Min kone vil ikke gøre noget ud af sig selv mere.

Kastanje skriver:

Men igen … det er da også de færreste der mister sexlysten pga 5 kg. 

han efterspørger nok bare noget bevægelse og ikke bare træning. Hun gider ikke en gang gå eller cykle. Det er det jeg kalder en sofakartoffel. Hvis man kun rører sig fra sofaen og til køkkenet og til spisebordet og ikke interesserer sig for bevægelse.  

Nå men nok om det god søndag. 

Man siger godt nok, at jo ældre man bliver, jo mere glemmer man, hvordan det var at have små børn. Jeg husker sikkert langt fra alt. Men hvis nogen havde kaldt mig en sofakartoffel, da den yngste var et par år, ville jeg have sparket vedkommende over skinnebenet, hvis jeg havde haft energi til det. Tidligt op, spise morgenmad med små børn, få dem i tøjet, aflevere dem forskellige steder, fuldtids-arbejdsdag, købe ind, hente børn, lege og hygge med dem, lave aftensmad, spise den med børnene, ordne køkken, putte børn, smøre madpakker, klare lidt vasketøj, gøre klar til næste morgen …

Selvom vi var to om det, bliver jeg forpustet bare ved tanken, og jeg har sikkert glemt flere gøremål - glemt de aftner, hvor putningen trak tænder ud - glemt alle mulige og umulige forstyrrelser og bøvl og forpligtelser.

Jeg er til stadighed dybt imponeret over småbørnsforældres evner og overskud til alene at få hverdagene til at hænge sammen, og jeg kan da kun være yderligere imponeret over dem, der også har energi til fx at træne - men hvis nogen burde fredes for stikpiller og anklager om dovenskab, er det edderbankemig folk med små børn. Sofakartofler - bevar mig vel. 

Man siger godt nok, at jo ældre man bliver, jo mere glemmer man, hvordan det var at have små børn. Jeg husker sikkert langt fra alt. Men hvis nogen havde kaldt mig en sofakartoffel, da den yngste var et par år, ville jeg have sparket vedkommende over skinnebenet, hvis jeg havde haft energi til det. Tidligt op, spise morgenmad med små børn, få dem i tøjet, aflevere dem forskellige steder, fuldtids-arbejdsdag, købe ind, hente børn, lege og hygge med dem, lave aftensmad, spise den med børnene, ordne køkken, putte børn, smøre madpakker, klare lidt vasketøj, gøre klar til næste morgen …

Selvom vi var to om det, bliver jeg forpustet bare ved tanken, og jeg har sikkert glemt flere gøremål - glemt de aftner, hvor putningen trak tænder ud - glemt alle mulige og umulige forstyrrelser og bøvl og forpligtelser.

Jeg er til stadighed dybt imponeret over småbørnsforældres evner og overskud til alene at få hverdagene til at hænge sammen, og jeg kan da kun være yderligere imponeret over dem, der også har energi til fx at træne - men hvis nogen burde fredes for stikpiller og anklager om dovenskab, er det edderbankemig folk med små børn. Sofakartofler - bevar mig vel. 

Men hverdaghandlinger og det man gør sammen som familie kan sagtens involvere aktivitet - gå ture, cykle, skøjtebane, kanosejling.. hvis man ikke tænker bevægelse ind og spiser mere usund eller mere så tager man på over tid.
Jeg bevægede mig ca 1/3 da jeg var hjemsendt under corona i starten ifht at gå til toget og tage trapper osv. Det var en eyeopener og fik mig til at indføre en fast gåtur om dagen mens vi var hjemsendt. 

Det behøver ikke være i et fitness center - jeg kommer der personligt aldrig selv. 

Mor og meget mere skriver:

Man siger godt nok, at jo ældre man bliver, jo mere glemmer man, hvordan det var at have små børn. Jeg husker sikkert langt fra alt. Men hvis nogen havde kaldt mig en sofakartoffel, da den yngste var et par år, ville jeg have sparket vedkommende over skinnebenet, hvis jeg havde haft energi til det. Tidligt op, spise morgenmad med små børn, få dem i tøjet, aflevere dem forskellige steder, fuldtids-arbejdsdag, købe ind, hente børn, lege og hygge med dem, lave aftensmad, spise den med børnene, ordne køkken, putte børn, smøre madpakker, klare lidt vasketøj, gøre klar til næste morgen …

Selvom vi var to om det, bliver jeg forpustet bare ved tanken, og jeg har sikkert glemt flere gøremål - glemt de aftner, hvor putningen trak tænder ud - glemt alle mulige og umulige forstyrrelser og bøvl og forpligtelser.

Jeg er til stadighed dybt imponeret over småbørnsforældres evner og overskud til alene at få hverdagene til at hænge sammen, og jeg kan da kun være yderligere imponeret over dem, der også har energi til fx at træne - men hvis nogen burde fredes for stikpiller og anklager om dovenskab, er det edderbankemig folk med små børn. Sofakartofler - bevar mig vel. 

Amen!

Synes godt nok også, at det er vildt, at man kalder folk en sofakartoffel, fordi de, med små børn, ikke har tid eller overskud eller LYST til at træne.. Jeg har selv små børn på 3,5 år og 1 år, og ingen af dem sover igennem endnu hver nat.. Og selv som ledig har jeg ofte ikke haft tid til at sætte mig i sofaen før kl. 20 eller senere, for så har jeg jo brugt hele dagen på at søge job.. Det er virkelig flabet at mene, at man ikke må slappe af, når man har små børn, men åbenbart SKAL bruge hvert vågent minut på at være aktiv

Men hverdaghandlinger og det man gør sammen som familie kan sagtens involvere aktivitet - gå ture, cykle, skøjtebane, kanosejling.. hvis man ikke tænker bevægelse ind og spiser mere usund eller mere så tager man på over tid.
Jeg bevægede mig ca 1/3 da jeg var hjemsendt under corona i starten ifht at gå til toget og tage trapper osv. Det var en eyeopener og fik mig til at indføre en fast gåtur om dagen mens vi var hjemsendt. 

Det behøver ikke være i et fitness center - jeg kommer der personligt aldrig selv. 

Nu er det ikke fordi jeg er uenig i man skal tænke i sund mad og bevægelse i sit liv. Men kanoture og skøjtebaner i hverdagen? 

Jeg ved ikke hvordan andres hverdage ser ud, men jeg kender min egen og den gang den var med små børn har jeg godt nok svært ved lige at få presset en skøjtebanetur ind  

Jeg ved godt du sikkert har tænkt på weekender, eller der regner jeg da med, for med en hverdag med en arbejdsdag der starter klokken 7 på cyklen for at få afleveret alle børn og nå at være til tiden på arbejde og som slutter på de gode dage ved 16 tiden når man enten låser cyklen foran hjemmet eller foran supermarkedet - ja med en arbejdsdag og børn som skal have mad, og i seng før 20, så er der altså ikke meget tid til en tur i svømmehallen

Kan huske mens jeg var på barsel havde jeg overskud til at løbe når børnene var lagt, da jeg startede arbejde så sluttede det og jeg faldt om i min seng så snart børnene sov - sofa eller rettere seng kartoffel, absolut men det var det eller falde sammen med en sygemelding. 

Nu er børnene forholdsvist store og jeg kan prioritere (er godt nok nu i konstant venteposition, skal hjælpe med at finde benbeskyttere, noder pg lige huske dem på at mad er vigtigt på en lang dag), men jeg kan finde huller endda med glæde. Desværre er jeg så en klovn og lader arbejde og studie fylde langt mere end tidligere....

En anden ting er den ensidige fokus på motion - igen jeg er ikke uenig, men vi har da også brug for stimulation på andre måder. Vores weekender involverer ofte en kulturel aktivitet fx teater, stand up, opera, tur i zoo (mere da de var mindre) osv. Vi går, tager det offentlige eller cykler så lidt bevægelse er der da, men at sige du fx løber ikke x antal minutter om ugen er vel ikke det samme som at sige man er en sofakartoffel, man kan jo være oppe af sin sofa og lave frivilligr arbejde, opleve noget kultur, tage på museum, male akvarel, gå til syning eller hvad ved jeg.  Det er som om man enten er doven eller motionist. Jeg går ture, men jeg er ikke motionist, men jeg er så sandelig da heller ikke doven, har bare andre interesser og prioriteringerne (vil i gang med at prioritere lidt mere bevægelse ud over cykel og gå ture til der vi skal, men....). 

Kastanje skriver:

Men hverdaghandlinger og det man gør sammen som familie kan sagtens involvere aktivitet - gå ture, cykle, skøjtebane, kanosejling.. hvis man ikke tænker bevægelse ind og spiser mere usund eller mere så tager man på over tid.
Jeg bevægede mig ca 1/3 da jeg var hjemsendt under corona i starten ifht at gå til toget og tage trapper osv. Det var en eyeopener og fik mig til at indføre en fast gåtur om dagen mens vi var hjemsendt. 

Det behøver ikke være i et fitness center - jeg kommer der personligt aldrig selv. 

Din corona-erfaring underbygger sådan set bare, at en almindelig hverdag rummer en hel del bevægelse og aktivitet for de fleste; i dit tilfælde 2/3 mere, end hvis du ikke skulle på job. Jeg tænker, at TS’ kone på samme måde er i gang hele tiden i hverdagen, og at det dermed er helt malplaceret at kalde hende og ligesindede sofakartofler. 

Udgangspunktet hér var TS’ meget konkrete ønske om, at konen trænede - helt specifikt foreslog han, at hun gjorde det, mens han tog sig af husarbejde nogle gange i ugens løb. Jeg tror ikke, at nogen er i tvivl om, at man kan bevæge sig sammen med familien til diverse aktiviteter i weekenden, og jeg tvivler ærligt talt på, at konen tilbringer hele weekender i sofaen. 

Mor og meget mere skriver:

Din corona-erfaring underbygger sådan set bare, at en almindelig hverdag rummer en hel del bevægelse og aktivitet for de fleste; i dit tilfælde 2/3 mere, end hvis du ikke skulle på job. Jeg tænker, at TS’ kone på samme måde er i gang hele tiden i hverdagen, og at det dermed er helt malplaceret at kalde hende og ligesindede sofakartofler. 

Udgangspunktet hér var TS’ meget konkrete ønske om, at konen trænede - helt specifikt foreslog han, at hun gjorde det, mens han tog sig af husarbejde nogle gange i ugens løb. Jeg tror ikke, at nogen er i tvivl om, at man kan bevæge sig sammen med familien til diverse aktiviteter i weekenden, og jeg tvivler ærligt talt på, at konen tilbringer hele weekender i sofaen. 

Egentligt ikke - jeg begyndte at tage bilens stedet for toget, da vi vendte tilbage efter corona. Igen bil og elevator op fordi parkeringen er på -2. Det er samme billede .. at jeg fik bevæget mig meget mindre. Så nu går jeg op af trapperne og går en aftentur med børnene. .. man tager altså ikke bare lige mange kilo på hvis man holder øje og får rørt dig. Og det er da noget man selv kan tage ansvar for at få ind k hverdagen. Jeg går også til bageren i weekenden - kunne snildt tage bilen fx. Kræver ikke den store omlægning af vane.

Jeg tænker i virkeligheden at det handler om værdier. At sundhed er en vigtig del af dine værdier og betyder meget for dig.

måske du ikke var bevidst om det dengang i datede, men nu går det op for dig vigtigheden af det. 

din kone ændrer sig ikke for dig. Hun skal selv ønske at gå op i sin sundhed og det skal komme indefra - det er slet ikke sikkert det vil ske. 
Tænker også det er meget normalt at man vil føle sig tiltrukket af en partner.

Det er dog ikke Ok at have krav eller forventinger om at den anden skal ændre sig. Her må du gøre op med dig selv om det at være sund og dele det med en anden betyder mere for dig end dit nuværende parforhold? Er sundhed et behov hos dig? 

jeg kan sige at hos mig er det et reelt behov. Jeg er single så jeg dater lige pt og kan simpelthen ikke date en der ikke er aktiv (behøver ikke være træning men hvilket som helst fysisk aktivitet, om det så er lange ture) og jeg tænder af på mænd der ryger, spiser junk, sidder på sofaen hver dag. Det er en vigtig værdi for mig, da jeg ellers ikke er tiltrukket af dem.

men nu er du i forhold med børn, så er situationen mere kompleks. Dit behov er reelt men spørgsmålet er om du kan acceptere din kone som hun er - også som overvægtig og usund og leve med det? 

Egentligt ikke - jeg begyndte at tage bilens stedet for toget, da vi vendte tilbage efter corona. Igen bil og elevator op fordi parkeringen er på -2. Det er samme billede .. at jeg fik bevæget mig meget mindre. Så nu går jeg op af trapperne og går en aftentur med børnene. .. man tager altså ikke bare lige mange kilo på hvis man holder øje og får rørt dig. Og det er da noget man selv kan tage ansvar for at få ind k hverdagen. Jeg går også til bageren i weekenden - kunne snildt tage bilen fx. Kræver ikke den store omlægning af vane.

Men hvem siger ikke, at hans kone arbejder som sygeplejerske og måske går 20.000+ skridt hver dag? For så kan jeg godt forstå, at hun ikke orker at bevæge sig, når hun har fri.. Og overvægten kan jo komme af forkert mad.. Tag det fra en, som har tendens til hurtigt at tage på: bevægelse og motion flere timer om dagen gør absolut ingenting, hvis man har tendens/gener til overvægt og så samtidig ikke virkelig holder øje med kosten.. Og nu skriver TS jo, at de spiser nogenlunde sundt - altså der er bestemt plads til forbedring.. Det vil sige, at det største, bedste og første sted at rette ind ifh. vægttab, det er omlægning af kosten og mindre portioner.. 

Kastanje skriver:

Egentligt ikke - jeg begyndte at tage bilens stedet for toget, da vi vendte tilbage efter corona. Igen bil og elevator op fordi parkeringen er på -2. Det er samme billede .. at jeg fik bevæget mig meget mindre. Så nu går jeg op af trapperne og går en aftentur med børnene. .. man tager altså ikke bare lige mange kilo på hvis man holder øje og får rørt dig. Og det er da noget man selv kan tage ansvar for at få ind k hverdagen. Jeg går også til bageren i weekenden - kunne snildt tage bilen fx. Kræver ikke den store omlægning af vane.

Men egentlig aner vi jo ikke om ts's partner tager trappen, cykler på arbejde, har et arbejde der kræver bevægelse. 

Vi ved hun ikke har den store lyst til zumbo, pilates eller en løbetur skemalagt i sin hverdag.

Jeg har går ikke til noget motion, jeg har ikke skemalagt en cykel eller løbetur. Og alligevel rammer jeg stort set hver dag de 10.000 skridt alene ved arbejde, indkøb og diverse ting i hjemmet og eventuelt haven. Jeg cykler til arbejde for har ikke bil, og alligevel er jeg ret sikker på, at jeg stadig ikke levede op til det som ts ønsker (og det gør han fordi han formodentlig får energi og glæde af det og vil dele det med sin bedre halvdel).

Synes der er stor forskel på at få lidt bevægelse ind i hverdagen ved fx at gå til bageren og så til at skulle træne fast 3 gange om ugen. Og jeg læser ønsket er den faste træning og ikke en gåtur til bageren. 

lineog4 skriver:

Men egentlig aner vi jo ikke om ts's partner tager trappen, cykler på arbejde, har et arbejde der kræver bevægelse. 

Vi ved hun ikke har den store lyst til zumbo, pilates eller en løbetur skemalagt i sin hverdag.

Jeg har går ikke til noget motion, jeg har ikke skemalagt en cykel eller løbetur. Og alligevel rammer jeg stort set hver dag de 10.000 skridt alene ved arbejde, indkøb og diverse ting i hjemmet og eventuelt haven. Jeg cykler til arbejde for har ikke bil, og alligevel er jeg ret sikker på, at jeg stadig ikke levede op til det som ts ønsker (og det gør han fordi han formodentlig får energi og glæde af det og vil dele det med sin bedre halvdel).

Synes der er stor forskel på at få lidt bevægelse ind i hverdagen ved fx at gå til bageren og så til at skulle træne fast 3 gange om ugen. Og jeg læser ønsket er den faste træning og ikke en gåtur til bageren. 

“Jeg går/løber/cykler ud til forskellige gøremål med og uden børn. Det vil hun ikke. “

Så nej det er nok ikke så meget bevægelse