Savanna skriver:
Der er kæmpe forskel på egne børn og bonusbørn.
Når man får børn, så planlægger man selvfølgelig ikke efter en skilsmisse, og børnene er der på fuldtid. Til gengæld er det langt mere okay at dele sig op, vælge fra (far tager til fodbold, mor tager til ridning) og give hinanden plads i hverdagen. Ens egne børn tager heller ikke energi på samme måde som andres måske gør - selvom de er søde og dejlige.
I en familie med bonusbørn er der pludselig “dobbelt” så mange børn, og dobbelt så mange forældre. Man kan vinke farvel til simple rammer og nem planlægning (se bare dette tilfælde). Man skal også tage endnu mere hensyn til alles behov, følelser, vaner og ønsker. Her havner “bonusmor” ofte sidst i køen, selvom hun typisk har et stort ansvar for den andens børn også og familien generelt. Til gengæld bliver det sprængfarligt at sige fra og have et behov for ro til at lade op... For pludselig fremstår man egoistisk, som en der fravælger og helst skal kunne klare det hele, tak.
I min optik er du ikke egoistisk, men bare virkelig menneskelig og opmærksom på dine egne behov. Min eks og jeg havde kæmpe gavn af parterapi, da vi skulle lære at kommunikere om det. Jeg måtte gerne vælge en begivenhed fra, uden at det var et fravalg af hans datter som person. Det var en stor lettelse for mig, da min kæreste kunne se det.
Jeg ved, at nogen vil være dybt uenige med mig. Men en god ting at huske er, at man skal have skoen på for at vide præcis, hvor den trykker.
Så kære trådstarter, stress eller ej, godt du passer på dig selv. For du er også vigtig og skal også trives i JERES familie. Ellers går den i stykker, og det gør du måske også.
Ej tusind tak for din besked. Du slår hovedet på sømmet med alt det du skriver og du skriver det meget bedre end jeg selv kunne. Tak. 
Det er nemlig nøjagtig sådan jeg har det. 
