AnjaZenia skriver:
Jeg har et dilemma som jeg gerne vil have hjælp med. Eller måske bare nyt syn på det.
Sagen er den, at min kæreste og hans x har et meget flydende "samværs-skema". De har ikke en 7/7 eller en 10/4 men et skema der kommer an på hvad man skal de forskellige weekender. Dvs, alle uger er ikke ens og ingen uger er ens overhovedet. Det gør planlægning en smule svært men jeg prøver at bevare overblikket.
Jeg startede på arbejde her i august ligesom mange andre og kan nu allerede se, at alle weekender indtil november er besat. Samtlige weekender er enten med mine, hans eller vores begges børn. Der er ting på efterskoler, håndbold, fodbold, fødselsdage osv. UNDTAGEN en weekend i september. Den ene weekend er hel fri. Hvor hans x har deres børn og min x har mine børn. Dvs. en hel weekend hvor JEG kan komme forrest i køen og slappe af, lave det jeg har lyst til og ikke have nogle planer men være spontan på dagen og måske lave ingenting. Det ved jeg, vil være kærkomment.
Min ene bonus har fødselsdag i september. Men på den dag/weekend han har fødselsdag er der arrangement på hans efterskole. For forældrene. Han VIL have os med. Og jeg vil gerne med. Han vil ikke fejre sin fødselsdag men vil hellere have at vi tager afsted og oplever hans efterskole. Det er hans dag så han bestemmer. Meeeennnn.. så kommer spm. omkring hans familiefødseldag. Min kæreste foreslog, at det så blev den ene weekend hvor vi havde fri. For alle weekender var besat. Og så er det at jeg stejler. Og nu er det blevet til, at det også er bare er fordi jeg er hans bonus, at jeg ikke synes det er vigtigt. Men jeg forstår bare ikke, hvorfor det ikke kan ligge en fredag? Der er en del fredage fri, både før og efter.
Det har intet at gøre med, at han er min bonus. Jeg får passet mine egne børn i min 7/7 ordning for at tage med til hans efterskole. Men ifølge min kæreste så trumfer "planer" altså "ikke-planer".
Hvad synes I?
Jeg synes at det er helt fair du har brug for noget "mig"-tid. Selv uden tidligere stress er det forståeligt. Både fordi I har rigtig mange planer, men også fordi man godt kan bruge en pause fra sine børn engang imellem. Forstår ikke hvorfor det er så forfærdeligt i andres øjne at man har det sådan. Deg er jo ikke fordi man ikke vil sine børn eller ikke elsker dem.
Kunne forstå det hvis du snakkede om at tage på ferie en uge uden dem, men en enkelt dag/weekend, det synes jeg ikke er specielt voldsomt.
Når nu din kæreste ikke er så forstående, så kan det være du skal have weekenden for dig selv og så kan han holde fødselsdag. Det ville selvfølgelig være mest hyggeligt at I kunne lave noget sammen, men det vigtigste er vel at du får lidt luft. Og ift at du har "ikke-planer", så er det jo ikke rigtig. Du har planer om at slappe af og lave ingenting.
Og så ville det måske være fint hvis I kunne få en snak om jeres planlægning. Det lyder til at det ikke fungerer så godt for dig den måde tingene kører på.