vi er kølet ned for så at sige undskyld til hiananden. Nogle perioder er alt bare så fantastisk, andre gange kan vi næsten ikke fører en samtale uden at vi bliver alt for irreteret på hinanden. 

For det meste handler det om at vi er i ekstrem søvn underskud, presset og hele tiden er på. Vi har derved svært ved at rumme hiananden, for alt overskud går til alt andet. Det plejer at hjælpe at vi hver især lader batterierne op, med det der hver i sær gør os glad, så kan vi bedre rumme hianaden.