Jeg synes ikke det kan stilles sådan op.
Der findes fantastiske dagpleje mødre der aldrig er syge og hvor børnene har det som blommen i et æg - dem ville jeg vælge over enhver vuggestue.
Men der findes også fantastiske vuggestuer, hvor det er de samme omsorgsfulde voksne børnene ser og hvor der er masser at lege med.
Der findes også dårlige dagplejer, der slet ikke har forstand på børns udvikling oh trivsel og hvor børnenes kastes rundt i gæstedagpleje.
Ligeså findes der vuggestuer der er så store at børnene mødes af nye voksne hver dag of hvor der er dårlige normeringer der stresser børnene.
Fordel ved dagpleje: samme voksen hele dagen og børn, samme sted. Familiær stemning.
Fordel ved vuggestue: Uddannet personale, hurtig hjælp hed udfordringer, mere fleksible åbningstider. Mange legekammerater.
Ulemper ved dagpleje: risiko for at skulle i gæstedagpleje hos en man ikke kender, ikke uddannet personale, begrænset åbningstid, ikke altid der er børn der matcher aldersmæssigt.
Ulemper ved vuggestue: flere voksne børnene skal forholde sig til i løbet af en dag, flere børn dvs mere uro, ved dårlig normering er det brandslukning i hverdagen.
Jeg er for begge dele, men ville aldrig sende mine børn i store vuggestuer ( har arbejdet sådan et sted, med +100 børn - forfærdeligt ). Hvis jeg kendte en fantastisk dagpleje havde jeg valgt det - hvis ikke jeg kendte det havde jeg ledt efter en lille vuggestue, for selvom det så ikke er den samme voksen hele dagen så er det de samme 4-5-6 voksne børnene er sammen med hver dag, og det kan de fleste almindeligt fungerende børn godt trives i, hvis de voksne ellers er omsorgsfulde og passionerede.
Anmeld
Citér