Skuffet over køn -hvor længe?

Anonym skriver:

Tusind tusind tak for nogle super relevante indlæg! Det har virkelig sat nogle ting i perspektiv og det giver så meget mening. Der er helt klart nogle ting i min fortid/familie der påvirker min forestilling om køn og familiedynamikker. Det havde jeg slet ikke tænkt på før. Og så har jeg gjort alt for at holde facaden for alle og ikke rigtig tilladt mig at reagere og være ærlig, end ikke for min partner. Det har jeg gjort i dag og jeg har virkelig tudet og hulket og hold nu op hvor var det rart og rart at dele alle de "bekymringer" jeg har gjort mig. På en måde letter det allerede lidt. Jeg er stadig lidt bekymret og ked af det, men jeg glæder mig også til at møde babyen (det har jeg hele tiden gjort) men jeg kan en lille smule forestille mig den med den "rigtige" køn, og det er stort fremskridt! Det hjalp virkelig at dele og blive mødt med forståelse. Jeg kan mærke det bliver en process og det kommer til at tage lidt tid, men bare det at jeg ikke går alene med det gør det en del lettere

Til dig den anonyme som bare fortsætter.. stop dig selv og hop ud af tråden. Du siger du ikke fordømmer og alligevel bliver du ved. Igen så er det slet ikke det her tråden handler om. Du kender mig ikke men har alligevel besluttet at det må handle om at jeg har kønssterotype forventninger til køn. Det har jeg så langt fra.. tænk hvad du vil, men bland dig uden om her når du ikke bidrager med andet end at få folk til at føle sig forkerte

Jeg har skrevet to indlæg, så jeg fortsætter ikke ?

Men svarede blot dit indlæg, og du skal da slet ikke bestemme hvad jeg skriver

Jeg forstår stadig ikke hvordan man kan blive skuffet over et køn, medmindre man direkte forventer at ens pige skal gå i kjole og lege med dukker og ens dreng skal spille fodbold og klatre i træer og det er da kønssteotypisk

Men ja nogen mennesker lære jeg aldrig at forstå, og det har intet med at gøre at få dig til at føle dig forkert, men simpelt at jeg ikke kan læse hvorfor du synes det ene køn er bedre end det andet, hvis det ikke handler om kønssteotyp, hvad handler det så om? - og drop det der med fortiden, så ønsker alle kvinder sig jo piger  

Jeg har skrevet to indlæg, så jeg fortsætter ikke ?

Men svarede blot dit indlæg, og du skal da slet ikke bestemme hvad jeg skriver

Jeg forstår stadig ikke hvordan man kan blive skuffet over et køn, medmindre man direkte forventer at ens pige skal gå i kjole og lege med dukker og ens dreng skal spille fodbold og klatre i træer og det er da kønssteotypisk

Men ja nogen mennesker lære jeg aldrig at forstå, og det har intet med at gøre at få dig til at føle dig forkert, men simpelt at jeg ikke kan læse hvorfor du synes det ene køn er bedre end det andet, hvis det ikke handler om kønssteotyp, hvad handler det så om? - og drop det der med fortiden, så ønsker alle kvinder sig jo piger  

Men bare fordi der er noget du ikke forstår, gør det jo ikke trådstarters følelser mindre reelle. Fordi du har besluttet dig for at den eneste grund til at man ønsker et bestemt køn fremfor et andet handler om hvorvidt der skal købes biler eller tylskørter, gør det jo heller ikke din holdning til sandheden. 

Mennesker er forskellige, og dit perspektiv er heller ikke den endegyldige sandhed. Du skyder faktisk trådstarter nogen forventninger i skoene, som hun aldrig har udtalt sig om. 

Der kan som tidligere nævnt være 100 grunde til at man håber på et køn fremfor et andet. Der snakkes jo ikke om hvorvidt man ville vælge et rask barn, over et sygt. I mine øjne er det faktisk ret uskyldigt at have en drøm om at blive mor til et bestemt køn, folk drømmer om så mange andre ting man også kan få ondt i r*ven over. Der synes jeg virkelig at et køb er en bagatel. Man får jo det man får, så det er udelukkende følelser og drømme du dømmer udfra. Det synes jeg virkelig er en kedelig og meget unuanceret tilgang til andre mennesker. 

Jeg forstår godt dine følelser. 

Vi mistede en pige i uge 22 pga kromosomfejl. Vi havde på daværende tidspunkt vidst i knap 2 måneder at det var en pige vi ventede og var begyndt at tænke på os som en familie med to piger (vi har en stor pige også). Vores store pige glædede sig enormt til at blive storesøster og allerede inden vi kendte kønnet efterspurgte hun at det blev en lillesøster (da, det er det veninderne har). (og jeg kan tilføje at vores pige nægter at gå i kjole og ikke gider at lege med dukker) 

Vi prøver nu at blive gravide igen og selvfølgelig ønsker vi for alt i verden et sundt og rask barn. Men vi kan begge godt mærke at den forestilling vi havde nået at opbygge med to piger sidder i os, så bliver vi velsignet med en dreng vil han være utrolig højt elsket og vi vil være lykkelige - men vi vil også skulle bearbejde vores tanker om den familie, som vi oprindeligt troede at vi skulle have. Nu kom vores tanker jo på baggrund af et konkret barn som vi håbede og troede at vi skulle have, men forestillingen kan jo lige så vel være opbygget på en anden baggrund - og jeg tror at det er vigtigt at kunne tale om. For følelserne er der og det hjælper intet at få at vide at man er forkert eller forkælet. Ved at få det ud, får man det bearbejdet og det kan måske give lidt luft og ro til tankerne om den baby der rent faktisk kommer. 

Anonym skriver:

Jeg er absulut ikke fordømmende, men jeg står ved at jeg synes det er ret så forkælet at blive skuffet over et køn.

Jeg tænker også at man må have en ret steotyp kønsforstilling. For vi er i 2022, så hvad kan en dreng som en pige ikke kan og hvad kan en pige som en dreng ikke kan? Jeg kan slet ikke sætte mig ind i det for en dreng kan jo sagtens lege med dukker og en pige kan sagtens spille fodbold, det handler jo mere om at give plads til at barnet får lov selv at vælge.

Jeg må indrømme jeg synes det var lidt svært at jeg skulle have en pige og det var mest fordi jeg synes det var svært at være teenager som pige. Er det forkælet? 

til trådstarter: jeg synes det hjalp at tilknytningen især sker ved de første spark og så en ekstra scanning ❤️

Anonym skriver:

Jeg har skrevet to indlæg, så jeg fortsætter ikke ?

Men svarede blot dit indlæg, og du skal da slet ikke bestemme hvad jeg skriver

Jeg forstår stadig ikke hvordan man kan blive skuffet over et køn, medmindre man direkte forventer at ens pige skal gå i kjole og lege med dukker og ens dreng skal spille fodbold og klatre i træer og det er da kønssteotypisk

Men ja nogen mennesker lære jeg aldrig at forstå, og det har intet med at gøre at få dig til at føle dig forkert, men simpelt at jeg ikke kan læse hvorfor du synes det ene køn er bedre end det andet, hvis det ikke handler om kønssteotyp, hvad handler det så om? - og drop det der med fortiden, så ønsker alle kvinder sig jo piger  

Det er faktisk næsten morsomt at du ikke selv kan se det.  Men ja du bliver ved at køre i samme rille. Jeg kommer ikke til at forklare det nærmere, for det er som sagt ikke det tråden handler om. Jeg har aldrig udtalt mig om at det ene køn er bedre end det andet.. igen er det noget du trækker ned over hovedet på mig. Du kan jo prøve at gennemlæse tråden igen og andres svar der så fint beskriver ekstremt mange andre årsager til sådanne følelser end kønssterotype holdninger

Jeg kommer til at ignorere dig herfra. Der er heldivis rigtig mange der er kommet med gode inputs og måder at tackle de her følelser på. De kommentarer kan jeg bruge til noget og dem er jeg meget glad for

Anonym skriver:

Jeg har skrevet to indlæg, så jeg fortsætter ikke ?

Men svarede blot dit indlæg, og du skal da slet ikke bestemme hvad jeg skriver

Jeg forstår stadig ikke hvordan man kan blive skuffet over et køn, medmindre man direkte forventer at ens pige skal gå i kjole og lege med dukker og ens dreng skal spille fodbold og klatre i træer og det er da kønssteotypisk

Men ja nogen mennesker lære jeg aldrig at forstå, og det har intet med at gøre at få dig til at føle dig forkert, men simpelt at jeg ikke kan læse hvorfor du synes det ene køn er bedre end det andet, hvis det ikke handler om kønssteotyp, hvad handler det så om? - og drop det der med fortiden, så ønsker alle kvinder sig jo piger  

Det har jo IKKE noget at gøre med at piget går i kjole eller drenge spiller fodbold.. Det er bare en forestilling, en drøm at man ønsker et køn. Men igen man elsker ikke et barn af det andet køn mindre, på ingen måde.

Og hvor skriver hun at det ene er bedre end det andet, bare fordi hun har en drøm om det ene?

Hvorfor gør fortiden at alle kvinder ønsker piger?

Det handler om en drøm, et ønske.!! Intet med kønssterotyper. 

123nn skriver:

Jeg må indrømme jeg synes det var lidt svært at jeg skulle have en pige og det var mest fordi jeg synes det var svært at være teenager som pige. Er det forkælet? 

til trådstarter: jeg synes det hjalp at tilknytningen især sker ved de første spark og så en ekstra scanning ❤️

Ja åbenbart. Hvis man ønsker et køn eller har det svært ved et køn, så er man bare forkælet. At blive dømt fordi man har nogle følelser. Gad vide om de ville sige det samme face to face, til veninde, en søster..? 

Sku trist. 

Anonym skriver:

Det er faktisk næsten morsomt at du ikke selv kan se det.  Men ja du bliver ved at køre i samme rille. Jeg kommer ikke til at forklare det nærmere, for det er som sagt ikke det tråden handler om. Jeg har aldrig udtalt mig om at det ene køn er bedre end det andet.. igen er det noget du trækker ned over hovedet på mig. Du kan jo prøve at gennemlæse tråden igen og andres svar der så fint beskriver ekstremt mange andre årsager til sådanne følelser end kønssterotype holdninger

Jeg kommer til at ignorere dig herfra. Der er heldivis rigtig mange der er kommet med gode inputs og måder at tackle de her følelser på. De kommentarer kan jeg bruge til noget og dem er jeg meget glad for

Dine følelser er ikke forkerte og jeg er sikker på at du elsker dit barn. 

Du skal ikke lytte til dem der kalder dig grimme gloser. De vil ikke forstå. De ser kun en grund til at man kan ønske det ene køn.

Nyd du din lille bebs og glæd dig til du står med han/hun i armene. 

Jeg tror ikke du er skuffet over du får en baby med det køn du har i maven, jeg tror du er lidt ked af det køn du IKKE får.

Det er okay at sørge over at baby ikke bliver en pige (hvis det er det man har forestillet sig) Det betyder ikke man sørger over man får en dreng.

Det er tabet af den forestilling man havde inde i hovedet som gør lidt ondt. Og det er helt okay! Hvis det er en dreng man i stedet får, så er jeg sikker på man bliver verdens sejeste drengemor, med alt hvad dertil hører. Og at man på ingen måde vil kunne forestille sig at knægten skulle være en anden, end netop den han er! Og omvendt, hvis det modsatte kønsroller.

Jeg havde en drøm om en pige. Nok fordi jeg har været tæt med min mor, men havde et utrolig skidt forhold til min far. Jeg var dog sikker på jeg skulle have en dreng og glædede mig til at skulle have en bulderbasse, der elskede fart.

Ud kom en yndig lille datter. 14 måneder gammel nu, komplet fars pige fra dag 1 og bestemt en bulderbasse der allerede nu elsker fart og foretrækker at lege med biler frem for dukker.

Det er super vigtigt for tilknytningen at gøre sig forestillinger og fantasier omkring det kommende barn og derfor sker det (for de fleste) helt naturligt. Og det er altså alle mulige forestillinger. På den måde skaber man en relation til det kommende barn allerede før det er født hvilket har enorm stor betydning for relationen efter fødslen. Det er altså en helt naturlig måde at psyken forbereder sig på. Men når noget så afviger væsentligt til det man har forestillet sig kan det selvfølgelig være svært at forene de to ting, altså forestillingen og det faktiske barn. Så jeg tror at jeg ville forsøge at smelte de to ting sammen og arbejde på tilknytningen ved helt bevidst at forestille mig de ting jeg havde forestiller mig før, med med det barn jeg nu vidste at jeg ventede mig. På den måde vil din tilknytning til barnet i din mave øges. På samme måde ville jeg benævne barnet ved køn, navn eller kælenavn overfor andre, samt gå og hyggesnakke med ham/hende.

Hvis du kan så læg skammen og den dårlige samvittighed til side og vid at det er en helt naturlig situation, som faktisk er ret velkendt rent fagligt. Derfor er der også hjælp at hente, fx hos din jordemoder, som vil have mødt det mange gange før og ikke dømmer. Stærk gået at du erkender dine følelser overfor dig selv og endda vender dem med andre og er med til at bryde et tabu. Der sidder med garanti mange og læser med som kan relatere til dine følelser. Det vidner om at du har en stor selvindsigt og bare det at du er opmærksom på dilemmaet og forsøger at takle det viser at du er en omsorgsfuld og kærlig mor.