lineog4 skriver:
Jeg synes det er rigtigt svært at svare på, for det afhænger af rigtig mange ting. Hvad tid står hun op i hverdagene fx, hvis hun er vant til en tidlig start, så kan det være svært lige at omstille sig til nu sover jeg til 8 - vores vækkeur her hjemme ringer 5.30, 9g børnene er oppe ved 6 tiden. Det er først det sidste halvanden års tid, at den yngste sover længere i weekenderne - nu er det ved 8 tiden, men jeg selv vågner stort set altid senest 7 fordi jeg og min krop er inde i en rytme (og jeg var tidligere et udpræget B menneske).
Synes også det afhænger af, hvor meget hun er his jer, hvor mange af sine egne ting er der. For at være "alene" i 3 timer når man er frisk og frejdig med meget få muligheder for at hygge, lege og så videre- det er lang tid.
Jeg har altid ment at mindst en af os skulle stå op med børnene da de var mindre (nu sover de længere end os), men det er fordi jeg egentlig synes jeg har så lidt tid med dem, så den hvor de er vågne vil jeg nyde. Og ja så gik det op for mig, at jeg faktisk kunne overleve også selvom jeg var oppe klokken 5.30 og det stadig var mørkt.
Jeg ville i jeres tilfælde nok skiftes, især er det vigtigt der er far også, og så ville jeg høre det til en hyggestund. Det behøver ikke være en travetur i regn og blæst, men kan være stearinlys og tæpper i sofaen, det kan være et kortspil, dække morgenbord og eventuelt bage koldhævede boller eller hvad I nu er til. Gøre det til en stund, der var hendes og hvor hun både havde tiden med den voksne, men også en rolle med at lave morgenmad til sovetrynerne.
Når jeg læser det du skriver, så læser jeg en pige der giver udtryk for noget og det er noget er måske: hey jeg er alene og vil egentlig gerne have, at I far eller du bonusmor havde lyst til hygge med mig.
Vi er begge heldige at vi egentlig først behøver at stå op i hverdagen kl 6:30-7
Mit "problem" er egentlig heller ikke at hun er en Lærke og vågner meget tidligt. Mit problem opstår af, at hun ikke kan respektere de 3 andre børn ikke har lyst til at skal op kl 4:45 en søndag og det samme gider vi voksne heller ikke.
Jeg forventer ikke at alle i huset skal sove og være stille til kl 9. Overhovedet
men når der står kl 4xxx eller 5xxxx på uret så synes jeg ikke det er morgen, så er det stadig nat. Så for min skyld må hun vågne kl 02 hvis hun har lyst. Men lad nu for hulan resten af hytten være agtigt 
Men det har hun af en eller anden grund svært ved at forholde sig til. Hun keder sig siger hun..
Hun må hellere end gerne få hygge tid med sin far eller mig for den sags skyld, men ikke om natten / såå tidlig morgen. Og fanger hun først fidusen i at kl 5 betyder alene hygge tid, ja så kender jeg hende så godt efterhånden, at så ender det med at hun står op kl 3 og 4.
Tænker umiddelbart ikke vejen frem i vores tilfælde er at gøre det attraktivt ikke at sove / blive i sengen og være stille.
Jeg ville kunne acceptere det hvis der var tale om en 1 - 2 årig der af gode grunde ikke kan forholde sig til en besked. Men jeg mener jo godt en 8 årig burde kunne forstå almindelig hensyntagende indenfor rimelighedens grænser selvfølgelig