Hvor meget kan man forvente af en pædagog?

Jeg havde samme oplevelse i dag blot med en 0. Klasses elev. Jeg må ikke gå ind og min søn er bund ulykkelig. Jeg går et skridt ind for at signalere at hun gerne måtte hjælpe. Hun siger “kom ind og tag dine sutsko på” - som om det skal hjælpe på en grådkvalt dreng på 6 år 

så går hun Gud hjælpe mig...! Og efter 5 minutter med trøst kommer der en fra parallelle klassen ud og opdager ham - “Såå xx nu finder vi dine sutsko og y (klasselærer der var gået). Hun sidder så i klassen og laver morgenopgaver med en anden pige fra klassen. Jøsses en prioritering. 
selvfølgelig skal man som lærer og pædagog være opmærksom på en overgang når barnet er utrygt og ked. Jeg kan jo ikke som mor sparke mit barn ind i klassen - man må heller ikke gå ind. Corona eller ikke corona - man skal rumme børnene... basta. Og børn der græder er vigtigere end at et andet barn sættes igang med 2+5

Anonym skriver:

Kære jer

Jeg laver lige et samlet svar. Jeg ville have skrevet lidt flere detaljer men var bange for at min besked ville blive for lang. 

Jeg forventer ingen rød løber og konfetti, som en skrev. Jeg forventer blot at min søn hjælpes lidt i gang. 

Den dag jeg skrev om var pædagogen beskæftiget med noget andet og jeg ventede et par minutter til hun blev færdig for at bede hende om at tage ham.

Jeg oplever dog ofte, at pædagogerne sidder sammen og snakker, når vi kommer om morgenen. Jeg har flere gange afleveret ham, hvor de sagde godmorgen og bare blev siddende og fortsatte deres snak. Jeg synes det er malplaceret at jeg skal spørge om de vil tage ham, når de bare sidder og hyggesnakker. 

Det skal lige siges at børnehaven er opdelt i grupper (to stuer hver gruppe) og pædagogerne kender udmærket børnene. Stuerne har altid samarbejdet på tværs, så det er ikke fordi de slet ikke kender min søn.

Bare lige for god ordens skyld, så hygge snakke de næppe, men snakke om børn, episoder/informationer som de andre skal orienteres om/ evt vikar dækning ved sygdom osv.

Næppe hyggesnak.

Og igen gør opmærksom på at du behøver hjælp ved aflevering, det er langt fra alle børn der gør det eller hver dag... Det dør du faktisk ikke af

Anonym skriver:

Jeg havde samme oplevelse i dag blot med en 0. Klasses elev. Jeg må ikke gå ind og min søn er bund ulykkelig. Jeg går et skridt ind for at signalere at hun gerne måtte hjælpe. Hun siger “kom ind og tag dine sutsko på” - som om det skal hjælpe på en grådkvalt dreng på 6 år 

så går hun Gud hjælpe mig...! Og efter 5 minutter med trøst kommer der en fra parallelle klassen ud og opdager ham - “Såå xx nu finder vi dine sutsko og y (klasselærer der var gået). Hun sidder så i klassen og laver morgenopgaver med en anden pige fra klassen. Jøsses en prioritering. 
selvfølgelig skal man som lærer og pædagog være opmærksom på en overgang når barnet er utrygt og ked. Jeg kan jo ikke som mor sparke mit barn ind i klassen - man må heller ikke gå ind. Corona eller ikke corona - man skal rumme børnene... basta. Og børn der græder er vigtigere end at et andet barn sættes igang med 2+5

Når man er 6 år er man vel også gammel nok til selv at gå ind, så jeg synes faktisk det er en fin priotering, kunne jo være pigen var en der havde svært ved det faglige og så synes jeg faktisk at resurserne er bedst der. I forhold til en kunstig dreng der ikke gider gå ind selv

Fortvivlet skriver:

Når man er 6 år er man vel også gammel nok til selv at gå ind, så jeg synes faktisk det er en fin priotering, kunne jo være pigen var en der havde svært ved det faglige og så synes jeg faktisk at resurserne er bedst der. I forhold til en kunstig dreng der ikke gider gå ind selv

Der står jo ikke, at han ikke ville eller var kunstig, men at han var dybt ulykkelig. Stor forskel. 

Fortvivlet skriver:

Når man er 6 år er man vel også gammel nok til selv at gå ind, så jeg synes faktisk det er en fin priotering, kunne jo være pigen var en der havde svært ved det faglige og så synes jeg faktisk at resurserne er bedst der. I forhold til en kunstig dreng der ikke gider gå ind selv

Ej okay! Det faktisk ikke alle 6 årige der er det. 

Når man er 6 år er man vel også gammel nok til selv at gå ind, så jeg synes faktisk det er en fin priotering, kunne jo være pigen var en der havde svært ved det faglige og så synes jeg faktisk at resurserne er bedst der. I forhold til en kunstig dreng der ikke gider gå ind selv

Og det er så præcis derfor jeg er glad for du ikke er pædagog eller lærer for min søn. Hbad fanden er det for noget at sige��. Wow du mangler empati. 
Der er tale om en dreng der normalt er glad men i dag var dybt ulykkelig/ rød i hovedet og halvhulkede. Der var da ikke tale om at man ikke som 6 årig “kan finde ud af at gå” fysisk. Der er tale om at han psykisk bare havde det rigtigt svært og nej der trumfer en morgenopgave ikke. 
Det er på skift at børn har det svært og her skal lærerne altså hjælpe forældre når det tydeligt er tale om børn der har det svært en dag. Lærerne fra parallelklassen undskyldte også faktisk. 
Man lærer børn empati ved at vise empati.

og hvad mener du med kunstig..? Altså skuespil. Det kan jeg så fortælle dig det ikke var.

Okay jeg selv er pædagog må indrømme at hverdagen er presset. Det er heller utænkeligt at der er 1 medarbejdere til 10 eller 15 børn og måske der 3 der har svært Adhd som medarbejdende skal tilbage til li efter hun har hjulpet dit barn for ellers er alt kaos for alle børn.

Jeg tænker  /nysgerrig på nogle af de ting du nævner.

1. Hvad gør institution for at han kan få dannet en breder relation til de andre voksne og børn. 

2. Hvordan bakker I op om dette? Et eksempel kan være i også snakker om de andre end dem han kan bedst lide. Og hvad kan I gør for at støtte op om han kan få flere leg venner i børnehaven. 

3. Har i nævnte til hand primære pædagog, at I har svært ved at aflevere til andre end dem (de to du nævner) kan være deres oplevelser/ obstipation af det er andrelse end jeres. 

3. Måske skal du læse eller snakke med pædagog om afleverings vindue. For nogle børn er det kun 2-5 min og andre 10 min eller 20 min. Måske kan du selv finde ud af hvor han er. Tænker dog du skal snakke med pædagogen om dette. Hun kender ham. (det gør vi ikke) min erfaring er mange tro at de kan bruge langtid. Men det er desværre mange børn der ikke kan finde rundt i. Det er noget der skal bygges op. 

4. Den måde du/din mand (far til dit barn) danner relation påtil jeres dreng. Påvirker også måden han danner relationer til andre mennesker på. Både voksne og børn. Prøve at Google tilknytningsmønstre.

• Der er den trygge tilknytningsmønster
• utrygge tilknytningsmønster 
• Den undvigende tilknytningsmønster. 
• Utryg afhængigt tilknytningsmønster 
• Desorganiseret tilknytningsmønster 

Jeg ved ikke om jeres pædagoger arbejder med dem. Men måske kan de hjælpe dig. 

Jeg Ønkser jer alt godt frem over. Min erfaring er at mange tror kun at det er os (pædagoger og institution) der skal gør noget for at deres barn får det godt. Vi kan gør så meget. Men det hjælper ikke noget hvis forældrene ikke selv bidrager med noget og selv. Nogle siger prøve at hører en gang vi har en udfordring med dette som vi gerne vil have vi arbejder med.

Alt det jeg skriver er ikke mente andet en gode råd. Mvh 

Jeg er pædagog, pr i vuggestue, har været mange år i børnehave. Jeg siger ALTID godmorgen, smiler og hilser på børn der træder indenfor mit synsfelt 

 Jeg tager ALDRIG børn ud af hånden på deres forældre, med mindre jeg ved at lige præcis det barn har brug for det, og er tryg nok ved mig til at det er ok. Jeg afventer at forældre med utrygge børn, henvender sig og siger de er klar til at sige farvel, og SÅ  skal jeg nok sidde med store kram og tage godt imod dem 

Det er mor eller far der skal aflevere til mig, ikke mig der skal fjerne deres barn fra dem.. Hvis det gir mening. Rent psykologisk for barnet.. 

Men det hele handler om den enkelte pædagog, forældre, barnet og opmærksomhed på præcis hvad det enkelte barn har brug for og hvad der er det rigtige at gøre i de enkelte situationer.. Vi er alle forskellige og måske du skal sige til dit barns pædagoger, at de er svært at aflevere når de ikke er der, og om de vil gøre de andre ansatte opmærksomme på, at dit barn har brug for et  ekstra stort "godmorgen lille Peter, dejligt du er kommet" velkomst og en hjælpende hånd. Børn og voksne er forskellige. Jeg er én af dem der nyder alle børn velkomne sådan, men det gør alle ikke.. Hehe. 

Mor-til-Alfred skriver:

Jeg er pædagog, pr i vuggestue, har været mange år i børnehave. Jeg siger ALTID godmorgen, smiler og hilser på børn der træder indenfor mit synsfelt 

 Jeg tager ALDRIG børn ud af hånden på deres forældre, med mindre jeg ved at lige præcis det barn har brug for det, og er tryg nok ved mig til at det er ok. Jeg afventer at forældre med utrygge børn, henvender sig og siger de er klar til at sige farvel, og SÅ  skal jeg nok sidde med store kram og tage godt imod dem 

Det er mor eller far der skal aflevere til mig, ikke mig der skal fjerne deres barn fra dem.. Hvis det gir mening. Rent psykologisk for barnet.. 

Men det hele handler om den enkelte pædagog, forældre, barnet og opmærksomhed på præcis hvad det enkelte barn har brug for og hvad der er det rigtige at gøre i de enkelte situationer.. Vi er alle forskellige og måske du skal sige til dit barns pædagoger, at de er svært at aflevere når de ikke er der, og om de vil gøre de andre ansatte opmærksomme på, at dit barn har brug for et  ekstra stort "godmorgen lille Peter, dejligt du er kommet" velkomst og en hjælpende hånd. Børn og voksne er forskellige. Jeg er én af dem der nyder alle børn velkomne sådan, men det gør alle ikke.. Hehe. 

 

Lige præcis...... hvert barn/familie sit mønster.... jeg kan som pæd ikke vide hvornår barnet/forældre er klar til at sige farvel, når de siger til, står jeg klar - børn fra egen stue eller ej.

Jeg tror umiddelbart at ts (hvis hun har haft det som mig) har signaleret tydeligt at hun ønsker hjælp. 
Det  er jo ikke fordi ens barn “skal tages ud af ens hænder”. Men det kan være en stor hjælp hvis en voksen kommer og siger “skal vi ikke lige gå hen og kigge på..... 

Mit barn var I hvert fald ikke til at slippe af med i morges - og jeg signalerede mege klart st jeg ønskede hjælp. Jeg trådte endda fysisk hen imod hende. Hvorefter hun gik .