Jeg ville ikke være i tvivl - sikke en gave både til din søn men så sandelig også til bedstemor.
Min mor tog vores den yngste da min barsel sluttede og 5 mnd frem - han var jo så en del yngre end din søn, men det var fantastisk og han udviklede sig med lynets hast smed fx bleen næsten før han kunne sige mor, fordi min mor syntes det var så hyggeligt at læse de små signaler. Hans sprogligr udvikling var i top og han var motorisk fuldstændig alderssvarende.
Der forhold de fik var anderledes end med de andre, for hun blev jo på en eller anden måde også opdrageren og ikke "bare" den forkælende mormor. Det er 5 mnd hun ser tilbage på som noget af den bedste tid.
Og alt det med et barn skal nå så og så meget, passe ind i diverse læreplaner allerede som 2 årig - det er noget fis, ked af at sige det. Et barn udvikler sig det ligger i deres dna. Men der er fantastik, at når nu vi skal have passet vores børn fordi de vi skal arbejde, så er det af utrolig dygtige pædagoger som understøtter den naturlige udvikling og som stimulerer. Men at din søn ikke går i en daginstitution med læreplaner sætter ham ikke bag ud, han bliver ikke mindre social (tænker som en del af søskendeflok er det sociale i overmål) og gør ham ikke egoistisk.
Men og her kommer mit men, jeg syntes det var hårdt. Jeg nød at se min mor og min søn i skøn forening, jeg nød at han fik den ekstra tid med så meget tryghed. Men det var hårdt altid at hænge i en klokkesnor, ikke lige kunne tage en ekstra time på arbejde fordi min mor skulle afløses og havde måske andre planer - hvor i vuggestuen skulle jeg bare nå det inden luk. Min ene fridag om ugen kunne aldrig bruges på en af de store alene, for der havde min mor "fri" osv.
Så mit men handler om mig som den voksne og ikke om barnet. Så tænkt det igennem i forhold til aftaler, så du også får lidt luft i hverdagen.
Anmeld
Citér