Jeg har haft mine børn i både en institution med nultolerance sukkerpolitik og en helt uden.
Den første var simpelthen så deprimerede, ingen kage til fødselsdage, inden kanelsukker på risengrøden. Og til arrangementer hvor forældrene deltog, var det kun de børn hvor forældrene var kommet og gav tilladelse, der måtte få saftevand. Jeg havde simpelthen så ondt af de børn, hvis forældre ikke kunne komme. Det virkede som dobbelt straf.
I den anden institution var der (tynd) saft på varme dage, kage og slikposer til fødselsdage og en årlig fest med kagekonkurrence. Ingen børn spiste aftensmad den dag, men sikke en fest!
Jeg foretrak klart den anden institution. Også selv om det måske var i overkanten.
Anmeld
Citér