Soonmom skriver:
Det har jo intet med at gøre som jeg, men det handler om at prioterer.
Lad hjemmet sejle de tre dage og nyd alle børnene, man har vel fået børn for at være sammen med dem
Jeg tænker mere det handler om at nedjusterere forventningerne, en masse tøffetid, altså der behøver jo ikke ske en masse.
Ingen kan det hele på én gang, men børnene skal og bør være nr 1 priotet, så må man gemme sin middagslur og serier til efter ferien
Præcis - “jeg forstår simpelthen ikke at folk prioriterer anderledes end jeg, derfor møder jeg dem hellere med fordømmelse, end åben nysgerrighed”.
Sat på spidsen ville jeg derfor, med din logik, kunne skrive noget i retning af:
Det handler jo bare om at prioritere. Jeg forstår ikke at andre ikke prioriterer deres børn, ved at vise dem, at de kan få landets længste uddannelser, alle livets goder, masser af oplevelser og tid sammen som familie, sunde og stærke kroppe, lykkelige forældre i et harmonisk parforhold … jeg forstår slet ikke at man bare gider at lade sig nøje med at slaske rundt derhjemme og lade det hele sejle, eller nøjes med middelmådig uddannelse eller arbejde, eller en krop og et parforhold, der ikke plejes. Tænk at man har fået så mange unger, at man ikke orker at gøre sig umage. Man har vel fået børn fordi man gerne vil gøre det bedste for dem - og dén opskrift har jeg tilfældigvis!
Nej … ovenstående går ikke rigtigt, vel? Det er nemlig ikke den bedste måde at relatere til andre mennesker på. For langt de fleste velfungerende mennesker træffer nogenlunde velovervejede beslutninger, også selvom den udenforstående ikke altid forstår, hvad årsagen er.
Når noget er nemmere for mig, end for andre, så ved jeg godt, hvor priviligeret jeg er - derfor undrer det mig ikke spor, når andre ikke kan eller vil gøre præcis som jeg selv. Og hvis jeg vil dem noget - eksempelvis i et pædagogisk ærinde - ved jeg også, at jeg sjældent er den kloge på deres liv.