Min x

For mig ville der også skulle gensidig respekt, omsorg, fælles livsmål og interesser til, hvis det skulle være holdbart. Især hvis vi var forældre. Jeg har prøvet at være frygteligt forelsket i en fyr, men vi havde intet til fælles og opbyggede hurtigt en relation, hvor vi ikke behandlede hinanden ordentligt (blæste på aftaler, var jaloux, isolerede hinanden og i øvrigt vadede ind og ud af hinandens liv - det var on and off), hver gang vi mødtes efter nogle uger eller måneder blomstrede forelskelsen op igen, men hver gang gik der kort tid før vores sædvanlige problemer dukkede op igen, sammen med vores forskelligheder. 

Ah okay ja vi er faktisk ret forskellige og har ikke rigtig nogle fælles hobbyer. Men vi har altid været meget tiltrukket af hinanden og forelskede. Men det giver god mening, det du skriver. Nu kan jeg jo heller ikke lide hans by, og han vil ikke gå på kompromis med at være hjemme om lørdagen så jeg ikke skulle være alene. Ih altså en svær situation

Ah okay ja vi er faktisk ret forskellige og har ikke rigtig nogle fælles hobbyer. Men vi har altid været meget tiltrukket af hinanden og forelskede. Men det giver god mening, det du skriver. Nu kan jeg jo heller ikke lide hans by, og han vil ikke gå på kompromis med at være hjemme om lørdagen så jeg ikke skulle være alene. Ih altså en svær situation

Undskyld, men jeg synes dit fokus er et helt bizart sted. Det lyder som om det der fylder mest hos dig er at du ikke kan lide hans by og hvad du evt. skal gøre når han ikke er hjemme.

Det er en mand, som ikke vil gå på kompromis med noget og oven i købet vil kontrollere dig og din økonomi, så du vil være fuldstændig afhængig af hans luner.

Jeg synes det lyder helt skørt at du overhovedet kan overveje det.

Undskyld, men jeg synes dit fokus er et helt bizart sted. Det lyder som om det der fylder mest hos dig er at du ikke kan lide hans by og hvad du evt. skal gøre når han ikke er hjemme.

Det er en mand, som ikke vil gå på kompromis med noget og oven i købet vil kontrollere dig og din økonomi, så du vil være fuldstændig afhængig af hans luner.

Jeg synes det lyder helt skørt at du overhovedet kan overveje det.

Siger mine forældre også. Det med at kontrollere økonomien har jeg snakket med ham om, og vi er enige om at det skal stoppe

Dine svar og refleksioner virker på mig meget begrænsede og dit fokus er lidt påfaldende. Du finder dig i grænseoverskridende adfærd og er i tvivl om hvad et godt forhold er og indeholder ... det får mig til at studse over om du mon er ok, på andre planer, end det du direkte skriver? Bøvler du mon med noget psykisk, eller har du tidligere været udsat for fx svigt eller overgreb, eller er du måske meget ung? Jeg spørger fordi du på skrift virker naiv eller uerfaren og uden ret mange krav til hvad du vil med dit liv eller kræver af fx et parforhold. Hvis dette er rigtigt, tror jeg en rigtig god ved at gå er at lære at stå på egne ben først, lære egne grænser og værdisæt at kende ... og så lade det med mænd lægge langt ude i fremtiden ..  

StortOgSmåt skriver:

Dine svar og refleksioner virker på mig meget begrænsede og dit fokus er lidt påfaldende. Du finder dig i grænseoverskridende adfærd og er i tvivl om hvad et godt forhold er og indeholder ... det får mig til at studse over om du mon er ok, på andre planer, end det du direkte skriver? Bøvler du mon med noget psykisk, eller har du tidligere været udsat for fx svigt eller overgreb, eller er du måske meget ung? Jeg spørger fordi du på skrift virker naiv eller uerfaren og uden ret mange krav til hvad du vil med dit liv eller kræver af fx et parforhold. Hvis dette er rigtigt, tror jeg en rigtig god ved at gå er at lære at stå på egne ben først, lære egne grænser og værdisæt at kende ... og så lade det med mænd lægge langt ude i fremtiden ..  

Jeg blev faktisk også lidt bekymret for ts over, at det er nødvendigt at spørge om, hvad et sundt forhold bør rumme

Dine svar og refleksioner virker på mig meget begrænsede og dit fokus er lidt påfaldende. Du finder dig i grænseoverskridende adfærd og er i tvivl om hvad et godt forhold er og indeholder ... det får mig til at studse over om du mon er ok, på andre planer, end det du direkte skriver? Bøvler du mon med noget psykisk, eller har du tidligere været udsat for fx svigt eller overgreb, eller er du måske meget ung? Jeg spørger fordi du på skrift virker naiv eller uerfaren og uden ret mange krav til hvad du vil med dit liv eller kræver af fx et parforhold. Hvis dette er rigtigt, tror jeg en rigtig god ved at gå er at lære at stå på egne ben først, lære egne grænser og værdisæt at kende ... og så lade det med mænd lægge langt ude i fremtiden ..  

Jeg har en psykisk diagnose og er ung. Jeg var bare nysgerrig på, hvad andre mente om et godt forhold.

Anonym skriver:

Jeg har en psykisk diagnose og er ung. Jeg var bare nysgerrig på, hvad andre mente om et godt forhold.

Jeg har også en diagnose (psykose), men bare fordi man har det skal man ikke finde sig i at blive kontrolleret og behandlet skidt af sin partner, du fortjener lige så meget kærlighed og respekt fra din kæreste som alle andre. Måske behøver du (vi) den måske ligefrem mere  

Kontrast skriver:

Jeg har også en diagnose (psykose), men bare fordi man har det skal man ikke finde sig i at blive kontrolleret og behandlet skidt af sin partner, du fortjener lige så meget kærlighed og respekt fra din kæreste som alle andre. Måske behøver du (vi) den måske ligefrem mere  

Ja, han har dog sagt at kontrollen stopper hvis vi kommer sammen igen

Ja, han har dog sagt at kontrollen stopper hvis vi kommer sammen igen

Ja det er selvfølgelig op til dig, om du vil give det en chance til, men pas på, at du ikke gør det, fordi du tror, at du ikke kan få eller fortjener bedre. 

Anonym skriver:

Ja, han har dog sagt at kontrollen stopper hvis vi kommer sammen igen

Det er netop udsagn som dette, som får dig til at fremstå naiv eller måske gør mig bekymret. “Han har sagt at det vil stoppe”... nå ja, men altså mænd der tæver deres koner lover også ofte at stoppe. Mennesker med misbrug lover også jævnligt at stoppe. Osv. Det interessante er ikke hvad han lover og siger - der interessante er at du gør op med dig selv hvad dine værdier og grænser er, hvilket liv du gerne vil leve .. og så derefter overvejer grundigt om, han viser dig tilstrækkelig at det er noget han kan og vil ... og det kunne måske være en meget god idé, ikke mindst for dit barns skyld, at vente ret længe med at træffe afgørende beslutninger såsom at flytte sammen igen, indtil du var meget sikker i din sag ...

Hvorfor prøver I ikke at være kærester og bo hver for sig?