Hvor tit skændes I?

Vi skændes aldrig. I de knap 4 år vi har været sammen har vi haft 2 rigtige skænderier, hvor vi er blevet gode venner igen lige efter. Vi er selvfølgelig ikke enige om alting, men vi er gode til at snakke om tingene og acceptere hinandens forskellige holdninger. 

Aldrig.

Vi har været sammen i 20 år og købte lejlighed sammen efter 2 mdrer. Vi har 2 børn og 4 katte sammen, hus og 2 biler. 

Vi ka sagtens være uenige om forskellige ting, men skæntes gør vi ik i. Vi hver ik stemmen, og er vi unge om noget omkring ungerne, jamen så snakker vi sammen og finder en løsning, hvor vi så begge, må gi os lidt

Personlig gad jeg ik bruge tid, på ik at snakke sammen i flere dage, eller på at gå og være sur på min partner. 

Hva i skændes om ved vi jo ik, men når du godt ved du tager ting for nært, er det self et godt sted at starte (du går til psyk) Hvis han så samtidig ik er villig til at arbejde med hans fejl og mangler, og i begge ik ka finde ud af at kommuniker, omkring tanker og følser, så går i nok en lidt hård fremtid i møde. 

Jeg håber i ka finde en gylden mellemvej, og få løst jeres kommunikations problemer. Vh Stine 

KoFy skriver:

Husk at de fremskridt du gør ved din psykolog, gør I(!) ikke.

Hvorfor ikke prøve med en parterapeut?

Jeg kan i hvert fald sagtens sætte mig ind i, hvordan det må være at være din mand, når du efter et par gange kommer hjem og siger, du er ved at 'finde dig selv' og har en masse ammunition klar til at bruge mod ham.

I er på samme hold, og du bør respektere dette - også over for en psykolog.

Jeg forstår godt din pointe - hvad jeg ikke har fortalt, er at det jo faktisk er min mands ønske at jeg går ved en psykolog for at finde mig selv  så, jeg forventer måske, at i og med, at det er et ønske fra ham - at han så også lytter til de forslag/tiltag psykologen mener HAN også bør ændre. Hvis det giver mening. Planen er, at han skal med ud til hende en dag, da hun også er parterapeut. 

StineW79 skriver:

Aldrig.

Vi har været sammen i 20 år og købte lejlighed sammen efter 2 mdrer. Vi har 2 børn og 4 katte sammen, hus og 2 biler. 

Vi ka sagtens være uenige om forskellige ting, men skæntes gør vi ik i. Vi hver ik stemmen, og er vi unge om noget omkring ungerne, jamen så snakker vi sammen og finder en løsning, hvor vi så begge, må gi os lidt

Personlig gad jeg ik bruge tid, på ik at snakke sammen i flere dage, eller på at gå og være sur på min partner. 

Hva i skændes om ved vi jo ik, men når du godt ved du tager ting for nært, er det self et godt sted at starte (du går til psyk) Hvis han så samtidig ik er villig til at arbejde med hans fejl og mangler, og i begge ik ka finde ud af at kommuniker, omkring tanker og følser, så går i nok en lidt hård fremtid i møde. 

Jeg håber i ka finde en gylden mellemvej, og få løst jeres kommunikations problemer. Vh Stine 

Næh, det gider jeg personligt heller ikke - altså bruge tiden på. Men nu er det jo én gang sådan situationen er. Og personligt er jeg ikke der, hvor jeg smider et 21 år langt forhold væk, fordi det hele går skævt. 
men det er dejligt for dig - og de andre i tråden, som lever i et forhold med harmoni. Det er vel i bund og grund det vi alle ønsker - så det synes jeg må være vidunderligt

Vi har været sammen i 14 år. Hvis skænderi defineres som at hæve stemmerne og højlydt diskutere (uanset ordvalg), så aldrig. Vi kan godt være uenige om ting og vi kan godt komme til at svare spids i en presset situation men det er ikke så tit, og det bliver aldrig til mere og vi er begge meget obs på at sige undskyld bagefter. Vi har til gengæld alvorlige snakke hvor vi sidder sammen uforstyrret og taler ting igennem, som vi synes er svære, ikke fungerer optimalt mv. men har fokus på ikke at pege fingre af hinanden. 

Men når dét er sagt så er det sådan vi fungerer. Vi har mange i vores omgangskreds som skændes tit, på forskellig vis, men uden at være truende selvfølgelig. Jeg tror ikke at hverken de eller vi har et bedre eller værre forhold fordi vi gør tingene forskelligt. Nogle har brug for at få frustrationerne ud og rense luften. Så længe man ikke er nedladende, truende osv. Men det lyder til at det påvirker dig og derfor skal der en løsning til. Sender dig gode tanker med håb om at I finder en løsning. 

Hellosunshine skriver:

Vi har været sammen i 14 år. Hvis skænderi defineres som at hæve stemmerne og højlydt diskutere (uanset ordvalg), så aldrig. Vi kan godt være uenige om ting og vi kan godt komme til at svare spids i en presset situation men det er ikke så tit, og det bliver aldrig til mere og vi er begge meget obs på at sige undskyld bagefter. Vi har til gengæld alvorlige snakke hvor vi sidder sammen uforstyrret og taler ting igennem, som vi synes er svære, ikke fungerer optimalt mv. men har fokus på ikke at pege fingre af hinanden. 

Men når dét er sagt så er det sådan vi fungerer. Vi har mange i vores omgangskreds som skændes tit, på forskellig vis, men uden at være truende selvfølgelig. Jeg tror ikke at hverken de eller vi har et bedre eller værre forhold fordi vi gør tingene forskelligt. Nogle har brug for at få frustrationerne ud og rense luften. Så længe man ikke er nedladende, truende osv. Men det lyder til at det påvirker dig og derfor skal der en løsning til. Sender dig gode tanker med håb om at I finder en løsning. 

Tak. Det var et dejligt svar med en god pointe - og netop det, at det påvirker mig, skal jeg måske nok ikke trække så meget ned over min mand. Netop fordi JEG er følsom. Men måske skal han også rykke sin horisont lidt og derved rumme mig lidt mere  

åh, det er bare ikke nemt altid. 

Det går op og ned. Synes i nogle perioder vi kan skændes for tit. Vi kan have nogle åndssvage kommunikationscirkler, som vi vader rundt i, når vi er uenige. Sådan noget med, at han trækker sig, jeg presser på for at få svar - så trækker han sig endnu mere - så bliver jeg mere frustreret og presser mere på osv. 

Vi er begge helt klar over, at det foregår, men når vi er vrede, kan ingen af os helt finde ud af at bryde det åndssvage mønster. Til gengæld kan vi nemt se det, når vi ikke er vrede længere, og så kommer vi videre.

Det er tit sådan, at hvis vi er pressede på andre punkter, så skændes vi en del. Men når tingene kører, så går der længe imellem vi skændes. Som i flere måneder. Vores konflikter bunder som regel i åndssvage ting, og det er mere manglende overskud end reelt uvenskab, der kommer til udtryk, når vi skændes.

Dutelidut skriver:

Det går op og ned. Synes i nogle perioder vi kan skændes for tit. Vi kan have nogle åndssvage kommunikationscirkler, som vi vader rundt i, når vi er uenige. Sådan noget med, at han trækker sig, jeg presser på for at få svar - så trækker han sig endnu mere - så bliver jeg mere frustreret og presser mere på osv. 

Vi er begge helt klar over, at det foregår, men når vi er vrede, kan ingen af os helt finde ud af at bryde det åndssvage mønster. Til gengæld kan vi nemt se det, når vi ikke er vrede længere, og så kommer vi videre.

Det er tit sådan, at hvis vi er pressede på andre punkter, så skændes vi en del. Men når tingene kører, så går der længe imellem vi skændes. Som i flere måneder. Vores konflikter bunder som regel i åndssvage ting, og det er mere manglende overskud end reelt uvenskab, der kommer til udtryk, når vi skændes.

Det med de dumme mønstre… det kan jeg helt sikkert spejle mig i. Og de løsninger man synes man finder i de gode stunder - de synes langt borte i de pressede situationer 

Anonym skriver:

Det med de dumme mønstre… det kan jeg helt sikkert spejle mig i. Og de løsninger man synes man finder i de gode stunder - de synes langt borte i de pressede situationer 

Præcis!

Og jeg har desværre ingen løsninger på det. Synes virkelig det er frustrerende at have den samme konflikt igen og igen. Kan blive sådan helt rasende over det - ikke på min mand, men på situationen. Og alligevel kan det være svært at bryde mønstrene.

Jeg har før overvejet om vi skulle opsøge noget hjælp. Fordi vi normalt har det så fint sammen, så det er åndssvagt vi ikke kan løse det her problem. Ser det ikke som et meget stort eller alvorligt problem for os. Det er bare pisseirriterende. Men det er ikke blevet til noget endnu.

Anonym skriver:

Tak. Det var et dejligt svar med en god pointe - og netop det, at det påvirker mig, skal jeg måske nok ikke trække så meget ned over min mand. Netop fordi JEG er følsom. Men måske skal han også rykke sin horisont lidt og derved rumme mig lidt mere  

åh, det er bare ikke nemt altid. 

Ja præcis - du skal også have lov at være følsom og han skal rumme det. Ville det være mest ideelt uden skænderier? Måske. Men måske har din mand brug for at komme ud med tingene og få det ud af verden. Måske er første skridt for jer at tale om måden I skændes på? Der kan være mange øvelser i det. Fx at man stiller et ur og så i et par minutter får den ene luft mens den anden intet siger, og så bytter man, så begge parter bliver hørt. Samtidig kan I fx arbejde på at undgå at pege fingre og sige “du gør sådan og sådan og du er dum fordi….” men i stedet holde den på egen banehalvdel med “jeg føler mig overset/ignoreret/trådt på….” eller at I har et time-out-ord til hvis det bliver for meget og så forlader man samtalen. Eller en aftale om at man skal gå en tur uden for i 10 minutter og trække vejret inden man starter noget. Og på den måde øve jer i at få nedbragt niveauet og antallet af skænderier men samtidig også erkende med jer selv at I (nok mest din mand) har brug for sige tingene højt og være vred. Det ér svært, men med rette indstilling kan I sagtens forbedre jeres kommunikation og samtidig rumme hinanden.