Fødselsdag

Jeg synes ærligt, at det hele lyder lidt fjollet.

Men jeg vil så også sige, at vi der ikke har delebørn muligvis ikke kan sætte os ind i behovet for alenetid på den måde som du beskriver det og stiller det op. 

Jeg har alenetid med min mand én gang hvert halve år Maks, og det er måske én aften det drejer sig om.

Jeg er i familie med en, der har delebørn og ærligt lyder de simpelthen så fjollet ind i mellem. Eller jævnligt. 

AnjaZenia skriver:

Fordi hans børn jo også er en del af mig. Så i de weekender hvor han har børn vil jeg jo gerne være en del af dem også. Så plejer jeg bare at tage hjem søndag formiddag eller lørdag aften så de har noget alene tid også. Men det kan jeg ikke de næste mange måneder fordi der så er andre planer de uger. 

Du gør det heller ikke let for dig selv på den måde. Du kunne jo vælge en weekend eller to med ham og hans børn fra og skære ned på de dage, hvor dine egne børn egentlig er hos deres far. Det ville give dig væsentligt mere luft og overskud. 
I mine øjne trumfer fødselsdagsfejring så meget andet, så jeg ville prioritere dén over ting, der slet ikke har med dig at gøre og finde nogle andre weekender - og hverdage - at “holde fri” i. 
Din kæreste har efter min opfattelse al ret i verden til at holde sit barns fødselsdag, når det passer dem bedst, i særdeleshed når I ikke bor sammen. 

Så vidt jeg kan forstå, så er han hos hans mor den pågældende weekend - Hun er ikke selv ved at planlægge noget for ham, den weekend? Er I sikker på at I kan få ham, hvis det er at I tænker at holde fødselsdag der?

Musemåtte skriver:

Så vidt jeg kan forstå, så er han hos hans mor den pågældende weekend - Hun er ikke selv ved at planlægge noget for ham, den weekend? Er I sikker på at I kan få ham, hvis det er at I tænker at holde fødselsdag der?

Fødselsdagen skal holdes sammen med begge parter og familier. Hun har så planer i samtlige weekender de næste 5 uger, så derfor kan fødselsdagen ikke ligge der.

Jeg forslog så forskellige løsninger. Jeg synes måske at sige, at fordi hun skal i biografen med en veninde lørdag kl 20, ikke er ensbetydende med at en fødselsdag ikke kan holdes kl 11, men det kan jo være at hun spontant finder på noget der, så derfor kan den ikke ligge der. Og desuden så har hun jo den lørdag "fri" og det er hendes at disponere over. 

Tak alle for jeres svar på mit spm. ��

AnjaZenia skriver:

Jeg regner heller ikke med dem. Jeg er stort set på hele tiden. Også i hverdagene og weekenderne. Både med hans og mine og dem allesammen. Men jeg vil gerne kunne planlægge en weekend hvor jeg ikke skal noget. Det er ikke anderledes end at man planlægger en fest eller andet. Her er det bare planlagt fri.

Du spurgte, jeg svarede

Jeg har ikke delebørn, men jeg kan dæleme da godt forstå behovet for mig-tid. 

Jer der ikke har det. Tillykke, men øv, at der er nogen som banker trådstarter oven i hovedet pga det behov. 

Ved os deler vi os op. DVS. Min mand tager eksempelvis til fødselsdag i hans familie med børnene eller tager på besøg hos hans for med dem. Så har jeg en eftermiddag hvor jeg måske har aftale med veninder eller andet. Det sker virkelig ikke ofte, for det har vi ikke tiden til, men vi prøver.

Det omvendte gør sig følgelig gældende også. At jeg er den som tager afsted med ungerne.

I dit sted, da ville jeg simpelthen ikke kunne deltage i alle bonusbørns aktiviteter. Fødselsdage selvfølgelig, men hvis du som en følge af stress har brug for ro i perioder, så må det trumfe i min verden. Hvad er alternativet - at få stress igen?

Jeg har selv haft stress.. Flere gange.

For hver gang jeg har været syg, er jeg blevet mere sårbar psykisk. Jeg kender min grænse, men den er blevet mindre for hver gang. 

Jeg sørger for kun at planlægge noget max en dag i weekenden. Ellers er jeg overvældet og kan mærke stressen hurtigere kommer.

Mærk efter i dig selv om du kan klare det eller ej.

Jeg tror i, eller du, skal kigge hele det her setup igennem. Den ene weekend, betyder ingenting i det store billede. For du vil stå her igen. Hvad så efter november? Så kommer en trilliard jule-arrangementer, osv, osv.

Der er INTET galt i at man har brug for alenetid. Her er vi også dine, mine og vores børn. Min mand har to fra tidligere, jeg har en fra tidligere og så har vi en sammen. Og jeg har søreme også brug for at puste ud indimellem. Og det forstår min mand heldigvis. Og vi nyder også de weekender, hvor det kun er vores fælles hjemme - men det er jo ikke ensbetydende med vi ikke også nyder når alle er samlet. Det samme med at bare fordi man elsker at få tid for sig selv indimellem, er det jo ikke ensbetydende med at man så ikke også elsker at bruge tid sammen med sine børn/bonus osv.

Men det er også skønt at komme ud og få andre inputs og det kan altså også give en mere balance som forældre, kone, kæreste osv.

Tænker vi alle kan have brug for mig tid og npske i endnu højere grad tid uden planer (jeg har ikke ap legrt brug fornkig tid sat på skema, men jeg har brug for weekender, hvor jeg eller vi ikke skal noget).

Jeg tænker egentlig I skal kigge på jeres weekender og prioriterer og der er jeg nu nok lidt enig med din kæreste fødselsdag og besøg på efterskole ville jeg prioriterer foran en fodboldkamp. 

Kig de aktiviteter igennem I har, er der nogen der kan aflyses, er der nogen hvor I ikke begge to behøver være med. 

Jeg kender ikke alderen på jeres børn, men kan se jeg de sidste par år sagtens har kunne finde mig tid trods børnene er hjemme, og de forstår godt at når jeg siger frikvarter, så er jeg kun på hvis det er absolut nødvendigt. 

Vi tager fx ikke begge to ud til fodboldkampe, så kan jeg få lidt mig tid når de er afsted, få ordnet noget praktisk mm. Jeg står ikke længere på sidelinjen til garden, fodbold eller hvad deres interesser nu er, for de er store nok nu til at klare meget af det selv. 

Så frem med kalender og vær kritiske, hvad kan undværes, hvad kan man sagtens kun være en voksen til og find mig tiden oftere. Men drop ikke hverken fødselsdag eller efterskole, for den kære dreng har jo ikke booket jeres kalender op, det hqr I. Han er væk hjemmefra og selv om det bliver et fedt pr, så har han også brug for I er der og viser han stadig er noget helt særligt. 

Der er kæmpe forskel på egne børn og bonusbørn.

Når man får børn, så planlægger man selvfølgelig ikke efter en skilsmisse, og børnene er der på fuldtid. Til gengæld er det langt mere okay at dele sig op, vælge fra (far tager til fodbold, mor tager til ridning) og give hinanden plads i hverdagen. Ens egne børn tager heller ikke energi på samme måde som andres måske gør - selvom de er søde og dejlige. 

I en familie med bonusbørn er der pludselig “dobbelt” så mange børn, og dobbelt så mange forældre. Man kan vinke farvel til simple rammer og nem planlægning (se bare dette tilfælde). Man skal også tage endnu mere hensyn til alles behov, følelser, vaner og ønsker. Her havner “bonusmor” ofte sidst i køen, selvom hun typisk har et stort ansvar for den andens børn også og familien generelt. Til gengæld bliver det sprængfarligt at sige fra og have et behov for ro til at lade op... For pludselig fremstår man egoistisk, som en der fravælger og helst skal kunne klare det hele, tak.

I min optik er du ikke egoistisk, men bare virkelig menneskelig og opmærksom på dine egne behov. Min eks og jeg havde kæmpe gavn af parterapi, da vi skulle lære at kommunikere om det. Jeg måtte gerne vælge en begivenhed fra, uden at det var et fravalg af hans datter som person. Det var en stor lettelse for mig, da min kæreste kunne se det.

Jeg ved, at nogen vil være dybt uenige med mig. Men en god ting at huske er, at man skal have skoen på for at vide præcis, hvor den trykker. 

Så kære trådstarter, stress eller ej, godt du passer på dig selv. For du er også vigtig og skal også trives i JERES familie. Ellers går den i stykker, og det gør du måske også.