Skuffet over køn -hvor længe?

I min familie er der en svagt forhøjet risiko for en potentiel farlig sygdom. Sygdommen rammer kun kvinder. Risiko er ikke forhøjet nok til, at vi ville kunne blive tilbudt screening og kønsselektion, men eventuelle piger vil leve med den lille svagt forhøjede risiko. Af den grund har jeg ønsket mig drenge og håbet på drenge alle tre gange. Det er så tre piger.

Jeg har ikke været skuffet, men jeg har været bekymret og tænkt, det måske var nemmere for barnet, hvis de havde haft det modsatte køn.

Er det forkælet?

Der er mange grunde til, at man har de forestillinger om køn, som man har. Det er der ikke noget forkert i, og det bør ikke dømmes.

BAE skriver:

Ja åbenbart. Hvis man ønsker et køn eller har det svært ved et køn, så er man bare forkælet. At blive dømt fordi man har nogle følelser. Gad vide om de ville sige det samme face to face, til veninde, en søster..? 

Sku trist. 

 

Wauw BAE, du er på offensiven som altid. Sjovt hvordan det her sted helst skal have samme holdning og ellers bliver man fordømt som den fordømmende.

Folk vælger børn fra fordi de har det forkerte køn, folk vælger børn fra fordi de mangler en finger, folk tilkøber sig det ønskede køn - hvis det ikke er forkælet hvad er så?? 

Så er det jo en sludder for en sladder med "bare det er sundt og rask". Og JA jeg har nemt overfor flere veninder gennem årene min holdning når der var et bestemt køn de ville have. Og jeg er enig i at det forestillinger og ingen sætter spørgsmålstegn ved kærligheden, det er bare dig som elsker at tage det til et højere niveau hvor du kan påråbe fordømmelse, blot fordi man bare ønsker dig et barn og er ligeglad med kønnet.

Jeg læser ingen steder at nogen fordømmer trådsstarter, andet end at man ikke forstår at man kan være skuffet, at det så ikke er hvad trådsstarter efterlyser er en helt anden snak, men der må for fanden godt være plads til at man ikke er enig eller er undrende (ikke fordømmende) så længe man er sober i sin retorik!

Ps: du behøver ikke fortælle mig hvilket lille klam menneske jeg er, jeg ved heldigvis bedre.

Anonym skriver:

Tak til alle jer der har svaret relevant Jeg er slet ikke i tvivl om at det forsvinder når først jeg har mit barn i armene, og jeg er glad for at høre det også kan ske væsentligt før. Jeg nåede at blive rigtig bange for om det var et forkert valg at vide køn og om jeg nu skulle risikere at være ked af det resten af graviditeten. Har I kunne gøre noget bestemt i løbet af graviditeten for ligesom at kommelidt "tættere på"  jeres barn?

Til alle jer der har kommenteret fordømmende i mere eller mindre pæne vendinger. Tænk lige før I skriver -ville i skrive/sige sådan til en veninde? At antyde jeg ikke er glad og taknemmelig?! At anyde forkælethed? I aner INTET om hvad vi har været igennem for at nå til denne graviditet! Og jeg nægter simpelthen at forklare mig selv i detaljer, for det er ikke relevant for mit spørgsmål. Jeg har skrevet anonymt ud af skam. Jeg har grædt i smug og følt mig SÅ forkert. Jeg havde aldrig troet jeg ville føle sådan, netop fordi det aldrig har været givet at vi ville nå hertil. Til hver eneste scanning har jeg grædt af lettelse over at se liv trods diverse komplikationer, og det gjorde jeg også den dag vi fik køn at vide. Så jeg var dybt chokeret over pludselig at føle afsavn til det jeg havde forestillet mig. Jeg var helt sikker på det var det modsatte køn. Det var det jeg havde forestillet mig, ja jeg følte nærmest at baby have "kommunikeret" det til mig. Så som en så rigtig skriver skal man pludselig til at forholde sig til den "nye" virkelighed.

Jeg spurgte ind til hvor hurtigt den proces kunne gå. Jeg skrev ikke for at blive udskammet på mine følelser som jeg ikke har kontrol over..

Jeg ville stadig sige der samme om det så var min veninde eller om det var min søster. Men det jo min mening. Jeg skriver jo intet ondt. Man bliver gravid på den ene eller anden måde, og at man ønsker sig et bestemt køn.., hmmm ja chancen er jo 50/50 så det burde ikke komme som et chok! Også er der også masse børn som mangler forældre, der kan man selv vælge køn og adoptere. Så hvis man ikke er mental installeret på at den kan blive det ene eller andet køn og man KUN ønsker sig et bestemt køn, så burde man sidde og tænke på hvorfor man har valgt at blive gravid.

Jeg håber inderligt at du “vender” dig til kønnet for det ændre sig ikke.  

Du antyder til det har været en kamp at opnå denne graviditet. Hvorfor er kønnet så, så vigtigt? 

Tillykke med graviditeten 

ps forstår godt folk skriver som de nu gøre. 

Anonym skriver:

Wauw BAE, du er på offensiven som altid. Sjovt hvordan det her sted helst skal have samme holdning og ellers bliver man fordømt som den fordømmende.

Folk vælger børn fra fordi de har det forkerte køn, folk vælger børn fra fordi de mangler en finger, folk tilkøber sig det ønskede køn - hvis det ikke er forkælet hvad er så?? 

Så er det jo en sludder for en sladder med "bare det er sundt og rask". Og JA jeg har nemt overfor flere veninder gennem årene min holdning når der var et bestemt køn de ville have. Og jeg er enig i at det forestillinger og ingen sætter spørgsmålstegn ved kærligheden, det er bare dig som elsker at tage det til et højere niveau hvor du kan påråbe fordømmelse, blot fordi man bare ønsker dig et barn og er ligeglad med kønnet.

Jeg læser ingen steder at nogen fordømmer trådsstarter, andet end at man ikke forstår at man kan være skuffet, at det så ikke er hvad trådsstarter efterlyser er en helt anden snak, men der må for fanden godt være plads til at man ikke er enig eller er undrende (ikke fordømmende) så længe man er sober i sin retorik!

Ps: du behøver ikke fortælle mig hvilket lille klam menneske jeg er, jeg ved heldigvis bedre.

TS vælger jo ikke sit barn fra. 

Tro mig jeg er da også modstander af det med at fravælge et barn, på grund at små ting, men det her handler ikke om at et barn bliver valgt fra, men at en kvinde bliver skuffet i øjeblikket, hun elsker jo sit barn. 

Dømmelse =man er forkælet. At der jo er folk der kæmper eller andre ikke kan få et barn, så derfor ikke forståelse om hvordan man kan være skuffet. Det synes jeg ikke er ok at sige når man ikke ved noget om TS, eller grunden til skuffelsen.. I stedet at skrive de ting, kunne man spørge: hvorfor? Ikke andet, bare hvorfor?

Hvorfor skulle jeg dog sige du er klam?  

Anonym skriver:

Jeg ville stadig sige der samme om det så var min veninde eller om det var min søster. Men det jo min mening. Jeg skriver jo intet ondt. Man bliver gravid på den ene eller anden måde, og at man ønsker sig et bestemt køn.., hmmm ja chancen er jo 50/50 så det burde ikke komme som et chok! Også er der også masse børn som mangler forældre, der kan man selv vælge køn og adoptere. Så hvis man ikke er mental installeret på at den kan blive det ene eller andet køn og man KUN ønsker sig et bestemt køn, så burde man sidde og tænke på hvorfor man har valgt at blive gravid.

Jeg håber inderligt at du “vender” dig til kønnet for det ændre sig ikke.  

Hvem siger at man KUN ønsker et køn?

Hun siger jo ikke at hun ikke elsker barnet. 

BAE skriver:

Hvem siger at man KUN ønsker et køn?

Hun siger jo ikke at hun ikke elsker barnet. 

 

Hvor står der hun ikke elsker barnet? Handler tråden ikke om at man ønsker sig et bestemt køn men at man har fået det modsatte af hvad man ønsker sig??? 

Hvor står der hun ikke elsker barnet? Handler tråden ikke om at man ønsker sig et bestemt køn men at man har fået det modsatte af hvad man ønsker sig??? 

Jo det var mere kommentarene til hvad andre skriver. Fordi de går så sindssyg meget op i at hun har haft EN drøm. Som om de tror at hun ikke vil elske sit barn, fordi det er det modsatte køn.

BAE skriver:

Jo det var mere kommentarene til hvad andre skriver. Fordi de går så sindssyg meget op i at hun har haft EN drøm. Som om de tror at hun ikke vil elske sit barn, fordi det er det modsatte køn.

 

 

Ok det var mere fordi du citere min kommentar og jeg har på intet tidspunk skrevet at hun ikke elsker sit barn. 

Uanset hvad så holder jeg fast i min mening. 

Pisse ærgerligt at man skal føle såden. Og hvis det er pga helbredsmæssige årsager så kan man betale sig til det bestemte køn (hvilket også er forkert i min optik) men jeg har stadig samme holdning som jeg havde fra start. Og jeg skriver faktisk også tidliger at jeg gerne vil forstå og spørger hvorfor? Men har ikke fået et svar jeg kan forholde mig til. 

Jeg ønsker TS det bedste. 

Og ønsker dig en god aften

Anonym skriver:

Ok det var mere fordi du citere min kommentar og jeg har på intet tidspunk skrevet at hun ikke elsker sit barn. 

Uanset hvad så holder jeg fast i min mening. 

Pisse ærgerligt at man skal føle såden. Og hvis det er pga helbredsmæssige årsager så kan man betale sig til det bestemte køn (hvilket også er forkert i min optik) men jeg har stadig samme holdning som jeg havde fra start. Og jeg skriver faktisk også tidliger at jeg gerne vil forstå og spørger hvorfor? Men har ikke fået et svar jeg kan forholde mig til. 

Jeg ønsker TS det bedste. 

Og ønsker dig en god aften

Men hvorfor er en drøm, det er en forestilling om hvordan ens liv bliver? Ligesom dem der ønsker en af hver?

Der er også nogen der ønsker en dreng først, og så en pige. Hvorfor er det så slemt? Fordi nogen ikke kan få børn, så må man ikke have et ønske til sin familie? Ja det er ikke sikkert at den bliver til virkelighed, men derfor kan man godt tænke tanken. Har du aldrig ønsket noget og blevet skuffet da det ikke skete?

For ja hun havde en drøm, omkring noget, det skete ikke, og ja hun var lige skuffet, de her billeder hun havde, ændrede sig, men hun elsker jo ikke sit barn mindre på nogen måde, det er jo ikke at man vil hade et barn af det andet køn.

Hun vil ikke have det fjernet, give det væk. Hun bliver mor og vil elske sit barn.