Skuffet over Mors Dag-gave

fehår skriver:

Jeg synes, TS får en hård medfart her. For mig er det ikke utænkeligt, at manden mindre har tænkt på forkælelse af nybagt mor og mere på kickstart af halvdød sexliv. Og hvis det er tilfældet, er det da en øv gave at få. 

Hvorfor skal man absolut være taknemmelig for at få en gave, som måske slet ikke handler om en selv, men om giverens behov? Ja, TS antager en masse om mandens intentioner, men det gør I, der kalder hende utaknemmelig, også.

Men hun ved jo ikke hvad der er i pakken, hun mener bare  at manden har købt sexet undertøj.. og at han ikke anerkender hende, FEM dage før. Du kan købe andet derinde. Han kan have købt mere, lavet noget med baby. 

De stakkels mænd , der er så mange krav til dem, de tænker ikke på konerne.. yikes

Ej stop nu - det kan være en taske eller parfume. 
Det er da utroligt at være sur på en gave før man overhoved får den. 
Det er da de færreste der kæber gaver kun eller udelukkende med tanke på sig selv..?

Jeg synes hun skulle vent og se hvad hun får i sted for at blev skuffe på forhånd det et langt uden efter min mening 

Kastanje skriver:

Ej stop nu - det kan være en taske eller parfume. 
Det er da utroligt at være sur på en gave før man overhoved får den. 
Det er da de færreste der kæber gaver kun eller udelukkende med tanke på sig selv..?

Jeg har måske været uheldigt, men jeg har kendt mere end én person, som har givet gaver, der primært har kommet dem selv til gode. 

Men ja, TS tager sorgerne på forskud. Følelser er svære at styre nogle gange.

TS Jeg synes det lyder lidt som om at du tager sorgerne   forskud Jeg ved ikke om du har nogle gode grund til det. Men jeg er sikker på at din mand ikke giver dig gaver får du skal blevet skuffet og ked af det men fordi   han vil gøre dig glad og fordi han vil vise dig at han elsker dig så vent  nu og se hvad der er i den gave han har købt til dig til mors dag det kan være du bliver glædelig overrasket

Jeg ville komme med små, meget tydelige hentydninger ala, EJJJIIH HVOR JEG GLÆDER MIG TIL AT FÅ SERVERET MORGEMAD PÅ SENGEN, NÅR NU DET ER MORSDAG....

DER ER DEN HER PARFUME/BOG/BLOMT TIL HAVEN, JEG LIGE STÅR OG MANGLER, KU VÆRE DEN SKU PÅ ØNSKELISTEN TIL MORSDAG...

SÅDAN ET FINT HÅNDAFTRYK I LER, KU VÆRE MEGA FEDT, AT FÅ TIL MORSDAG, SÅ KA DU FÅ ER FODAFTRYK TIL FARS DAG...

Her gør vi altid noget for hinanden på mors og fars dag. Det er virklig store ting, men feks ting til haven, en bog, bålting osv osv.

Jeg er virklig heldig med min kæreste. Han går op i at skrive "gave idere" ned i løbet af året, også får jeg pludselig lige noget, jeg manglede, men som jeg havde glemt alt om igen. Til gengæld er jeg virklig god til at købe sorte t-shirt og bukser til ham..  �� Vh Stine 

Det er nogle hårde kommentarer du får med på vejen ts. De er måske ikk helt nødvendige størstedelen af dem. Omend at jeg er enig med dem. Dog ville jeg formulerer det anderledes. 

du ved ikk hvad der er i gaven, det kan være alt muligt, plus. Du ved ikk om han faktisk har arrangeret morgenmad på sengen og en buket blomster om morgenen. Vent med skuffelserne, at være ked af det osv til du ved hvad der rent faktisk sker på dagen. 
Det andet kan godt virke utaknemmeligt. 

Tak for alle jeres input - også de hårde af slagsen. 

I har helt ret i, at jeg tager sorgerne på forskud. Omvendt kender jeg min kæreste på godt og ondt og har en rigtig god fornemmelse for, hvad der venter. Og så kan jeg måske også mærke, at jeg har brug for at være forberedt - min umiddelbare reaktion uden forberedelse ville nærmest være at bryde ud i tårer.

Med i ligningen er selvfølgelig også, at han de seneste par uger har sagt, at han virkelig gerne vil se mine nye og større (amme)bryster “pænt pakket ind” - en kommentar i sig selv, der har været svær at sluge, fordi jeg er dækket af gylp og pludselig befinder mig i en krop, jeg ikke kender.

I virkeligheden handler det nok om, jeg har brug for anerkendelse af, at jeg har født vores barn. At jeg er blevet mor. 

Og at undertøj på en eller anden måde føles tonedøvt og forpligtigende i en tid, hvor det er en sejr overhovedet at komme i bad.

Jeg er med på, at mange af jer ikke anser dagen for noget særligt. Men for mig, er det en stor dag, og jeg har altid gjort meget ud af gaverne til min egen mor - og faktisk også til min svigermor. Og det ved min kæreste godt.

Så nej. Jeg skammer mig ikke. Men jeg tager nok sorgerne på forskud. Nok for at beskytte mig selv, hvis det giver mening?

Anonym skriver:

Mors Dag nærmer sig, og det er min første af slagsen.

Og selvom det er irrationelt, har jeg virkelig glædet mig. Min første Mors Dag som mor - det føles som en milepæl, og noget helt særligt. Det er jo en dag, hvor man fejrer mødre.

Problemet er bare, at jeg allerede nu ved, hvad min kæreste giver mig i gave. Og at jeg allerede nu er skuffet over den.

Ikke så meget på grund af selve gaven - men snarere at han rammer så meget ved siden af.

Sagen er nemlig den, at jeg (eftersom jeg er på barsel), har modtaget en pakket til ham fra Victorias Secret.

Han har købt (noget sikkert sexet) undertøj til mig.

Undertøj som gave deler altid vandene. Især den sexede slags er nok lige så meget en gave til manden selv som partneren - men som valentinsgave feks synes jeg, det er meget fint.

Men jeg må indrømme, jeg nok er lidt knust over at få det i Mors Dags-gave.

Både fordi jeg på ingen måde føler mig sexet lige nu, og fordi min krop har forandret sig og jeg ikke engang kan min egen størrelse (så hvordan skal han kunne?). Og nok også lidt fordi, jeg har minimalt overskud til sex, og undertøj føles som en hentydning.

Men nok mest af alt fordi, jeg havde en tanke om at blive fejret og anerkendt for at have født. For at være mor. For mit omsorgsarbejde herhjemme på barsel.

Jeg havde nok forventet en gave, der fokuserede mere på mig end på ham. Giver det mening?

Vi har ikke givet hinanden barselsgaver eller andet. Og det er helt fint, for det er jo dét, den her dag er til for. Men nu kan jeg mærke, jeg både er lidt skuffet og såret.

Jeg føler mig nok bare ikke set af ham.

Jeg har altid haft den holdning, at man ikke kan klage over en gave, og at det er helt op til giveren, hvad de vil give. Så jeg kommer nok bare til at bide det i mig på søndag og tage undertøjet på (hvis jeg kan passe det) for at gøre ham glad. Men inderst inde er jeg bare lidt ked af det.

Hvad tænker I? Er jeg bare utaknemmelig, eller hvordan ville I reagere?

Hvor meget sex har I? Hvis det er lang tid siden kan kommentarer om ammebrysterne jo være hans måde at sige at han stadigvæk synes du er lækker. Han savner dig måske - nogle kvinder kan fordybe sig i en babybobble og helt glemme manden og parforholdet. Og det er svært for parforholdet hvis man under den sidste halvdel af graviditeten og også i flere måneder efter fødsel ikke får gang i sexlivet og eller intimitet.

Anonym skriver:

Tak for alle jeres input - også de hårde af slagsen. 

I har helt ret i, at jeg tager sorgerne på forskud. Omvendt kender jeg min kæreste på godt og ondt og har en rigtig god fornemmelse for, hvad der venter. Og så kan jeg måske også mærke, at jeg har brug for at være forberedt - min umiddelbare reaktion uden forberedelse ville nærmest være at bryde ud i tårer.

Med i ligningen er selvfølgelig også, at han de seneste par uger har sagt, at han virkelig gerne vil se mine nye og større (amme)bryster “pænt pakket ind” - en kommentar i sig selv, der har været svær at sluge, fordi jeg er dækket af gylp og pludselig befinder mig i en krop, jeg ikke kender.

I virkeligheden handler det nok om, jeg har brug for anerkendelse af, at jeg har født vores barn. At jeg er blevet mor. 

Og at undertøj på en eller anden måde føles tonedøvt og forpligtigende i en tid, hvor det er en sejr overhovedet at komme i bad.

Jeg er med på, at mange af jer ikke anser dagen for noget særligt. Men for mig, er det en stor dag, og jeg har altid gjort meget ud af gaverne til min egen mor - og faktisk også til min svigermor. Og det ved min kæreste godt.

Så nej. Jeg skammer mig ikke. Men jeg tager nok sorgerne på forskud. Nok for at beskytte mig selv, hvis det giver mening?

Og for øvrigt - hvordan anerkender du at han er blevet far . Hvilke er en lige så stor rolle… eller burde være det.

Tak for alle jeres input - også de hårde af slagsen. 

I har helt ret i, at jeg tager sorgerne på forskud. Omvendt kender jeg min kæreste på godt og ondt og har en rigtig god fornemmelse for, hvad der venter. Og så kan jeg måske også mærke, at jeg har brug for at være forberedt - min umiddelbare reaktion uden forberedelse ville nærmest være at bryde ud i tårer.

Med i ligningen er selvfølgelig også, at han de seneste par uger har sagt, at han virkelig gerne vil se mine nye og større (amme)bryster “pænt pakket ind” - en kommentar i sig selv, der har været svær at sluge, fordi jeg er dækket af gylp og pludselig befinder mig i en krop, jeg ikke kender.

I virkeligheden handler det nok om, jeg har brug for anerkendelse af, at jeg har født vores barn. At jeg er blevet mor. 

Og at undertøj på en eller anden måde føles tonedøvt og forpligtigende i en tid, hvor det er en sejr overhovedet at komme i bad.

Jeg er med på, at mange af jer ikke anser dagen for noget særligt. Men for mig, er det en stor dag, og jeg har altid gjort meget ud af gaverne til min egen mor - og faktisk også til min svigermor. Og det ved min kæreste godt.

Så nej. Jeg skammer mig ikke. Men jeg tager nok sorgerne på forskud. Nok for at beskytte mig selv, hvis det giver mening?

Jeg er nysgerrig efter at høre hvad du havde forventer så du ikk bliver skuffet og ked af det ?

Derudover siger du at du går meget op i gaver på den dag. Også til din svigermor. Det indikerer måske lidt at din kæreste ikke går op i det.
jeg går ikke selv op i mors dag overhovedet. Synes det er noget fis. Hvilket også betyder at jeg mange gange har glemt den dag og ikk givet min mor noget som helst. Det er jo slet ikk af rn ond mening. Men fordi jeg ikk går op i det eller tænker på den slags. Man kan ikk forlange andre går ligeså meget op i noget bare fordi man selv gør