Anonym skriver:
Mors Dag nærmer sig, og det er min første af slagsen.
Og selvom det er irrationelt, har jeg virkelig glædet mig. Min første Mors Dag som mor - det føles som en milepæl, og noget helt særligt. Det er jo en dag, hvor man fejrer mødre.
Problemet er bare, at jeg allerede nu ved, hvad min kæreste giver mig i gave. Og at jeg allerede nu er skuffet over den.
Ikke så meget på grund af selve gaven - men snarere at han rammer så meget ved siden af.
Sagen er nemlig den, at jeg (eftersom jeg er på barsel), har modtaget en pakket til ham fra Victorias Secret.
Han har købt (noget sikkert sexet) undertøj til mig.
Undertøj som gave deler altid vandene. Især den sexede slags er nok lige så meget en gave til manden selv som partneren - men som valentinsgave feks synes jeg, det er meget fint.
Men jeg må indrømme, jeg nok er lidt knust over at få det i Mors Dags-gave.
Både fordi jeg på ingen måde føler mig sexet lige nu, og fordi min krop har forandret sig og jeg ikke engang kan min egen størrelse (så hvordan skal han kunne?). Og nok også lidt fordi, jeg har minimalt overskud til sex, og undertøj føles som en hentydning.
Men nok mest af alt fordi, jeg havde en tanke om at blive fejret og anerkendt for at have født. For at være mor. For mit omsorgsarbejde herhjemme på barsel.
Jeg havde nok forventet en gave, der fokuserede mere på mig end på ham. Giver det mening?
Vi har ikke givet hinanden barselsgaver eller andet. Og det er helt fint, for det er jo dét, den her dag er til for. Men nu kan jeg mærke, jeg både er lidt skuffet og såret.
Jeg føler mig nok bare ikke set af ham.
Jeg har altid haft den holdning, at man ikke kan klage over en gave, og at det er helt op til giveren, hvad de vil give. Så jeg kommer nok bare til at bide det i mig på søndag og tage undertøjet på (hvis jeg kan passe det) for at gøre ham glad. Men inderst inde er jeg bare lidt ked af det.
Hvad tænker I? Er jeg bare utaknemmelig, eller hvordan ville I reagere?
Jeg har aldrig presset min mand til at skulle give mig noget den dag, og nu hvor mine piger er store nok til at have opdaget dagen, presser jeg heller ikke på med at de skal huske dagen. Til gengæld husker jeg altid hans mor på dagen, fordi han virkelig ikke aner hvornår dagen er.
Jeg tror du bliver nødt til at dele dine tanker omkring dagen med ham, hvis det betyder meget for dig, uden at gå i konkrete gave forslag. For ellers ender det med at du bliver uberettiget sur/skuffet/ked af det, helt uden at det burde være sådan.
