Når andre børn slår

Mortiltreogmåskefire skriver:

Det er meget normalt at drenge har perioder hvor de er meget fysiske og slår hinanden, i sær i den alder du beskriver  med hensyn til jeres vennepar ville jeg (hvis det var mig der stod i situationen hvor han blev ved med at slå selvom at forældrene havde sagt at han ikke måtte) gå hen til ham og sige til ham, få øjenkontakt og sige til ham “du skal ikke slå min datter” jeg har gjort det flere gange selv og det virker, både fordi at det hjælper når en “fremmed” siger det, men også fordi at det sender et signal til jeres vennepar om at du ikke finder dig i hvad som helst + at du lærer din datter at du er en der passer på hende og at hun kan stole på dig

som andre skriver herinde, lyder det til at jeres vennepar er meget slatne deres opdragelse, mine børn fik ikke lov til at slå en pige 10 gange i hovedet  jeg ville være SÅ pinlig over det. nogen gange bliver folks opdragelse for pædagogisk og lidt for snakke-snakke agtig, børn har brug for tydelighed og hvis de ikke forstår det bliver de lukket ude fra fællesskabet. Det er ok at sige at hvis du bliver ved med at slå, kan du ikke være herinde sammen med os, så må du være på dit værelse eller lign. 

Helt enig. Jeg er også mere kontant med min datter. Ville aldrig tillade hun slog 2 eller flere gange. Så var det nok. Ingen tvivl om, at var det mit eget barn, så var det stoppet efter gang 2-3 stykker. Og så var vi simpelthen taget hjem, så hun forstod konsekvensen.

Mortiltreogmåskefire skriver:

Det er meget normalt at drenge har perioder hvor de er meget fysiske og slår hinanden, i sær i den alder du beskriver  med hensyn til jeres vennepar ville jeg (hvis det var mig der stod i situationen hvor han blev ved med at slå selvom at forældrene havde sagt at han ikke måtte) gå hen til ham og sige til ham, få øjenkontakt og sige til ham “du skal ikke slå min datter” jeg har gjort det flere gange selv og det virker, både fordi at det hjælper når en “fremmed” siger det, men også fordi at det sender et signal til jeres vennepar om at du ikke finder dig i hvad som helst + at du lærer din datter at du er en der passer på hende og at hun kan stole på dig

som andre skriver herinde, lyder det til at jeres vennepar er meget slatne deres opdragelse, mine børn fik ikke lov til at slå en pige 10 gange i hovedet  jeg ville være SÅ pinlig over det. nogen gange bliver folks opdragelse for pædagogisk og lidt for snakke-snakke agtig, børn har brug for tydelighed og hvis de ikke forstår det bliver de lukket ude fra fællesskabet. Det er ok at sige at hvis du bliver ved med at slå, kan du ikke være herinde sammen med os, så må du være på dit værelse eller lign. 

Hvorfor så konfronterede? 

Det er et tre årig barn. Min datter! Hvorfor ikke bare navnet på barnet? Tænker du at skræmme barnet eller? 

Jeg har et barn med forskellige vanskeligheder. 

Han slår, bider, river og kaster med ting. 

Snart skal han i special/handicap børnehave. 

Vuggestuen er meget obs på ham og det samme er jeg. Det virker ikke at sige stop eller tage hjem så han lærer konsekvensen. Den slags er små børns hjerne simpelthen ikke  moden nok til at forstå. Sammenhængen mellem jeg blev frustreret og slog så derfor tager vi hjem. Der skal man være omkring skole alderen og selv der synes jeg ikke det er en god konsekvens. 

Jeg ville spørge forældrene foran børnene, skal vi prøve noget andet så xx ikke bliver så gal og slår xx. Kan det hjælpe at vi går udenfor eller starter en aktivitet. Jeg kan mærke på på (min) xx at det bliver lidt for meget for hende

Anonym skriver:

Det er et helt fint spørgsmål og bestemt relevant at have med. Hun er meget social og forstår også et stop og et nej. I den her situation kunne han jo også finde på at kaste en giraf på 2 meters afstand efter hende, når hun søgte væk fra ham, så det var umiddelbart ikke hans problem.

I de situationer du nævner tænker jeg 

Knytnæve - gå væk fra mit personlige rum 

Giraf kast - hey, hvorfor er du væk. Jeg vil gerne have dig tæt på.

Det er ikke hensigtsmæssigt overhovedet og det er synd for din datter når det sker. Men min erfaring (se anden kommentar) er at man skal være ufatteligt meget på når man har et barn der reagere voldsomt. 

Hanspige skriver:

I de situationer du nævner tænker jeg 

Knytnæve - gå væk fra mit personlige rum 

Giraf kast - hey, hvorfor er du væk. Jeg vil gerne have dig tæt på.

Det er ikke hensigtsmæssigt overhovedet og det er synd for din datter når det sker. Men min erfaring (se anden kommentar) er at man skal være ufatteligt meget på når man har et barn der reagere voldsomt. 

Ja. Og så er vi tilbage ved, at drengen blev imødekommet og rummet og forstået og håndteret, som man nu håndterer en 3-årig (som mig bekendt ikke har kliniske psykiske eller fysiske udfordringer), men mit barn blev slået i hovedet og fik kastet ting på sig 14 gange på 2 timer. Vi var ude en periode, vi var inde, vi tog dem fra hinanden, vi hjalp dem i legen. Lige lidt hjalp det. Men jeg synes ikke vi overordnede var udfordrede på at forstå hvorfor han gjorde, som han gjorde hvert 5. minut. Vi var udfordret på også at vise hensyn til mit barn og sørge for hun ikke kom til skade. Det kunne jeg nok godt tænke mig, at få fundet en løsning på, uden at bebrejde forældre eller dreng.

Jeg er med på, at et barn med udfordringer eller bare et vuggestuebarn ikke forstår så meget, men jeg har ikke indtryk af, at det almindelige børnehavebørn i vores børnehave hverken slår systematisk og ofte, eller får lov til det af de voksne.

Anonym skriver:

Ja. Og så er vi tilbage ved, at drengen blev imødekommet og rummet og forstået og håndteret, som man nu håndterer en 3-årig (som mig bekendt ikke har kliniske psykiske eller fysiske udfordringer), men mit barn blev slået i hovedet og fik kastet ting på sig 14 gange på 2 timer. Vi var ude en periode, vi var inde, vi tog dem fra hinanden, vi hjalp dem i legen. Lige lidt hjalp det. Men jeg synes ikke vi overordnede var udfordrede på at forstå hvorfor han gjorde, som han gjorde hvert 5. minut. Vi var udfordret på også at vise hensyn til mit barn og sørge for hun ikke kom til skade. Det kunne jeg nok godt tænke mig, at få fundet en løsning på, uden at bebrejde forældre eller dreng.

Jeg er med på, at et barn med udfordringer eller bare et vuggestuebarn ikke forstår så meget, men jeg har ikke indtryk af, at det almindelige børnehavebørn i vores børnehave hverken slår systematisk og ofte, eller får lov til det af de voksne.

Jeg kan kun henvise til min anden kommentar og hvis intet virker. Så må man afbryde lege aftalen. Ikke som straf og ikke som skæld ud og konsekvens. Men simpelthen fordi idag kan en lege aftale ikke rummes

Hanspige skriver:

Jeg kan kun henvise til min anden kommentar og hvis intet virker. Så må man afbryde lege aftalen. Ikke som straf og ikke som skæld ud og konsekvens. Men simpelthen fordi idag kan en lege aftale ikke rummes

Ja præcis. Og jeg har virkeligt også ondt af dem, for det kan ikke være nemt at have et barn med de udfordringer, som de har og har haft længe.

Det er helt sikkert nødvendigt at afbryde aftalen. Synes egentligt min 4-årige var meget dygtig og sagde "jeg vil bare gerne lege selv lidt". Bedre end os voksne endda måske. Det er dog lettere at sige "vi smutter hjem nu, det bliver lige lidt for meget for vores barn", end det er at sige smide folk hjem... Der er jeg igen lidt konfliktsky. Det er svært for mig og føler, at jeg er uhøflig.

Jeg tror simpelthen jeg ville gå. Fjerne mit barn fra situationen og sige at nu er det blevet for meget og de må prøve at lege sammen igen en anden dag. Det sender i hvert fald et signal til forældrene om at det er uacceptabelt for dig/jer. Og man kan håbe at de så fremover er mere konsekvente

Jeg har selv oplevet at stå i den situation og forældrene har aldrig magtet at sætte grænser for deres børn. Børnene er nu i starten af teenage årene og råber og skriger samt slår deres forældre Vi endte med at trække vores børn helt ud af relationen da de var en 6-7 år gamle og har siden kun ses uden børn 

Har desværre ikke noget råd andet end at snakke med forældrene om din datters behov og følelser.. 

Men vil lige sige, at jeg synes, at det er rigtig flot at du sætter fokus på din datter.. Kan ikke passe, at det hele kun skal handle om ham der slår.. JEG havde ikke været så rummelig, hvis mit barn var blevet slået så meget.. Ja jeg var nok blevet pænt upædagogisk

Blot en form for input, jeg endnu ikke synes er nævnt: det er normalt for mange børn (særligt drenge?) i netop den alder at slå/ikke forstå sociale spilleregler til fulde - det begynder så småt af mestres fra 4-års alderen og frem. 
Hvad med at tage åben dialog med forældrene om, at det er et problem at jeres datter bliver udsat for slag på den måde, men at I forstår at adfærden fra barnet med størst sandsynlighed er bedre om 6-12 mdr. og i mellemtiden ses uden børn/neddrosle samværet, det er jo ikke fair for jeres pige og de kommer lynhurtigt til at genskabe relationen de to børn (evt. gøre det uden at decideret sige det, hvis du synes det er svært - dit ansvar er jo primært for din datter). Blot en tanke hvis du ikke føler for at skulle korrigere dine venners valg af opdragelse/vil sidde på gulvet non-stop og guide (også normalt at dette kan være nødvendigt i denne alder)