Fødselsdag

Jeg har et dilemma som jeg gerne vil have hjælp med. Eller måske bare nyt syn på det.

Sagen er den, at min kæreste og hans x har et meget flydende "samværs-skema". De har ikke en 7/7 eller en 10/4 men et skema der kommer an på hvad man skal de forskellige weekender. Dvs, alle uger er ikke ens og ingen uger er ens overhovedet. Det gør planlægning en smule svært men jeg prøver at bevare overblikket.

Jeg startede på arbejde her i august ligesom mange andre og kan nu allerede se, at alle weekender indtil november er besat. Samtlige weekender er enten med mine, hans eller vores begges børn. Der er ting på efterskoler, håndbold, fodbold, fødselsdage osv. UNDTAGEN en weekend i september. Den ene weekend er hel fri. Hvor hans x har deres børn og min x har mine børn. Dvs. en hel weekend hvor JEG kan komme forrest i køen og slappe af, lave det jeg har lyst til og ikke have nogle planer men være spontan på dagen og måske lave ingenting. Det ved jeg, vil være kærkomment.

Min ene bonus har fødselsdag i september. Men på den dag/weekend han har fødselsdag er der arrangement på hans efterskole. For forældrene. Han VIL have os med. Og jeg vil gerne med. Han vil ikke fejre sin fødselsdag men vil hellere have at vi tager afsted og oplever hans efterskole. Det er hans dag så han bestemmer. Meeeennnn.. så kommer spm. omkring hans familiefødseldag. Min kæreste foreslog, at det så blev den ene weekend hvor vi havde fri. For alle weekender var besat. Og så er det at jeg stejler. Og nu er det blevet til, at det også er bare er fordi jeg er hans bonus, at jeg ikke synes det er vigtigt. Men jeg forstår bare ikke, hvorfor det ikke kan ligge en fredag? Der er en del fredage fri, både før og efter. 

Det har intet at gøre med, at han er min bonus. Jeg får passet mine egne børn i min 7/7 ordning for at tage med til hans efterskole. Men ifølge min kæreste så trumfer "planer" altså "ikke-planer". 

Hvad synes I?

Jeg synes du har 100% ret til at insistere på en weekend med fritid. Jeg får helt sved på panden bare ved tanken om fyldt kalender frem til november - hvilket jo bliver resten af året inden man får set sig om.

Og kæresten er jo selv med til at forværre problemet ved at køre sådan noget flydende samvær hvor man ikke kan lave noget ordentlig planlægning. Nu har han valgt at indgå i en ny familie - så kan han ikke nødvendigvis bare køre det som altid. 

Jeg synes du lyder mega egoistisk.

En "mig" weekend, undskyld mig men du har selv børn og det var vel ikke meningen at de skulle være dele børn da du fik dem? Ydermere har du selv valgt en mand med børn. Så "mig" weekenden kan du glæde dig til når de engang flytter hjemmefra, det er ligesom det man siger ja til når man får børn.

Jeg kan slet ikke se issuet

Fortvivlet skriver:

Jeg synes du lyder mega egoistisk.

En "mig" weekend, undskyld mig men du har selv børn og det var vel ikke meningen at de skulle være dele børn da du fik dem? Ydermere har du selv valgt en mand med børn. Så "mig" weekenden kan du glæde dig til når de engang flytter hjemmefra, det er ligesom det man siger ja til når man får børn.

Jeg kan slet ikke se issuet

Jeg tænker man gerne må få en gang egoistisk tid, selv med børn. Du laver måske ikke noget alene uden børn? Men tak for din besked ��

Jeg synes overhovedet ikke, at der er noget galt i, at du gerne vil have alenetid engang imellem. Alle har brug for at lade op og gøre noget for sig selv. Det giver gladere forældre med mere overskud til børnene. Og ja det er anderledes, når børnene ikke er delebørn, der er mindre fritid for forældrene, men der er altså også mange udfordringer og planlægning forbundet med at have sammenbragt børn. 

AnjaZenia skriver:

Jeg har et dilemma som jeg gerne vil have hjælp med. Eller måske bare nyt syn på det.

Sagen er den, at min kæreste og hans x har et meget flydende "samværs-skema". De har ikke en 7/7 eller en 10/4 men et skema der kommer an på hvad man skal de forskellige weekender. Dvs, alle uger er ikke ens og ingen uger er ens overhovedet. Det gør planlægning en smule svært men jeg prøver at bevare overblikket.

Jeg startede på arbejde her i august ligesom mange andre og kan nu allerede se, at alle weekender indtil november er besat. Samtlige weekender er enten med mine, hans eller vores begges børn. Der er ting på efterskoler, håndbold, fodbold, fødselsdage osv. UNDTAGEN en weekend i september. Den ene weekend er hel fri. Hvor hans x har deres børn og min x har mine børn. Dvs. en hel weekend hvor JEG kan komme forrest i køen og slappe af, lave det jeg har lyst til og ikke have nogle planer men være spontan på dagen og måske lave ingenting. Det ved jeg, vil være kærkomment.

Min ene bonus har fødselsdag i september. Men på den dag/weekend han har fødselsdag er der arrangement på hans efterskole. For forældrene. Han VIL have os med. Og jeg vil gerne med. Han vil ikke fejre sin fødselsdag men vil hellere have at vi tager afsted og oplever hans efterskole. Det er hans dag så han bestemmer. Meeeennnn.. så kommer spm. omkring hans familiefødseldag. Min kæreste foreslog, at det så blev den ene weekend hvor vi havde fri. For alle weekender var besat. Og så er det at jeg stejler. Og nu er det blevet til, at det også er bare er fordi jeg er hans bonus, at jeg ikke synes det er vigtigt. Men jeg forstår bare ikke, hvorfor det ikke kan ligge en fredag? Der er en del fredage fri, både før og efter. 

Det har intet at gøre med, at han er min bonus. Jeg får passet mine egne børn i min 7/7 ordning for at tage med til hans efterskole. Men ifølge min kæreste så trumfer "planer" altså "ikke-planer". 

Hvad synes I?

Hvor gamle er de børn?

Bonus går på efterskole, og derfor tænker jeg at han er ca. 15 år. 

Uden at vide hvor gamle dine børn er, så tænker jeg, at hvis de er nogenlunde jævnaldrene, så kan der næppe være det store behov for frihed? Jeg mener, mine børn er ligeså gamle, og manden og jeg kan da bare tage en tur uden dem, og de sover længe ect.

Jeg kan godt sætte mig ind at der er meget med noget hver weekend, men er det hver lørdag og søndag? Hvis ja, så må I sammen tage og prioriterer, hvis det ikke er, så kan jeg ærlig talt ikke se problemet.

Mom skriver:

Hvor gamle er de børn?

Bonus går på efterskole, og derfor tænker jeg at han er ca. 15 år. 

Uden at vide hvor gamle dine børn er, så tænker jeg, at hvis de er nogenlunde jævnaldrene, så kan der næppe være det store behov for frihed? Jeg mener, mine børn er ligeså gamle, og manden og jeg kan da bare tage en tur uden dem, og de sover længe ect.

Jeg kan godt sætte mig ind at der er meget med noget hver weekend, men er det hver lørdag og søndag? Hvis ja, så må I sammen tage og prioriterer, hvis det ikke er, så kan jeg ærlig talt ikke se problemet.

Ja det er der. Det er hver weekend. Og hver dag i weekenden. Og det er ikke noget der kan prioriteres væk for det er feks bare at man skal tage et barn til håndboldstævne. Eller han skal til fødseldag med efterfølgende kaffe. Og for mig er det en stor ting, at der sker noget hele tiden. Jeg har haft stress ad flere omgange så når jeg kan mærke det der hul i maven, så betyder det, at jeg skal passe på. og da jeg så kalenderen fik jeg hul i maven. Derfor er den weekend så vigtig. Det er et åndehul.

Kontrast skriver:

Jeg synes overhovedet ikke, at der er noget galt i, at du gerne vil have alenetid engang imellem. Alle har brug for at lade op og gøre noget for sig selv. Det giver gladere forældre med mere overskud til børnene. Og ja det er anderledes, når børnene ikke er delebørn, der er mindre fritid for forældrene, men der er altså også mange udfordringer og planlægning forbundet med at have sammenbragt børn. 

Jeg har desværre ikke så meget fritid. Min x og jeg har gjort sådan, at vi bor tæt på hinanden så stort set hver dag efter skole, kommer mine børn og er indtil aftensmad og nogle gange efter. Det er så kun i weekenderne når deres bonus-søskende kommer at jeg ikke ser dem. Ellers er de hos mig alle hverdage. Så det er kun mine weekender der er hellige..

Kontrast skriver:

Jeg synes overhovedet ikke, at der er noget galt i, at du gerne vil have alenetid engang imellem. Alle har brug for at lade op og gøre noget for sig selv. Det giver gladere forældre med mere overskud til børnene. Og ja det er anderledes, når børnene ikke er delebørn, der er mindre fritid for forældrene, men der er altså også mange udfordringer og planlægning forbundet med at have sammenbragt børn. 

Kan lige sige, at i denne her uge hvor det er min "fri-uge", skal jeg have børn mandag, tirsdag, onsdag, fredag og søndag. Så jeg ved ikke om hvor meget fritid jeg egentlig har.. Derfor jeg nok også har brug for min ene weekend på 3 måneder til at slappe af i..

AnjaZenia skriver:

Ja det er der. Det er hver weekend. Og hver dag i weekenden. Og det er ikke noget der kan prioriteres væk for det er feks bare at man skal tage et barn til håndboldstævne. Eller han skal til fødseldag med efterfølgende kaffe. Og for mig er det en stor ting, at der sker noget hele tiden. Jeg har haft stress ad flere omgange så når jeg kan mærke det der hul i maven, så betyder det, at jeg skal passe på. og da jeg så kalenderen fik jeg hul i maven. Derfor er den weekend så vigtig. Det er et åndehul.

Men der er jo stor forskel på, at have brug for et åndehul pga. tidligere stress, og så fordi "vi har børn hele tiden". 

I må sætte jer sammen og finde tidspunkter, hvor du kan få ro, og det behøver vel så dybest set ikke være en friweekend med manden - det kan vel ret beset være dig alene?

Jeg mener, der er mange mennesker inkl. mig selv der har børn hele tiden (idet jeg er gift med manden til vores børn), og vores åndehuller dengang de var små, var når vi fik dem passet, og efterhånden som de blev større, så blev nødvendigheden for at være uden børn mindre, og nu kan de sagtens være alene en aften hvis vi vil i biffen. 

I behøver vel heller ikke tage til alle tingene sammen? Jeg mener der er vel mulighed for at din mand kan tage til fodboldstævne alene, også får du et par timer "frikøbt"?