Skuffet over Mors Dag-gave

Jeg vil være den, der lægger sig midt imellem “utaknemmelige skarn” og “din mand er idiot”

Dine følelser kommer meget naturligt af at have forventninger, der ikke bliver mødt eller indfriet. For du har håbet på at blive fejret og mødt på en bestemt måde, som betyder meget for dig på et dybere plan. 

Spørgsmålet er om dine forventninger er lidt for høje, og om din mand har en ærlig chance for kende til dine ønsker. 

Jeg tvivler på, at din mand med denne gave forsøger at genere dig. Tværtimod. Måske har du følt dig som MOR med gylp på trøjen og de samme joggingbukser på i dagevis, eller at du føler dig mindre dejlig end normalt, og han har tænkt, at flot og lækkert undertøj kunne give dig dén følelse. 

Måske vil han gerne vise dig, at han synes du er topskøn med din mor-krop og han savner jeres samvær. Han har formentlig ikke gættet den betydning, du lægger i Mors Dag, og slet ikke intentioner om, at nu skal du lige gøre noget for ham. 

Så jeg tror det handler om at sænke forventningerne og vælge at se de gode intentioner. Hvis det er frækt undertøj, så se det som en kærlig gestus og en god anledning til at nyde en stund med din mand, når I kan. Går det helt galt, så må du jo fortælle ham om dine følelser? Hvorfor gaven efter din mening er upassende (trods gode intentioner), fordi du ser Mors Dag om noget andet end ham. 

Mors Dag nærmer sig, og det er min første af slagsen.

Og selvom det er irrationelt, har jeg virkelig glædet mig. Min første Mors Dag som mor - det føles som en milepæl, og noget helt særligt. Det er jo en dag, hvor man fejrer mødre.

Problemet er bare, at jeg allerede nu ved, hvad min kæreste giver mig i gave. Og at jeg allerede nu er skuffet over den.

Ikke så meget på grund af selve gaven - men snarere at han rammer så meget ved siden af.

Sagen er nemlig den, at jeg (eftersom jeg er på barsel), har modtaget en pakket til ham fra Victorias Secret.

Han har købt (noget sikkert sexet) undertøj til mig.

Undertøj som gave deler altid vandene. Især den sexede slags er nok lige så meget en gave til manden selv som partneren - men som valentinsgave feks synes jeg, det er meget fint.

Men jeg må indrømme, jeg nok er lidt knust over at få det i Mors Dags-gave.

Både fordi jeg på ingen måde føler mig sexet lige nu, og fordi min krop har forandret sig og jeg ikke engang kan min egen størrelse (så hvordan skal han kunne?). Og nok også lidt fordi, jeg har minimalt overskud til sex, og undertøj føles som en hentydning.

Men nok mest af alt fordi, jeg havde en tanke om at blive fejret og anerkendt for at have født. For at være mor. For mit omsorgsarbejde herhjemme på barsel.

Jeg havde nok forventet en gave, der fokuserede mere på mig end på ham. Giver det mening?

Vi har ikke givet hinanden barselsgaver eller andet. Og det er helt fint, for det er jo dét, den her dag er til for. Men nu kan jeg mærke, jeg både er lidt skuffet og såret.

Jeg føler mig nok bare ikke set af ham.

Jeg har altid haft den holdning, at man ikke kan klage over en gave, og at det er helt op til giveren, hvad de vil give. Så jeg kommer nok bare til at bide det i mig på søndag og tage undertøjet på (hvis jeg kan passe det) for at gøre ham glad. Men inderst inde er jeg bare lidt ked af det.

Hvad tænker I? Er jeg bare utaknemmelig, eller hvordan ville I reagere?

Jeg synes du er  utaknemmeligt du bør værre glad for at din mand gider og forklæde dig han har  gjort sig nogle overvejes og brug tid på at finden den gave til dig  også blev du inden gang glad  stakkels mand.

Jeg synes, TS får en hård medfart her. For mig er det ikke utænkeligt, at manden mindre har tænkt på forkælelse af nybagt mor og mere på kickstart af halvdød sexliv. Og hvis det er tilfældet, er det da en øv gave at få. 

Hvorfor skal man absolut være taknemmelig for at få en gave, som måske slet ikke handler om en selv, men om giverens behov? Ja, TS antager en masse om mandens intentioner, men det gør I, der kalder hende utaknemmelig, også.

Mors Dag nærmer sig, og det er min første af slagsen.

Og selvom det er irrationelt, har jeg virkelig glædet mig. Min første Mors Dag som mor - det føles som en milepæl, og noget helt særligt. Det er jo en dag, hvor man fejrer mødre.

Problemet er bare, at jeg allerede nu ved, hvad min kæreste giver mig i gave. Og at jeg allerede nu er skuffet over den.

Ikke så meget på grund af selve gaven - men snarere at han rammer så meget ved siden af.

Sagen er nemlig den, at jeg (eftersom jeg er på barsel), har modtaget en pakket til ham fra Victorias Secret.

Han har købt (noget sikkert sexet) undertøj til mig.

Undertøj som gave deler altid vandene. Især den sexede slags er nok lige så meget en gave til manden selv som partneren - men som valentinsgave feks synes jeg, det er meget fint.

Men jeg må indrømme, jeg nok er lidt knust over at få det i Mors Dags-gave.

Både fordi jeg på ingen måde føler mig sexet lige nu, og fordi min krop har forandret sig og jeg ikke engang kan min egen størrelse (så hvordan skal han kunne?). Og nok også lidt fordi, jeg har minimalt overskud til sex, og undertøj føles som en hentydning.

Men nok mest af alt fordi, jeg havde en tanke om at blive fejret og anerkendt for at have født. For at være mor. For mit omsorgsarbejde herhjemme på barsel.

Jeg havde nok forventet en gave, der fokuserede mere på mig end på ham. Giver det mening?

Vi har ikke givet hinanden barselsgaver eller andet. Og det er helt fint, for det er jo dét, den her dag er til for. Men nu kan jeg mærke, jeg både er lidt skuffet og såret.

Jeg føler mig nok bare ikke set af ham.

Jeg har altid haft den holdning, at man ikke kan klage over en gave, og at det er helt op til giveren, hvad de vil give. Så jeg kommer nok bare til at bide det i mig på søndag og tage undertøjet på (hvis jeg kan passe det) for at gøre ham glad. Men inderst inde er jeg bare lidt ked af det.

Hvad tænker I? Er jeg bare utaknemmelig, eller hvordan ville I reagere?

Wow for nogle irettesættende, kantede bemærkninger du får med på vejen .

Jeg synes hverken, din mand er en idiot eller du er et utaknemmelig skarn. 

På den ene side står du med din - for mange helt naturlige - kropsusikkerhed efter fødslen, en redefinination af parforhold og jeres samvær, en baby hvor hver dag ny læring, oplevelsen af barsel som det vildeste omsorgsarbejde, måske lidt træthed, 1000 andre nye følelser og en forventning om *mors dag*.

Og nu prøver vi lige med dem gode intention: på den anden side står din mand og ved, at han *gerne vil gøre noget men ved ikke hvad*. Og han glemte måske lige at spørge en kammerat med erfaring. Og selvsagt er jeres barn for lille til at lave en klump ler drysset med glimmer. Så - han gør nok det, som der for han er oplagt. Fortæller at han er vild med dig og din krop på den måde, han kan.

Han rammer forbi. Du føler dig utilpas. 

Jeg tror ikke, løsningen er, at du tager undertøjet på og smiler. Løsningen er, at du fortæller ham - med ligeså fine ord som her - at du bliver utilpas. 

Og jeg synes ikke, du skal skamme dig. Eller føle dig heldig over *at få en gave* fordi 10 andre kvinder har valgt mænd, som ikke engang tænker på at servere en kop kaffe.

Vi dyrker alle fejringer i vores familie. Mors dag, børnenes dag og fars dag. Vi laver stor morgenmad, vores søn dækker bord, der er købt og/eller lavet en gave. Jeg sad også spændt som en flitsbue på første mors dag. 

Kæmpe kram - og ud med de der følelser til din mand. 

Vh.

fehår skriver:

Jeg synes, TS får en hård medfart her. For mig er det ikke utænkeligt, at manden mindre har tænkt på forkælelse af nybagt mor og mere på kickstart af halvdød sexliv. Og hvis det er tilfældet, er det da en øv gave at få. 

Hvorfor skal man absolut være taknemmelig for at få en gave, som måske slet ikke handler om en selv, men om giverens behov? Ja, TS antager en masse om mandens intentioner, men det gør I, der kalder hende utaknemmelig, også.

Ej stop nu - det kan være en taske eller parfume. 
Det er da utroligt at være sur på en gave før man overhoved får den. 
Det er da de færreste der kæber gaver kun eller udelukkende med tanke på sig selv..?

fehår skriver:

Jeg synes, TS får en hård medfart her. For mig er det ikke utænkeligt, at manden mindre har tænkt på forkælelse af nybagt mor og mere på kickstart af halvdød sexliv. Og hvis det er tilfældet, er det da en øv gave at få. 

Hvorfor skal man absolut være taknemmelig for at få en gave, som måske slet ikke handler om en selv, men om giverens behov? Ja, TS antager en masse om mandens intentioner, men det gør I, der kalder hende utaknemmelig, også.

Jeg er enig med dig i at tonen er hård, for jeg er ikke sikker på man ville have sagt sådan til et andet menneske hvis man stod face to face. 

Jeg synes helt klart at der ofte er mangel på ordentlige og venlige formuleringer/svar, i stedet for utrolig mange negativt ladet kommentarer, her på siden. 

Jeg forstår godt skuffelsen. Det er uanset om det er jul, fødselsdag eller noget helt andet - og det handler ikke om utaknemmelighed. Jeg er utrolig taknemmelig for at få gaver, at være beriget med en dejlig familie og en skøn mand. Men derfor kan der godt komme skuffelse frem i mig. 

Når det er sagt, er det også vigtigt at få sagt højt hvilke tanker/følelser man har omkring mærkedage. Mænd er ikke tankelæsere og kan ikke vide/gætte hvad vi har af forestillinger om fx mors dag. 

Jeg kan sagtens sætte mig ind i dine tanker. Hos os er mors dag en stor ting. Det samme er far. Mine børn har altid været indover gaverne og de mere sexede gaver har jeg så feks fået til jul eller anden vis. Mine børn gav mig feks et gavekort til kram og mad på sengen sidste år. Da de var helt små så hjalp de far med morgenmaden og så havde de tegnet en tegning. Han havde så købt noget fra dem som han vidste jeg ville blive glad for. Men stadig noget som var for børne. Jeg håber at du bliver positiv overrasket på søndag

Mega sødt af din mand overhovedet at huske den - jeg skulle skrive en sms til min mand og minde ham på det og det første han siger er "jamen hvad synes du vi skal give min mor", hvor jeg så siger "husk nu jeg også er mor til vores datter" og han er bare "ok" i sin besked

Tænker din mand stadigvæk synes du er sexet selvom du ikke føler det, nyd det og nyd din mand vil dig... om et par år skal der nok komme gaver som dit barn har været med ude at vælge

Jeg synes det er hurtigt at være skuffet over en gave, du reelt ikke ved hvad er. Med mindre du har åbnet pakken og kigget. 
Det kunne også være en lækker badekåbe, eller et sæt lækkert nattøj ? 
Det kan også være det er et sæt undertøj.  

Men det synes jeg måske man skal lade være med allerede at trække skuffelses kortet, inden man overhovedet har hørt tanken bag gaven. 

- For der er tanken der tæller. 

Og jeg havde ganske enkelt bare pænt spurgt min mand, hvis ikke han selv havde fortalt tanken bag. og spurgt - hvad er din tanke bag gaven min skat ? 

Havde hans svar bare været "for at peppe vores sexliv op" Ja så havde han også fået af vide, at det var hans eneste tanke bag gaven, så var jeg skuffet. 

Var svaret derimod fx. - Fordi jeg synes du er så lækker min skat, så jeg tænkte bare det her ville se godt ud på dig. Og jeg ved du måske ikke føler dig så sexet efter at have født, men du skal bare vide at det er du stadig i mine øjne. og Jeg håbede det måske ville kunne hjælpe dig til at føle det lidt igen. 

Ja så havde jeg svunget armene om min dejlige mand og takket for gaven. 

Jeg vil ikke sige du er et utaknemligt skarn. Fordi vi har alle ret til de følelser vi nu engang føler. 
Men vi må også gerne lige huske at selvreflektere, og en gang i mellem se om de følelser også er berettiget. 

Jeg kan sku nogengange godt forså de mænd har det svært, når deres gaver eller tanker straks skal undermineres til det bare fordi de tænker på sex. 

Prøv nu lige at hør tanken bag gaven, før man bliver sur eller skuffet. 

Anonym skriver:

Mors Dag nærmer sig, og det er min første af slagsen.

Og selvom det er irrationelt, har jeg virkelig glædet mig. Min første Mors Dag som mor - det føles som en milepæl, og noget helt særligt. Det er jo en dag, hvor man fejrer mødre.

Problemet er bare, at jeg allerede nu ved, hvad min kæreste giver mig i gave. Og at jeg allerede nu er skuffet over den.

Ikke så meget på grund af selve gaven - men snarere at han rammer så meget ved siden af.

Sagen er nemlig den, at jeg (eftersom jeg er på barsel), har modtaget en pakket til ham fra Victorias Secret.

Han har købt (noget sikkert sexet) undertøj til mig.

Undertøj som gave deler altid vandene. Især den sexede slags er nok lige så meget en gave til manden selv som partneren - men som valentinsgave feks synes jeg, det er meget fint.

Men jeg må indrømme, jeg nok er lidt knust over at få det i Mors Dags-gave.

Både fordi jeg på ingen måde føler mig sexet lige nu, og fordi min krop har forandret sig og jeg ikke engang kan min egen størrelse (så hvordan skal han kunne?). Og nok også lidt fordi, jeg har minimalt overskud til sex, og undertøj føles som en hentydning.

Men nok mest af alt fordi, jeg havde en tanke om at blive fejret og anerkendt for at have født. For at være mor. For mit omsorgsarbejde herhjemme på barsel.

Jeg havde nok forventet en gave, der fokuserede mere på mig end på ham. Giver det mening?

Vi har ikke givet hinanden barselsgaver eller andet. Og det er helt fint, for det er jo dét, den her dag er til for. Men nu kan jeg mærke, jeg både er lidt skuffet og såret.

Jeg føler mig nok bare ikke set af ham.

Jeg har altid haft den holdning, at man ikke kan klage over en gave, og at det er helt op til giveren, hvad de vil give. Så jeg kommer nok bare til at bide det i mig på søndag og tage undertøjet på (hvis jeg kan passe det) for at gøre ham glad. Men inderst inde er jeg bare lidt ked af det.

Hvad tænker I? Er jeg bare utaknemmelig, eller hvordan ville I reagere?

Men du ved jo ikke 100% hvad der er i parken OG om det er ALT han giver?? 

Du ved da ikke om han har lavet noget fra baby... Alt det du gerne vil..

Hvorfor allerede blive skuffet, når du ikke ved noget 100 % ??