Vi har prøvet kommunal dagplejer, privat dagplejer og nu privat vuggestue (integreret institution). Den kommunale dagplejer fungerede ikke for os, men det handlede specifikt om den dagplejer: hun havde store problemer med stress og havde tidligere været langtidssygemeldt. Vores barn havde det egentligt okay hos den dagplejer, men det var tydeligt, at det kun var et spørgsmål om tid, før dagplejer gik ned med stress igen (det erkendte hun også selv).
Derfor skiftede vi til privat dagplejer, og det var en rædselsfuld oplevelse - men igen pga. den specifikke person. Dagplejer var ny i gamet og blev ved med at bide mere af, end hun kunne klare, og hendes behov for kontrol blev værre og værre. Hun gik fra at være rummelig til at sætte flere og flere regler: aflevering måtte maks. vare 3 minutter; børn måtte ikke have hverken bamse eller sut ved aflevering; børn skulle selv gå ind under aflevering; børn skulle stoppe med at sove formiddagslur senest ved 12 måneder; børn skulle bruge ble under lur (selv hvis de var renlige), for hvad hvis der skete et uheld, osv. Det var til at blive rundtosset af! Jeg var på barsel og valgte til sidst at holde barnet hjemme, fordi vi ikke kunne være i det mere.
Det var i høj grad vores fejl: vi havde valgt en helt ny dagplejer, som endnu ikke rigtig vidste, hvad det handlede om. Hun havde selv haft meget nemme børn og forventede, at alle børn var ens. Vi skulle have lyttet bedre efter og indset, at det ikke var det rigtige sted for os og vores barn. Set i bakspejlet var den en dårlig match fra starten af, men jeg ignorerede min mavefornemmelse, fordi dagplejer fik det til at lyde så godt.
Vi er utrolig glade for vores private vuggestue, men igen, det skyldes selve stedet - ikke at det er en vuggestue. For mig har jeg lært, at det er så vigtigt at lytte til det, der bliver sagt af personalet omkring værdier, regler, osv. Og så lytte til ens mavefornemmelse.
Anmeld
Citér