Skuffet over Mors Dag-gave

Kære ts

Jeg tror det er rigtig vigtigt i et forhold at være åbne og give udtryk for ens forventninger. 

Som jeg læser dit indlæg, så forventer du at blive skuffet fordi din mand ikke forstår dine forventninger til mors dag. 

Jeg tænker ikke, at du skal gøre noget lige nu, for nøj hvor havde jeg blevet tosset, hvis min bedre halvdel havde snuset i mine gaver til ham, og så endda også allerede havde oparbejdet en skuffethed over mig. 

Men du kan jo sagtens uden at nævne hans gaver fortælle, om dine forventninger i forhold til mors dag - det er vigtigt vi i parforhold ikke forventer den anden kan læse vores tanker, vi må være tydelige og kommunikerende og er ikke vi ikke det, så må vi pakke vores skuffethed ned - for det er altså ikke en skam at købe den forkerte gave, når man ikke anede at den forventede noget andet. 

Så frem med ordene, fortæl om dit syn på mors dag, dine forventninger osv. Og så husk selvom man er åben, så er det jo ikke sikkert den anden har samme forventninger. For mig fx er gaver noget jeg gør en del ud af, de er personlige fyldt med drømme og håb for det andet menneske og for mig mand er det bare noget, der skal overstås, købes i sidste øjeblik - jeg kunne vælge at være skuffet hver år, eller jeg kan vælge at sige, jo men han kommer jo både med skønne og knapt så skønne sider og jeg elsker ham for det hele menneske han er.

Anonym skriver:

Mors dag handler om at børnene får mulighed for st hylde og måske forkæle deres mor. Du skal sørge for at opdrage dit barn til (og fortælle din mand) at det at hylde og forkæle til mors dag (og fars dag) ikke handler om gaver men om at vise man sætter pris på sin mor. Fx ved at lave morgenmad, gøre et fodbad klar, plukke blomster og give mor en velfortjent slappedag, da det desværre sjældent noget mor får. 

og indtil barnet er stor nok til at bidrage skal far sørge for det sker. 

Gu ve hvor mange her der husker at sætte pris på deres egen mor på mors dag.. 

Nej, dét skal man altså ikke sørge for at opdrage til. Man må som forældre helt frit vælge, om man fejrer diverse mærkedage, og om man vil præsentere sine børn for dem. Det gælder ikke kun Mors og Fars Dag. Og  hvis man markerer Mors og Fars dag, så afgør man også selv, om det handler om at vise påskønnelse gennem gaver eller handlinger eller både og. 

Jeg tror, du trygt kan regne med, at den enkelte familie selv finder ud af, om og hvordan de gør noget ud af den dag, og at folk herinde på samme måde helt selv styrer det i forhold til deres egen mor. Der er absolut ingen grund til at gøre det til et spørgsmål om moral og samvittighed, at andre træffer andre valg end dig. 

Kastanje skriver:

Men man ER altså utaknemmelig - når man bliver skuffet på forhånd ifht en gave på en dag mange ikke giver specielt meget fokus. Hun har ikke engang set andet en kassen?

Jeg kan sku godt forstå at folk bliver skilt så ofte så. Hvis dagen og typen af gave betyder så meget så må man altså åbne sin mund. Mænd især er ikke tankelæsere. Og det kan man ikke forlange. For mig betyder dagen intet. Og kvinder får børn hver dag. Han viser forhåbentlig hver dag at han ser hende som en god og dejlig kvinde og mor. Det må altså vægte højere (i hvert fald i mine øjne). Ts skriver ikke engang hvad en god gave ville være - taske, parfume. Lækker tøj ville også være forkert for så ville det være en hentydning til vægten måske …. Osv. parfume - ej hvad tænker han på der er kemi i. Det er sku ikke nemt.

Og jeg ville også kalde en veninde for utaknemmelig hvis hun sagde det samme. 

Jeg kan ikke følge TS hele vejen, og jeg har slet ikke samme syn på Mors Dag som hun - men jeg synes, du kører den meget langt ud her. At én specifik kvinde såres/skuffes over en gave, som (muligvis) ikke rammer skiven, kan da på ingen tænkelig måde kobles sammen med antallet af skilsmisser. At antyde, at TS og manden har et knirkende ægteskab pga. denne episode, har du absolut intet belæg for. 

Jeg synes, denne tråd har udviklet sig til et grimt eksempel på, at der slet ikke kan tromles og sparkes nok, selv om adskillige allerede har ytret deres mishag ved TS’ reaktion. Man kunne jo også spørge: Ville du blive ved at gentage for en veninde, at hun var utaknemmelig, hvis du og  5-7-10 andre havde gjort det allerede? Ville du sige til hende, at nu forstod du sgu godt, at der var så mange skilsmisser? - Og kan jeg ud fra dét skrive, at jeg sgu godt forstår, at mange dropper deres veninder? 

Mor og meget mere skriver:

Jeg kan ikke følge TS hele vejen, og jeg har slet ikke samme syn på Mors Dag som hun - men jeg synes, du kører den meget langt ud her. At én specifik kvinde såres/skuffes over en gave, som (muligvis) ikke rammer skiven, kan da på ingen tænkelig måde kobles sammen med antallet af skilsmisser. At antyde, at TS og manden har et knirkende ægteskab pga. denne episode, har du absolut intet belæg for. 

Jeg synes, denne tråd har udviklet sig til et grimt eksempel på, at der slet ikke kan tromles og sparkes nok, selv om adskillige allerede har ytret deres mishag ved TS’ reaktion. Man kunne jo også spørge: Ville du blive ved at gentage for en veninde, at hun var utaknemmelig, hvis du og  5-7-10 andre havde gjort det allerede? Ville du sige til hende, at nu forstod du sgu godt, at der var så mange skilsmisser? - Og kan jeg ud fra dét skrive, at jeg sgu godt forstår, at mange dropper deres veninder? 

 

Pointen var vel : hvis man hele tiden er meget parat til at blive skuffet på forhånd, så er det svært at leve op til i et forhold. Man må åbne sin mund

Mor og meget mere skriver:

Nej, dét skal man altså ikke sørge for at opdrage til. Man må som forældre helt frit vælge, om man fejrer diverse mærkedage, og om man vil præsentere sine børn for dem. Det gælder ikke kun Mors og Fars Dag. Og  hvis man markerer Mors og Fars dag, så afgør man også selv, om det handler om at vise påskønnelse gennem gaver eller handlinger eller både og. 

Jeg tror, du trygt kan regne med, at den enkelte familie selv finder ud af, om og hvordan de gør noget ud af den dag, og at folk herinde på samme måde helt selv styrer det i forhold til deres egen mor. Der er absolut ingen grund til at gøre det til et spørgsmål om moral og samvittighed, at andre træffer andre valg end dig. 

Nej det har du ret i, men hvis man går op i det som TS + flere andre i tråden gør, så er det en rigtig god idé at fortælle ens børn hvis man gerne vil have opmærksomhed på mors dag  

Så man skal opdrage sine børn til kun at være sød ved mor og far en gang om året ?

Vi går slet ikke op i mærkedagen her og vi glemmer begge at det er mors dag, fars dag, valentine eller andet. Det er totalt ligemeget så forkæler vi bare hinanden på andre tidspunkter. Der behøves ikke sættes en bestemt dag af og det kommet jeg simpelthen ikke til at lære mine børn

Læs at jeg skrev: Får mulighed for!

Utroligt så agressive alle er i denne tråd. hvis man går op i mors dag (det gør jeg ikke selv) Og hvis man har bestemte forventninger til det, er man nødt til at fortælle sin familie om hvad der betyder noget for en og hvad der gør en ked af det og ikke gå ud fra de kan læse dine tanker.

Og ja, forkælelse eller at vise man sætter pris på nogen er også velkommen andre dage.

Lad os nu lige trække vejret heeelt ned i maven allesammen og ikke være så meget på vagt. Det var da en scary tråd det her er endt med at blive!

Det er et svar til trådstarter i øvrigt og ikke til mors-dag-haterne

Jeg ville heller ikke ha været glad for undertøj  

jeg havde engang en kæreste som gav mig noget sexlegetøj til min fødselsdag. Vi havde kendt hinanden i et halvt år og jeg var også bare mega skuffet  jeg følte at det var sådan han så mig som en der kun gik op i sex   Alle mine veninder spurgte mig hvad jeg havde fået og jeg kunne ikke få mig selv til at sige det, så jeg sagde bare at han havde inviteret mig ud og spise

mors dag, begyndte jeg først selv at fejre da vores søn var 3 år og der fik jeg en tegning og en perleplade. 

pas på med at sige at du er skuffet over gaven, hvis du er uheldig så får du måske aldrig noget igen  sådan gik det for min veninde.

fehår skriver:

Jeg synes, TS får en hård medfart her. For mig er det ikke utænkeligt, at manden mindre har tænkt på forkælelse af nybagt mor og mere på kickstart af halvdød sexliv. Og hvis det er tilfældet, er det da en øv gave at få. 

Hvorfor skal man absolut være taknemmelig for at få en gave, som måske slet ikke handler om en selv, men om giverens behov? Ja, TS antager en masse om mandens intentioner, men det gør I, der kalder hende utaknemmelig, også.

Mega godt skrevet og helt enig 

Mor og meget mere skriver:

Jeg kan ikke følge TS hele vejen, og jeg har slet ikke samme syn på Mors Dag som hun - men jeg synes, du kører den meget langt ud her. At én specifik kvinde såres/skuffes over en gave, som (muligvis) ikke rammer skiven, kan da på ingen tænkelig måde kobles sammen med antallet af skilsmisser. At antyde, at TS og manden har et knirkende ægteskab pga. denne episode, har du absolut intet belæg for. 

Jeg synes, denne tråd har udviklet sig til et grimt eksempel på, at der slet ikke kan tromles og sparkes nok, selv om adskillige allerede har ytret deres mishag ved TS’ reaktion. Man kunne jo også spørge: Ville du blive ved at gentage for en veninde, at hun var utaknemmelig, hvis du og  5-7-10 andre havde gjort det allerede? Ville du sige til hende, at nu forstod du sgu godt, at der var så mange skilsmisser? - Og kan jeg ud fra dét skrive, at jeg sgu godt forstår, at mange dropper deres veninder? 

 

Men man opretter vel sådan en tråd her for at få meninger? At mange kalder ts forkælet og utaknemmelig er jo bare et billede på, at det er de flestes holdning. Så skal man jo ikke være bruger herinde og bede om folks mening hvis man ikke vil høre deres mening. 

McK skriver:

Men man opretter vel sådan en tråd her for at få meninger? At mange kalder ts forkælet og utaknemmelig er jo bare et billede på, at det er de flestes holdning. Så skal man jo ikke være bruger herinde og bede om folks mening hvis man ikke vil høre deres mening. 

Jo, det skal man netop. Ligesom man fx kunne bringe det på banen i en venindegruppe eller med kollegaer. 
Men selvom det er et debatforum og man sidder bag en skærm, anonymt, kan man godt vælge sine formuleringer med omhu. 

Jeg tror det er de færreste der fx ville sidde og sige til deres veninde som er nybagt mor at hun er et skarn, at hun skulle skamme sig, at hun er utaknemmelig, at man godt forstår hvorfor folk bliver skilt, stakkels din mand osv. 

Det kunne jeg ALDRIG finde på! Jeg kan godt sige min mening til fx veninder, men jeg gør det på en pæn og rar måde, så hun ikke skal føle sig forkert. Og der skal være plads til at ytre forskellige holdninger og følelser, uden der skal trampes på nogen. 

Jeg synes det er en trist adfærd og forstår ikke at voksne mennesker behandler andre sådan. Selvom man beder om andres meninger kan der godt svares i en pæn tone!